"Hvad der sker i Ukraine er et indenlandsk problem, udtaler Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov efter, at et NATO-udenrigsministermøde i Bruxelles har fordømt brugen af "overdreven magt" mod pro-europæiske demonstranter i Ukraine.
NATO er en atlantisk militæralliance, der ikke bør blande sig i indenlandske anliggender i andre lande, pointerer Lavrov ifølge tv-stationen Russia Today.
NATO-mødet opfordrede i en fælles udtalelse Ukraine til "fuldt ud at overholde sine internationale forpligtelser og værne om ytringsfriheden og forsamlingsfriheden (...) Vi opfordrer regeringen og oppositionen til at gå i dialog og iværksætte en reformproces", lød det.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278