Alle analyser og rapporter om klimaets tilstand og udviklingen i den globale temperatur konkluderer: Det ser værre ud end ventet, temperaturen stiger mere og hurtigere end forudsagt, og konsekvenserne bliver alvorligere.

Det gælder også de to seneste rapporter 'Skru' ned for varmen' (Turn down the heat) fra Verdensbanken og 'World Energy Outlook' fra Det Internationale Energiagentur (IEA).

Begge rapporter analyserer konsekvenserne af en temperaturstigning på to og fire grader. Men IEA skriver i sin indledning, at "Denne rapport viser, at den kurs vi i dag følger, sandsynligvis vil føre til en stigning i temperaturen på mellem 3,6 grader og 5,3 grader."

- Videnskaben fortæller os, at når verden bliver to grader varmere - en stigning, som kan blive virkelighed om 20 til 30 år - vil det medføre udbredt fødevaremangel, hedebølger uden fortilfælde og hårdere cykloner, siger Verdensbankens præsident Jim Yong Kim.

Verdensbankens rapport baserer sig på klimaanalyser fra det tyske Postsdam Institut for Forskning i Klimakonsekvenser. Det fremgår, at i dag er den gennemsnitlige globale temperatur steget 0,8 grader.???

'Ulven' er her

- Verdensbanken råber, som så mange andre, at ”ulven kommer”. Det er dog vigtigt at huske at ”ulven” allerede er her. Klimarelaterede katastrofer rammer hyppigere, og der er allerede i dag millioner af mennesker, der er nødt til at tilpasse sig et mere foranderligt klima, siger klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp Mattias Söderberg til Arbejderen.

- Rapporten peger på store og skræmmende forandringer, der især vil ramme verdens fattige. Vi skal huske, at bag ved statistikken findes der mennesker. Familier, kvinder, mænd og børn, som i mange tilfælde allerede er fattige og sårbare, påpeger Söderberg.

Klimaforandringerne vil i stigende grad true fødevareforsyningen i Afrika Syd for Sahara, hvor faldende nedbør og tørke vil blive endnu mere dramatisk end i dag.

11 procent af risarealerne i Mekong-deltaet vil blive ødelagt.

I løbet af blot 30 år vil klimaforandringerne true dyrkede områder og vandressourcerne i Syd- og Østasien med hundrede millioner af mennesker. I 2040 forventes havet at være steget 30 centimeter. Det vil skabe ødelæggelser i det lavtliggende Mekong-delta i Vietnam, som er et af verdens riskamre. Rapporten forudser, at 11 procent af risarealerne vil blive ødelagt, og saltvand vil trænge ind og ødelægge vandforsyningen.

Bortsmeltning af Himalayas is- og snemasser vil tilsvarende udsætte Bangladesh og indiske storbyer som Calcutta og Mumbai for oversvømmelser og samtidig vil mangel på vand ramme millioner.

Verdenbanken udsendte først deres rapport efter afslutningen på klimakonferencen i Bonn lørdag den 14. juni, hvor forhandlere fra de fleste af verdens lande mødtes for at forberede det kommende klimatopmøde COP19 i Polen til november.

Klima ikke i fokus

Men IEA fremlagde deres rapport den 10. juni i den sidste fase af Bonn-mødet.

- Klimaforandring er rykket ned i bunden af de politiske prioriteter. Men problemet forsvinder ikke, tværtimod, sagde IEA's direktør Maria van der Hoeven ved fremlæggelsen.

IEA er en sammenslutning af 28 industrilande, der alle også er medlemmer af den økonomiske sammenslutning OECD. IEA's formål er primært at fremme energisikkerhed i medlemslandene.

Rapporten kommer med fire anbefalinger, der kan nedsætte CO2-udledning og give økonomiske fordele: Øge energieffektiviteten i transportsektoren, skifte fra kul- til gasfyrede kraftværker, sikre afbrænding af metangas under udvinding af olie og gas og få politikerne til at skære ned på statstilskud til fossile brændstoffer.

Klimaaktivister i Bonn forsøgte at viderebringe advarslen fra IEA:

- Denne uge advarede en af de mest konservative organisationer i verden, nemlig IEA, om, at vi risikerer 5,3 grader højere temperatur. Det vil være afslutningen på det menneskelige samfund, sagde Lidy Nacpil fra klima- og ulandsorganisationen Jubilee South.

Bonn skuffede

Flere klimaorganisationer var skarpe i deres kritik af manglende fremskridt i Bonn:

- En realitet står fast. Der bliver ikke nogen aftale i 2015 [om klimapolitikken efter 2020], hvis de rige industrilande ikke hæver deres mål for nedskæring af CO2 inden 2020. I Bonn forsøgte ilandene af slippe uden om det spørgsmål, men det kan de ikke fortsætte med, sagde Meena Raman fra Tredje Verdens Netværk ved afslutningen af konferencen i Bonn.