Frustrationerne står i kø, fordi Rusland og Kina tre gange har nedlagt veto i FN's Sikkerhedsråd mod at indføre skrappere sanktioner og pres mod Bashar al-Assads styre i Damaskus. 

Berlingske Tidende skummer voldsomt af raseri. “Så længe Assad er ved magten, er FN reelt handlingslammet over for Syrien. Rusland og Kinas interesser i Syrien er for store”, stod der den 20. juli i år.

Dagbladet Politikens lederoverskrift to dage forinden lød: “Russisk kynisme”.

Men er Rusland og Kina derved skyldige i at holde hånden over en despot? Forhindrer de en løsning på konflikten, der ifølge FN siden marts sidste år har kostet over 30.000 livet.

Rusland og Kina holder hånden over Assad i Syrien.

Anders Jerichow

Anders Jerichow, udenrigskommentator om Mellemøstforhold, er ikke i tvivl.

- Ja, Rusland og Kina holder hånden over Assad, der begår voldsomme overgreb på menneskerettighederne. Et regimeskifte er nødvendigt i Syrien, siger han til Arbejderen.

Søren Friis, formand for Rådet for International Konfliktløsning (RIKO), mener dog, det er farligt at skubbe stormagter som Kina og Rusland væk fra løsningsmodel. Og at det er farligt at fremstille deres synspunkter som værende "aldeles uforståelige". For det har skadet debatten i en sådan grad, at resultatet er blevet én af de alvorligste blinde vinkler i dagens dækning af borgerkrigen i Syrien og de internationale forhandlinger om denne, mener han.

- Det er ikke særlig konstruktivt at stemple Rusland og Kina som nogle, der vil det syriske folk det dårligt, mens vi selv vil dem det godt. Det nytter ikke at bruge ord som "benspænd" og "kæppe i hjulet". Man må tage det alvorligt, når Kina, Rusland, Sydafrika og Brasilien frygter, at lande kan blive udsat for krænkelse af deres suverænitet, siger han til Arbejderen.

Ifølge folkeretten taber et land suverænitet, hvis et eller flere lande blander sig i dets indre anliggender og fratager landet retten til selv at bestemme.

Søren Friis nævner fortilfælde som Irak og Libyen, hvor vestlige lande greb militært ind og fjernede regeringsledere.

- Det har siden skabt humanitære katastrofer. Og senest i Libyen har NATO ikke taget ansvaret for det, siger han.

RIKO-formanden mener, ar Rusland, Kina og andre lande rent faktisk forsvarer folkeretten i sagen om Syrien.

- Ja, de anvender andre metoder til konfliktløsning, nemlig diplomati og forhandling, siger han.

Anders Jerichow mener imidlertid, at tiden for forhandlinger og diplomati i Syrien er forpasset.

- Assad er ikke en del af løsningen, men en del af problemet. Han bør fjernes fra magten, og syrerne skal selv kunne vælge, hvem de vil have siddende i regeringen. Kina og Rusland forsvarer ikke folkeretten og suveræniteten. Jeg mener at hensynet til menneskerettighederne i denne sag bør have forrang, siger han til Arbejderen.

Også nabolandet Irans nyeste diplomatiske udspil til at løse den syriske knude duer ikke, mener han.

- Nej, Iran spiller ikke rent spil. De tager ikke afstand fra styret i Damaskus, men støtter det, siger Anders Jerichow

Han mener, at konflikten i Syrien kan løbe helt løbsk, hvis ikke omverdenen griber ind.

- Syrien er en magnet for radikale galninge. De er der allerede. Jeg håber, Tyrkiet - og allerhelst arabiske lande i regionen - selv tager affære og opretter en beskyttelseszone i randområderne i Syrien og påtager sig ansvaret for at overvåge den, siger han.

Nikolaj Møller Kofod, international talsperson for Kommunistisk Parti, reagerer skarpt.

- Ifølge FN's Charter må intet land blande sig i andre landes anliggender eller angribe det. Vi bliver simpelthen nødt til at forsvare folkeretten, siger han til Arbejderen.