Egyptens præsident Mohammed Morsi har med et dekret besluttet, at regeringen kan indsætte medlemmer af Det Muslimske Broderskab i ledelserne af landets fagforeninger.

Det skete kort efter, at en række andre dekreter blev indført den 22. november om at styrke præsidentens egen magt - også overfor landets højeste domstole - indføre sharia-lov, stække medierne og religionsfriheden.

Præsidenten”islamiserer” fagforeningerne

Kamal Abu Eita

Ifølge den nye lov, Dekret 97, kan arbejdsministeren, der i lighed med Mohammed Morsi, er tilknyttet Det Muslimske Broderskab, udpege personer til at sidde i ledende stillinger i det egyptiske LO, kaldet ETUF. Det kan ifølge dekretet ske, hvis pladserne bliver ledige, eller hvis det krævede minimumsantal ikke opfyldes på normal vis.??

Fagbevægelsesaktivister frygter, at loven baner vejen for Det Muslimske Broderskabs kontrol over ETUF, der under Hosni Mubarak var tæt forbundet med regimet.

- Dekretet er i strid med internationale aftaler, som Egypten har underskrevet med FN's Internationale arbejdsorganisation ILO, der handler om fagforeningernes ret til frihed fra statslig indblanding, siger Kamal Abu Eita til magasinet The Statesman.

Han er leder af den egyptiske sammenslutning af uafhængige fagforeninger (EFITU) der står udenfor ETUF. 

I de seneste år er der skudt dusinvis af uafhængige fagforeninger op i Egypten i protest mod Mubarak-regimet. Tre uafhængige LO’er organiserer over 500 fagforeninger. Det internationale LO, ITUC, støtter disse fagforeninger og boykotter ETUF på grund af dets tætte forbindelser med Mubarak-regimet.

- Vi vil konfrontere de nye regler med demonstrationer og strejker. Reglerne forsøger af ”islamisere” fagforeningerme, tilføjer han.

Kamal Abu Eita mener, at det regerende Muslimske Broderskab forsøger at overtage ETUF, der stadig er ledt af fagforeningsbureaukrater fra Hosni Mubartaks regeringstid.

ETUF blev officielt opløst i august 2011 ved dom efter Hosni Mubaraks fald i foråret 2010, men strukturerne eksisterer stadig. 

I sidste uge fremlagde landets forfatningsråd et forslag til ny forfatning og at afholde folkeafstemning  om denne den 15. december. Det skete efter massiv udvandring af forfatningsrådets ikke-religiøse og kristne medlemmer, der mener, at forslaget til grundlov var massivt præget af Det Muslimske Broderskab.

Præsident Morsi forsvarer sig med, at dekreterne fra den 22. november vil blive afskaffet efter folkeafstemningen, når den nye forfatning træder i kraft. Men dét tror især de uafhængige fagforeninger ikke på.

Landets højeste domstole har i flere gange været i strejke mod præsidentens dekreter, som afskærer enhver domstol fra at dømme i sager, som vedrører parlament, præsident og regering.

Senest har præsidentens tilhængere forsøgt at forhindre forfatningsdomstolen i at dømme dekreterne ulovlige ved at forhindre dommere i at få adgang til retsbygningen i Kairo.

Der er aktuelt opslået teltlejr på Kairos centrale Tahrir-plads ligesom under opstanden i 2010 mod Mubarak. Her samles titusinder unge, uafhængige fagforeningsaktivister og andre utilfredse egyptere til daglige protester mod præsidenten.