Ledelsen af det palæstinensiske selvstyre (PA) har meddelt, at det vil underskrive 15 internationale FN-konventioner, blandt andet de fire Genève-konventioner, som fastsætter standarder for krigsførsel og besættelse, skriver der israelske dagblad Haaretz.
Palæstinenserne vil komme til at betale en høj pris.
Uzi Landau, Israels turistminister
Andre traktater og protokoller handler om menneskerettigheder, børns og kvinders rettigheder samt konventioner mod korruption, om diplomatiske forbindelser samt konventioner mod tortur og imod racediskrimination.
Skridtet kommer, efter at Israels regering har forsømt at frigive de sidste 26 ud af 104 palæstinensiske fanger, som ellers blev aftalt mellem parterne før fredsforhandlingerne, der startede i august sidste år, og som efter planen skal slutte den 29. april i år.
Israels turistminister Uzi Landau er rasende på PA.
– Hvis de nu begynder at true med at gå til FN-institutionerne, skal de vide, at de vil komme til at betale en høj pris, siger han ifølge Israel National News.
Efter den seneste udmelding fra PA kan fredsorganisationen Gush Shalom afsløre, at Israel konkret er gået videre med planerne om at bygge mere end 700 boligenheder i bosættelsen Gilo ved det besatte Østjerusalem.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278