Det lyder utroligt. Men i et byretslokale i EU's miniputstat Luxembourg oprulles i disse dage et spektakulært scenarie med tråde til international terrorisme og den vestlige militæralliance NATO.

Konkret sidder to tidligere politisoldater fra gendarmeriet i Luxembourg foran byretsdommeren, anklaget for en opsigtsvækkende bombekampagne i i 1984-86 mod blandt andet infrastruktur, såsom flere elmaster, mens også et dagblad. 24 bomber blev anbragt og forårsagede enorme skader på anslået til 25 millioner euro. Kun én blev såret ved angrebene.

Premier-ministrene i Luxembourgs vidste alt.
Peter Wolter, junge Welt

De to anklagede, Marc Scheer og Jos Wilmes har under retssagen erkendt, at de var medlemmer af en af NATO's underjordiske militærgrupper - "stay-behind-grupperne" - også kaldet Gladio-netværket.

Det afviser Charles Hofmann, tidligere chef for Luxembourgs efterretningstjeneste SREL, som vidnede i marts i sagen mod de to.

-  Stay-behind-netværket har intet at gøre med Bommeleeër-sagen. Medlemmerne blev ikke uddannet til at håndtere sprængstoffer,sagde han ifølge dagbladet  Luxemburger Wort.

Vidner

Sagen i Luxembourg er døbt Bommeleeër-processen og er kun delvist åben for offentligheden. Luxembourgs nuværende premierminister, Jean-Claude Juncker, og den tidligere premierminister og forhenværende EU-kommissionsformand, Jacques Santer, har været indkaldt som vidner.

En af journalisterne, der dækker retssagen tæt er Peter Wolter fra det tyske dagblad junge Welt. Han forklarer hvorfor de to prominente politikere har vidnet i sagen

- Årsagen er, at Santer i 1985 vidste alt om, hvad der skete, mens Juncker blev informeret i 2006 af Sikkerhedstjenesten, men han satte ikke en undersøgelse i gang, siger Peter Wolter.

Endelig er tronfølgeren i hertugdømmet Luxembourg, Price Jean, kommet i søgelyset, da to belgiske vidner angiveligt har set ham umiddelbart før en af eksplosionerne i 1985 tæt på gerningsstedet.

Retssagen, der startede i februar, forventes at køre videre i de næste måneder. Sagsøgere er den luxembourgske stat, el-leverandøren Creos, statens sygeforsikringsselskab, Luxembourg By samt mediehuset Saint Paul Group.

Sidstnævnte kræver erstatning, idet gruppens dagblad, Luxemburger Wort og dets redaktionsbygning blev ramt af en af bomberne.

Gladio

- Sagen er meget interessant, fordi de to anklagede var medlemmer af NATO's "stay-behind-grupper", også kaldet Gladio-netværket, der eksisterede indtil i hvert fald 1992. Grupperne eksisterede i alle NATO-lande samt i neutrale lande som Schweitz og Sverige, siger Peter Wolter til Arbejderen.

De væbnede grupper blev oprettet af USA og Storbritannien efter Anden Verdenskrig og havde til formål at rette anslag mod eventuelle indre civile oprør i landene, mod kommunistiske forsøg på magtovertagelse eller Sovjet-russisk invasion. NATO overtog i 1949 Gladio-netværket.

Formålet med Gladio-gruppernes bombeangreb i flere lande skulle angivelig være at skabe folkelig panik, skyde skylden på venstreorienterede og øge støtten til at statsmagten kunne beskytte borgerne med øget overvågning og anti-terrorlove.

- Grupperne overalt i Gladio-netværket i Vesteuropa, der skulle udføre sabotage, stimulerede tilsyneladende højreorienterede kræfter flere steder til at begå bombeanslag, siger  Peter Wolter.

Den 22. november 1990 vedtog EU-parlamentet en resolution, der "fordømte Gladio" og forlangte "en fuldstændig opløsning og efterfølgende efterforskning". Det er ikke sket.