Søndag sluttede den årlige sikkerhedspolitiske konference i München.

40 stats- og regeringschefer og over 100 udenrigs- og forsvarsministre tilbragte weekenden på hotellet Bayerischer Hof i München. 

Dén sikkerhed, som vi menne-sker har brug for i hele verden, er fred, frihed, mad, rent vand, boliger, uddannelse og tøj på kroppen.
Alliancen imod Sikkerhedskonferencen

Konferencen, som betegner sig selv som "et uafhængigt forum", har i mange år har været et samlingspunkt for politiske, militære og økonomiske ledere fra hele den vestlige verden. Temaet for årets konference var "Mindre af Vesten", underforstået, at Vesten mister magt og kontrol i en omskiftelig verden, hvor blandt andet Kina er på vej frem økonomisk.

Mødet blev ifølge det tyske dagblad junge Welt en sand gennemgang af problemerne og dilemmaerne for de kapitalistiske og imperialistiske lande i Vesten.

USA mod Kina

Ifølge junge Welt var det vigtigste spørgsmål på München-konferencen de interne spændinger mellem især Kina og Rusland på den ene side – og Vesten på den anden.

USA’s forsvarsminister Mark Esper sagde i sin tale, at Kina er den nye trussel over for Vesten. Han advarede om, at NATO-samarbejdet kan gå i opløsning, hvis EU-lande tillader, at det kinesiske tech-firma Huawei kommer til at indgå i EU-landenes 5G-netværk. Herved kan USA ikke længere dele "fortrolige oplysninger" med EU-landene af frygt for, at kineserne læser med.

Kinas udenrigsminister Wang Yi tilbageviste alle beskyldninger og sagde i sin tale, at USA ikke tåler, at et socialistisk land skal få succes.

– USA ønsker ikke et hurtigt økonomisk opstigende Kina og slet ikke et socialistisk land, der har succes, sagde han ifølge tv-stationen Al Jazeera.

Det kom også til en række udfald mod Rusland.

Det fik den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov til overfor journalister ved konferencehotellet i München at advare om en genoptagelse af den kolde krig – og han kritiserede omfanget af NATO's militære manøvrer nær den russiske grænse. 

Uenigheder Vesten imellem

Konferencen afslørede også interne uenigheder imellem vestlige magter, beretter det tyske dagblad junge Welt.

Blandt andet sagde den tyske præsident Frank-Walter Steinmeier, at den amerikanske regerings motto "America first” er skadeligt og svækker "det transatlantiske forhold og EU". 

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, advarede lørdag om, at "Vesten bliver svagere", og at USA i årevis har været præget af "tilbagetrækning" i forhold til NATO og samarbejdet med EU.

Men USA's udenrigsminister Mike Pompeo var uenig.

– Den vestlige alliances død er overdrevet. Vi vinder, og vi gør det sammen. Vesten er den mest sucsesrige historie nogensinde, sagde han på konferencen og tilføjede, at Vesten er hele den verden, der "respekterer menneskerettigheder, frihed og demokrati".

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), var heller ikke enig i Macrons kritik af USA.

– Det er et faktum, at amerikanerne er meget engagerede i Europa. De er faktisk mere engagerede i europæisk sikkerhed gennem NATO, end de har været i 25 år, sagde han og tilføjede, at EU bør engagere sig mere i partnerskab med USA.

– Vi står sammen med dem, og de er vores vigtigste sikkerhedspolitiske allierede, sagde Jeppe Kofod.

Lørdag holdt udenrigsministeren i øvrigt en tale om Arktis på konferencen, hvor han gav udtryk for, at USA i Arktis er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske allierede, men også "garant for vores sikkerhed i NATO-alliancen".

Jeppe Kofod sagde også, at det er glimrende, at USA er ved at genåbne et konsulat i Grønland.

NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg lagde sig midt imellem. Han mente, at NATO's fornemste opgave er at forhindre krig gennem afskrækkelse. Og at det er en succeshistorie.

– Vi er så stærke, at ingen for alvor tør udfordre os, sagde han ifølge tv-stationen CNN.

Briterne væk

Macron understregede, at EU må styrke sin suverænitet, ikke mindst forsvarspolitisk. Men han savnede Storbritannien, der i slutningen af januar tog de første skridt til at forlade EU.

For første gang nogensinde deltog britiske ministre i øvrigt ikke på konferencen i München.

>> LÆS OGSÅ: NATO udbygger sit militære samarbejde

Ifølge det britiske dagblad The Guardian var årsagen til den manglende ministerdeltagelse, at britiske ministre er dybt optagede af den aktuelle regeringsrokade.

Fraværet blev dog tydeligt bemærket af Macron, der mente, at det efter brexit bliver nødvendigt at oprette et slags europæisk sikkerhedsråd, hvor briterne kan deltage og drøfte og koordinere sikkerhed og forsvar.

