Onsdag i sidste uge rapporterede de kinesiske myndigheder for første gang, at de ikke havde konstateret nye tilfælde af indenlandske smittede med coronavirusset covid-19. De 34 tilfælde, som blev registreret, var alle kinesere, som var smittet i udlandet.

WHO hylder det kinesiske folk ... og berømmer den solidaritet og den kollektive optræden, som hele det kinesiske folk har udvist.

Dermed virker det, i det mindste for en tid, som om Kina er lykkedes med at stoppe for yderligere spredning af virusset. I stedet har Italien overhalet Kina i forhold til antallet af dødsfald.

Hvad har Kina så gjort for at stoppe smitten? I slutningen af februar rejste en delegation fra verdenssundhedsorganisationen WHO til Kina for at studere virussets opståen og spredning, og hvad Kina har foretaget sig.

I rapporten konstateres det, at det første tilfælde af covid-19 blev rapporteret den 30. december 2019, og at arnestedet sandsynligvis (men ikke sikkert) er de såkaldte våde markeder, hvor velhavende kinesere kan købe kød fra usædvanlige dyr. Den 3. januar 2020 indrapporterede de kinesiske myndigheder tilfældet til WHO.

Wuhan er et knudepunkt

På grund af det kinesiske nytår og fordi byen Wuhan er et trafikknudepunkt, spredtes virusset i begyndelsen hurtigt til andre dele af Kina. Den karantæne, som blev etableret omkring Wuhan den 23. januar, satte dog effektivt en stopper for spredningen.

Over 9000 epidemiologer blev sat til at spore de smittedes personlige kontakter og mulige smitteveje. 40.000 sundhedsansatte fra hele landet blev sendt til Wuhan for at håndtere krisen. Anden behandling gik for 50 procents vedkommende over til at være internetbaseret med hjemmelevering af eventuel medicin.

Bekæmpelsen af virusset blev gjort til hovedprioritet på alle myndighedsniveauer. Regeringen oprettede en central ledelsesgruppe med ansvar for at bekæmpe virusset, og både premierministeren og vicepremierministeren rejste til Wuhan for at lede arbejdet på stedet.

Tre faser

Myndighedernes tiltag gennemførtes i tre faser. I den første fase tidligt i udbruddet blev arbejdet rettet mod at stoppe spredningen udenfor Wuhan og på at skaffe viden om virusset. I den anden fase koncentreredes arbejdet på at reducere intensiteten i epidemien ved at reducere antallet af nye tilfælde. Tiltag som temperaturkontrol og rejseforbud indførtes i Wuhan og i andre dele af Hubei-provinsen.

Den 23. januar indførtes trafikkontroller i Wuhan, og alle offentlige arrangementer blev indstillet, samtidig med af offentligheden blev informeret og instrueret i, hvorledes virusset skulle stoppes. På nationalt niveau blev fridagsperioden og ferien omkring forårsfestivalen forlænget, således at skolestart og andre offentlige arrangementer blev udsat. Undervisningen overgik til online-undervisning.

Grupper af frivillige blev organiseret for at hjælpe personer, som var i karantæne, med de daglige opgaver. Mange ansatte i andre sektorer blev flyttet til plejesektoren.

Transportmyndighederne opførte i tusindvis af helbredsstationer ved kollektive trafikknudepunkter rundt omkring i hele landet. Kinesiske sygehuse begyndte at anvende reserve-sygehuspladser, plejeudstyr blev flyttet rundt, og to nye sygehuse blev bygget.

Behandling til alle smittede

Målsætningen var at give alle smittede behandling. Patienter med milde symptomer blev behandlet på indrettede isolationscentre. Patienter med sværere symptomer, eller som tilhørte en risikogruppe, blev sendt direkte til sygehus.

Staten gik aktivt ind og sikrede adgangen til plejeudstyr og kontrollerede, at priserne blev holdt i ro.

I den tredje fase – som Kina nu befinder sig i – indrettes arbejdet på at lokalisere og kontrollere lokale udbrud af sygdommen, samtidig med at staten sikrer holdbare økonomiske og sociale forhold "gennem en centraliseret beslutningstagning og videnskabelige og vidensbaserede tiltag". Kina har afsat nye ressourcer til behandlings- og plejesektoren for at styrke den, også efter at krisen er slut.

En stærk frontlinje

WHO konstaterer i sin rapport, at Kina har gennemført verdenshistoriens mest ambitiøse, smidigste og offensive sygdomsindkredsning. De kinesiske myndigheders handlinger har forhindret eller forsinket i hundredtusindevis af sygdomstilfælde og har skabt en stærk frontlinje i kampen mod virusset globalt – for prisen af enorme ofre.

Tiltagene har kunnet gennemføres takket være myndighedernes hurtige håndtering, et velfungerende offentligt sundhedsvæsen – men også et stort folkeligt engagement. WHO hylder det kinesiske folk, som har handlet imod spredningen "med overbevisning og mod", og berømmer den solidaritet og den kollektive optræden, som hele det kinesiske folk har udvist.

Artiklen er oversat fra den svenske avis Proletären. Mellemoverskrifter er indsat af Arbejderen.