I oktober sidste år gav udenrigsminister Villy Søvndal (SF) de danske supermarkeder mulighed for frivilligt at mærke israelske bosættervarer på hylderne, så forbrugerne selv kunne fravælge dem.

Et år efter er antallet af supermarkeder, der har benyttet sig af mærkningsordningen, et rundt nul.

Det viser en rundringning til fem af de største danske supermarkedskæder, som Arbejderen har foretaget. 

Vi har ikke fundet mærkningsordningen relevant.
Mads Hvitved Grand, Dansk Supermarked

Rundspørgen afslører, at hverken Netto, Fakta, Brugsen, Kvickly, Superbest, Lidl eller andre butikker det seneste år har ændret noget ved bosættervarerne.

De fleste steder står der blot "Made in Israel" eller "Produced in Israel" på appelsiner, avocado, vin og krydderurter. Dét betyder, at kunderne ikke aner, om de sætter tænderne i en klementin fra en israelsk bosættelse, dyrket på besat palæstinensisk jord.

Så kunden Hans Nebel i Svinninge er frustreret, når han står i sit supermarked, selv om han dog aldrig kunne finde på at købe israelske varer. Han har spejdet efter mærkaterne for bosættervarer.

- På mig virker det som sagen bare er gemt af vejen. Vi får på det nærmeste ingen oplysninger om, hvad der foregår eller ikke foregår på dét område, siger han til Arbejderen. 

Frivilligt

I oktober sidste år sendte Udenrigsministeriet ellers et brev ud til supermarkedskæderne om, at de helt frivilligt kunne mærke varer fra israelske bosættelser, hvis supermarkederne altså vidste, at varerne kom derfra. Dengang sagde Søvndal til Politiken:

– Det her er et skridt, der tydeligt viser over for forbrugerne, at de her varer er produceret under forhold, som ikke alene en dansk regering, men også de europæiske regeringer siger nej over for. Og så er det op til forbrugerne, om de vil købe de varer eller ej.

EU har en handelsaftale med Israel, som fritager israelsk-producerede varer for told, men den gælder ikke varer fra bosættelser. EU vedtaget at føre mere kontrol med om Israel overholder aftalen, og EU skal være klar med lovgivning i januar 2014.

"Politisk stunt"

Brian Sønderby Sundstrup, specialkonsulent CSR fra Coop Danmark, der ejer dagligvarekæderne SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Irma, Fakta og Kvickly, er rimelig kontant på spørgsmålet om, hvorfor kæden ikke mærker bosættervarer.

- Det konkrete forslag om frivillig mærkningsordning fra Villy Søvndal betragter vi i Coop som et politisk stunt, der larmer mere end det reelt nytter. Vi tvivler på, at producenter frivilligt vil påklistre en mærkat som tydeliggør, at deres produktet kommer fra en bosat del af et land, hvor produktionen er i strid med internationale menneskerettigheder og krænker folkeretten, siger han til Arbejderen.

Han tilføjer, at Coop ikke mærker varer fra bosættelser.

-  Hvis en producent satte et sådan mærke på, ville det i praksis betyde, at vi ikke ville sælge varen. Vi ønsker ikke at sælge varer fra bosatte områder, og gør løbende vores leverandører opmærksom på vores krav, som står indskrevet i samhandelsaftalerne, siger han.

Brian Sønderby Sundstrup siger, at "alvorlige forhold som overholdelse af internationale menneskerettigheder og krænkelse af folkeretten, ikke er et frivilligt anliggende, som skal reguleres af forbrugerne".

- Varer fra bosatte områder er i vores øjne ikke lovlige produkter, og de bliver altså ikke lovlige af, at vi oplyser forbrugerne om det, siger han.

Arbejderen har spurgt fire andre store supermarkedskæder, om de mærker bosættervarer. Lidl, SuperBest og Rema 1000 siger alle, at de ikke handler med bosættervarer og derfor ikke kan mærke dem.