USA på den anden side mente dog, at EU bør lade være med at klynke. I stedet gentog USA's forsvarsminister Mark Esper, at NATO's europæiske medlemmer pinedød bør anvende to procent af deres BNP på forsvar.

Kritik af østeuropæiske lande

Konferencen i München bød også på en række mindre uoverensstemmelser mellem deltagende vestligt orienterede lande som blandt andre Ungarn og Polen på den ene side og Østrig, der på sin side kritiserede den "manglende respekt for retsstaten" i de to første lande, fremgår det af tv-stationen ARD.

Østrigs kansler Sebastian Kurz støttede også forslaget om, at lande, der ikke overholder retsstatsprincipperne om "magtens tredeling", kan få frataget strukturfondsmidler. Forslaget er en del af torsdagen EU-topmøde om EU's budget.

EU skal til foråret beslutte sig for, om de vil indlede optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien. I oktober 2019 blokerede Frankrig, Danmark og Holland for, at forhandlingerne blev åbnet.

"Kollektiv depression?"

På et tidspunkt rejste den danske vicepræsident for EU-kommissionen, Margrethe Vestager, sig fra podiet i München og spurgte de tilstedeværende, hvorfor konferencen kun fokuserede på alle problemerne, der rammer Vesten.

– Er dette en en slags konference, hvor vi skal igennem en fælles mindfulness? Er denne konference et møde for depressive mennesker? Befinder jeg mig midt i en kollektiv depression? spurgte hun.

>> LÆS OGSÅ: Forsvarsministre afsætter flere penge til oprustning

Den tydelige splittelse mellem "de vestlige" lande fik i øvrigt de forsamlede russere, iranere, kinesere, saudiarabere og andre til at more sig, konstaterer Berlingske fra München.

Blandt de deltagende var også EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen, erhvervsledere, 1300 journalister samt de to tidligere udenrigsminister fra USA under henholdsvis Vietnam- og Kosovo-krigen, Henry Kissinger og Madeleine Albright. 

Hele 41 medlemmer af den amerikanske kongres, inklusive Joe Biden, der forsøger at blive Demokraternes præsidentkandidat, deltog.

For første gang nogensinde var chefen for Facebook, Mark Zuckerberg, og Microsoft-chefen Brad Smith inviteret og holdt oplæg. Begge ønskede at bekæmpe "fake news" og manipulation i forbindelse med valg. Især Smith var åben for regulering af data. 

Det samme gav Thierry Breton – ny EU-kommissær for det indre marked – udtryk for. 

Fredsdemonstration

Lørdag samlede fredsgrupper fra hele Tyskland og store dele af Europa sig i en international demonstration mod München-konferencen.

Arrangører af året protester var fredsgrupper, partiet Die Linke, det tyske kommunistparti (DKP), anarkister, miljøgrupperne Fridays for Future og Extinction Rebellion. Endelig deltog flere flygtningeorganisationer, mens en række kurdiske og tyrkiske grupper bakkede op.

Ifølge "Alliancen imod Sikkerhedskonferencen" deltog op mod 6000 mennesker i protesterne, heraf mere end 5000 i demonstrationen under mottoet "Nej til krig og miljøødelæggelse".

600 deltog i en menneskekæde i Münchens midtby, refererer junge Welt.

Blandt andet talte medlem af Bundesdagen, Sevim Dagdelen fra Die Linke til demonstrationen.

– Jeg advarer mod en yderligere amerikansk eskaleringspolitik over for Iran, sagde hun.

Mod militærøvelse

Ifølge junge Welt talte flere personer på demonstrationen i München imod USA's militærøvelse Defender Europe 20 i Europa, der løber af stablen fra slutningen af februar til juni.

Der blev opfordret til civil ulydighed som eksempelvis at blokere veje og jernbaner.

>> LÆS OGSÅ: Tyske fredsgrupper klar til at tage imod tusindvis af soldater

Ifølge en pressemeddelelse fra "Alliancen imod Sikkerhedskonferencen" handlede årets event i München ikke om menneskers sikkerhed.

"Dén sikkerhed, som vi mennesker har brug for i hele verden, er fred, frihed, mad, rent vand, medicinsk behandling, bolig, uddannelse og beklædning. I stedet er Tyskland – 80 år efter Anden Verdenskrigs udbrud – tilbage ved Ruslands grænser som en del af Defender Europe 20-øvelsen", lød det.

En anden deltager var lægen Angelika Wilmen fra den tyske afdeling af organisationen "internationale læger mod atomkrig (IPPNW)".

– Det fremgik af USA's præsident Donald Trumps budgetforslag, at der skal bruges 3,2 milliarder dollars på at modernisere det amerikanske atomarsenal, mens han vil skære ned på miljø- og uddannelsesområdet, kritiserede hun og tilføjede, at USA's militær mellem 2001-2017 har udledt 1,2 milliarder ton CO2.

Det er mere end Portugals, Danmarks og Sveriges samlede udledning.