16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rusland vil hæve prisen på gas

Svarer igen på EU-sanktioner

Rusland vil hæve prisen på gas

EU's såkaldte "fase tre" sanktioner mod Rusland træder i kraft i dag. Rusland svarer igen på sanktionerne og vil hæve prisen på gas.

Rusland kritiserer EU's sanktioner, og vil svare igen.
FOTO: Alexei Nikolsky/AFP/Scanpix
1 af 1

Rusland retter i en udtalelse fra landets udenrigsministerium en skarp kritik af EU's såkaldte "fase tre"-sanktioner, som træder i kraft i dag. Det skriver netsiden EUobserver.com.

Det er et meningsløst og uansvarligt skridt, som uundgåeligt vil resultere i en prisstigning på det europæiske energimarked.
Ruslands udenrigsministerium

– Det er et meningsløst og uansvarligt skridt, som uundgåeligt vil resultere i en prisstigning på det europæiske energimarked, hedder det i udtalelsen

EU's sanktioner omfatter blandt andet udelukkelse af statsejede russiske banker fra EU-landenes finansmarkeder, en våbenembargo og begrænsning af eksport af olieudvindingsteknologi, og så har flere enkeltpersoner og organisationer fået indefrosset aktiver og er blevet underlagt indrejseforbud i EU.

>> LÆS OGSÅ: EU vil bryde sin afhængighed af Rusland

Udover EU har USA og Japan også skærpet sanktionerne mod Rusland. Rusland anklages for at være involveret i nedskydningen af det malaysiske passagerfly MH17 den 17. juli i Østukraine.

Det er endnu ikke bevist, hvem der stod bag nedskydningen af flyet. Rusland afviser at være involveret og anklager EU for at være under indflydelse af USA.

– Det er en skam, at EU, på trods af at de længe har søgt efter "deres egen stemme", nu taler med Washingtons stemme, lyder det i udtalelsen fra det russiske udenrigsministerium.

30 procent af EU's forbrug af gas importeres fra Rusland. Specielt Tyskland, Italien og en række østeuropæiske lande er afhængige af russisk gas.

>> LÆS MERE: Ruslands gas skal østpå

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. aug. 2014 - 10:35   01. aug. 2014 - 10:41

Rusland

rrj@arbejderen.dk