41 fanger er i dag indespærret på ubestemt tid i fangelejren på Guantánamo. Advokater fra Centeret for Forfatningsrettigheder rejser nu sag ved forbundsdomstolen i Washington DC med krav om, at 11 af de 41 løslades.

– Alle disse mænd har været indespærret på Guantánamo i over 10 år, uden at der er rejst nogen tiltale mod dem. To af dem er desuden godkendt til løsladelse af de amerikanske myndigheder, siger advokaten Pardiss Kebriaei.

Guantánamo er blot en udvidelse af det, der sker i retssystemet i USA.
Pardiss Kebriaei, advokat

Den 11. januar var det 16 år siden, de første fanger fra krigen i Afghanistan blev sendt til Guantánamo, og nogle af de 11 var blandt de første fanger i lejren. De har nu siddet der under tre amerikanske præsidenter. Og i sin nylige 'State of the Union'-tale meddelte præsident Donald Trump, at han omstøder forgængeren Barack Obamas planer om at lukke fangelejren.

– Der sker absolut intet på Guantánamo, siger Pardiss Kebriaei. De kontorer, som blev etableret under Obama for at forhandle med regeringer i andre lande om at modtage fanger, er enten lukkede eller uden bemanding, tilføjer hun.

>>LÆS OGSÅ: Seks løsladt fra Guantanamo

Der har været ført flere retssager i forsøg på at få løsladt fanger på Guantánamo. Centeret for Foreningsrettigheder tager et ny udgangspunkt denne gang.

I strid med forfatning

– Vores påstand bygger på, at tilbageholdelsen er tidsubegrænset og på livstid. Og livstidsindespærring på denne måde er i strid med forfatningen og ikke tilladt ifølge krigens love, siger Pardiss Kebriaei ifølge netportalen Truth Out.

Advokaterne kræver de 11 løsladt med henvisning til, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Derfor er mændene ulovligt frihedsberøvet.

– Regeringen har mulighed for at forlænge tilbageholdelsen, men kun hvis de rejser anklager, præsenterer troværdige beviser og giver fangerne en fair retssag, tilføjer Pardiss Kebriaei.

Der er næsten tavshed om fangerne på Guantánamo i amerikanske og internationale medier. I forbindelse med 16-årsdagen for åbningen af fangelejren bragte magasinet Newsweek en artikel, hvor én af de 11, som er omfattet af den nystartede retssag, gav udtryk for sin desperation:

"Jeg kommer til at dø her", lød nødråbet fra Sharqawi Al Hajj, som har siddet 15 år på Guantánamo, uden at der er rejst nogen tiltale mod ham.

Pardiss Kebriaei er fortørnet over Guantánamo, men betragter fangelejren som en forlængelse et racistisk retssystem i USA:

– Guantánamo er blot en udvidelse af det, der sker i retssystemet i USA, som uophørligt slår til mod farvede mennesker med tortur og livstidsfængsling af mennesker for ikkevoldelige forbrydelser. Jeg mener Guantánamo er vigtig, fordi det er den mest åbenlyse og ekstreme udtryk for USA's brug af tortur og overdreven straf rettet mod sorte, muslimer og fremmede, slutter advokaten.

Aktive græsrødder

Mens medierne ikke ofrer Guantánamo megen opmærksomhed, arbejder græsrodsorganisationer med sagen. En række organisationer har holdt konference på University of Baltimore. Deltagerne fordømmer både fangelejren og USA's besættelse af cubansk jord. Konferencen forbereder en twitterstorm den 23. februar under hashtags som #USOutofGuantanamo.

Dansk-Cubansk Forenings hovedbestyrelse opfordrer til at "lægge det fornødne pres på præsident Trump og hans regering, så hans skandaløse beslutning om at fastholde og udvide de kriminelle forhold på Guantánamo stoppes". Foreningen retter en appel til udenrigsminister Anders Samuelsen og medlemmerne af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn om officielt at tage afstand fra Trumps beslutning.

>>LÆS UDTALELSEN