Mario Draghi, der i årene før finanskrisens udbrud var adminstrerende direktør for USA’s skandalebank Goldman Sachs, der blev reddet fra konkurs med milliarder af amerikanske skatteyderes dollars, har af EU-parlamentet netop fået øget sin magt betydeligt.

Den danske regering overvejer at lægge Danmark ind under den kommende bankunion.

Han står nemlig i dag i spidsen for EU’s centralbank ECB, som af EU-parlamentet torsdag fik mandagt til at stå for overvågningen af bankerne i den kommende bankunion.

Det første skridt

- Dette er det første effektive skridt hen imod at skabe bankunionen. Nu har ECB den juridiske ret til at overvåge alle banker i eurozonen og bankerne i de lande, som beslutter sig for at deltage i bankunionen, sagde EU’s kommissær for det indre marked, Michel Barnier, efter afstemningen i EU-parlamentet.

EU-parlamentets godkendelse var det sidste, der manglede for at gøre ECB’s overvågningsmekanisme til en realitet. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager stemte allerede december sidste år sammen med de øvrige finans- og økonomiministre for den EU-lov der giver ECB eneret til bank-kontrollen.

Den danske regering overvejer at lægge Danmark ind under den kommende bankunion, som efter planen skal være fuldt udbygget i 2015. Regeringen vil dog først tage endelig stilling, når de andre elementer i bankunionen er forhandlet på plads.

Med ret til at redde

Det, der nu mangler for at virkeliggøre bankunionen, er at give ECB eneret på at godkende oprettelsen af banker - samt på at nedlægge eller redde såkaldt nødlidende banker. Det kaldes "afviklingsmekanismen". Til det skal der også laves en “bankafviklingsfond”, som alle banker i bankunionen skal bidrage til. Dog bliver det i sidste ende statskasserne, der skal fungere som “bagstopper”.

EU-kommissionen har i sommer fremsat lovforslag om det.

- Nu kan vi komme i gang med at vurdere sagen og behandle forslaget teknisk og politisk… Fra dansk side er vi tilfredse med, at der lægges op til, at ikke-eurolande kan deltage i samarbejdet, hvis de ønsker det. Vi vil engagere os åbent og konstruktivt i forhandlingerne, sagde Margrethe Vestager ved den lejlighed.

Fra flere eksperter lyder vurderingen, at dansk deltagelse vil betyde afgivelse af suverænitet - og at det derfor vil kræve en folkeafstemning. Efter planen skal EU’s ministerråd vedtage lovforslaget allerede før årsskiftet.

Ingen demokratisk kontrol

Søren Søndergaard, medlem af EU-parlament for Folkebevægelsen mod EU, stemte i EU-parlamentet imod at give grønt lys til ECB-kontrollen af bankerne. Han advarer især mod de næste skridt hen imod bankunionen.

- Afviklingsmekanismen vil formentligt give EU magt til at lukke og slukke landes banker. Det kan i sidste ende det koste de danske banker dyrt og dermed den almindelige bankkunde. Banker kommer nemlig til at hæfte solidarisk med fallitboer i andre lande. Bankunionen udhuler vores økonomiske selvbestemmelse, og kan i sidste ende komme til at koste milliarder, siger Søren Søndergaard.

Han peger også på, at ECB vil få en enorm magt, som slet ikke modsvares af en demokratisk kontrol. Ifølge EU-lovgivningen må hverken EU’s institutioner eller medlemsstaternes regeringer øve nogen indflydelse på centralbankens beslutninger.

Den manglende demokratiske kontrol er også årsagen til, at det har trukket ud med EU-parlamentets godkendelse. Parlamentet har stillet krav om at få en vis kontrol med, ECB's kommende bankkontrol-organ.

- ECB er ikke kendt som demokratiets fødested, lyder Sven Giegolds (De Grønne) begrundelse. Han er ordfører for EU-parlamentets forslag om en strammere demokratisk kontrol, som ECB-præsident Mario Draghi efter lange forhandlinger med EU-parlamentet i sidste uge godkendte - i stærkt beskåret form.

Den strammere parlamentariske kontrol består først og fremmest i, at en særlig lille udvalgt gruppe af EU-parlamentarikere under overholdelse af streng tavshedspligt får indsigt i de hemmelige beslutninger, der bliver truffet i den kontrolmyndighed, ECB nu skal oprette til at overvåge bankunionens banker.