Fejl og snyd

Dansk Supermarked, der dækker Føtex, Netto og Bilka, mener heller ikke, de sælger varer fra bosættelser.

- Vi har ikke fundet mærkningsordningen relevant. De israelske leverandører, vi har - for eksempel inden for frugt og grønt - forpligter sig til ikke at sælge varer til os fra bosættelserne, siger pressechef Mads Hvitved Grand til Arbejderen.

Han understreger, at hvis danske kunder finder varer, som de mener stammer fra bosættelser, vil Dansk Supermarked "starte en undersøgelse". Ifølge Mads Hvitved Grand er der kun to muligheder for, at kædens butikker kan komme til at sælge varer fra bosættelser.

- Den ene er, hvis leverandøren i Israel laver en fejl. Den anden er, hvis de direkte snyder os i ond tro. Er det sidste tilfældet, afbryder vi kontrakten.

Pressechefen oplyser, at Dansk Supermarked for et par år siden havde et eksempel på, at en leverandør i Israel leverede varer fra bosat område.

- Det resulterede i, at vi afbrød samarbejdet med den pågældende leverandør, siger Mads Hvitved Grand.

Per Thau, Indkøbs & Kategoridirektør for SuperGros a/s - et selskab i Dagrofakoncernen som driver KIWI minipris, SuperBest og Pisiffik - siger til Arbejderen, at de ikke mærker bosættervarer, da de "ikke har nogle".

- Hvis myndighederne i Danmark en dag kommer og siger til os, at mærkningsordningen ikke længere er frivillig, men et krav, vil vi helt klart reagere på det. Vi følger altid loven, siger han.

Opmærksomhed

Villy Søvndal er ikke overrasket over, at supermarkederne siger nej til at bruge hans forslag om frivillig mærkning af bosættervarer.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at der er tale om en frivillig ordning – det har stået klart fra start. Så det er op til supermarkedskæderne og forbrugerne, om de vil gøre brug af ordningen, siger ministeren til Arbejderen.

Han siger, at regeringens har lavet ordningen for at skabe "øget offentlig opmærksomhed om problemet".

– Men det er forbrugere og ngo’er, som må tage dialogen med kæderne om rent faktisk at gøre brug af ordningen. Vi har ikke tal for, hvor mange der gør det, siger Søvndal.

Leila Stockmarr, Ph.d.-stipendiat i Globale Studier ved Roskilde Universitet og Palæstina-ekspert, mener, at Villy Søvndal bør foretage sig mere i sagen.

- Jeg synes Villy Søvndal spiller bolden over til supermarkederne, ngo'erne og forbrugerne. Myndighederne udliciterer et ansvar til supermarkederne. Et ansvar, der jo i sidste ende er politisk, siger hun til Arbejderen og tilføjer, at aftagerne af varerne "ofte ikke har de fornødne resourcer og viden til at mærke produkterne".

Bølgeskvulp

Villy Søvndal forsvarer alligevel ideen om mærkningsordningen, der ifølge ham har givet "politiske bølgeskvulp"

- Det har givet genlyd i de berørte områder i Mellemøsten, og det har givet bedre mulighed for handling fra danske forbrugere og ngo’er. Det har også været med til at sætte handling bag EU’s politiske budskaber om de israelske bosættelser, siger han til Arbejderen.

Dét er Stine Leth-Nissen, rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, enig i.

- Mærkningsordningen var et vigtigt signal. Han forsvarer i EU-sammenhæng folkeretten i spørgsmålet om bosættervarer. Men vi har endnu ikke fået svar fra ministeren på, hvordan vi løser uklarheder i forbindelse med mærkningen, siger hun til Arbejderen.

Hun tilføjer, at situationen stadig er uholdbar.

- Som det er i dag, er det kun en frivillig ordning for de danske handlende. Det gør det vanskeligt for forbrugerne at købe ind. Det er nemlig stadig op til forbrugerne at vurdere, om en vare kommer fra en bosættelse eller ej.