Jeg vågner op klokken 6. Det er søndag morgen. Starten på en ny skoleuge. Jeg beder taxachaufføren om at sætte mig af på Al Qarantina Street bag Tel Rumeida området i Hebron. Herfra skal jeg passere gennem en muslimsk gravplads. Det er den sikreste måde at nå Cordoba skolen, hvor jeg næsten dagligt yder beskyttende tilstedeværelse for skolebørn, som ledsager for Kirkernes Verdensråd.

Jeg er bange for bosættere og bange for soldater. De forsøger at skræmme os ved at pege deres geværer mod os og trampe i jorden med deres fødder.
10-årige Qusai, palæstinensisk skolebarn

Hebron er opdelt i en palæstinensisk (H1) og en israelsk zone (H2), hvor Cordoba skolen ligger placeret i H2, omgivet af illegale bosættelser. Skolen har i dag 16 lærere ansat og 148 børn fordelt i ni klasser med drenge og piger blandet op til 6. klassetrin og kun piger fra 7-9. klassetrin.

Børn og lærere har haft hyppige problemer med vold og chikane fra bosættere, og skolen er tidligere blevet vandaliseret. For eksempel forsøgte bosættere at nedbrænde skolen to gange i løbet af 2007-2008, rive skoletræer up af jorden i august 2010, og i december 2011 forsøgte et 12-årig bosætterbarn at angribe en palæstinensisk elev i samme alder nederst ved skoletrappen.

Dette gør tilstedeværelsen af internationale observatører vigtig, da det giver en vis selvtillid og tryghed for børnene på deres vej til og fra skole, og da tilstedeværelsen kan forhindre angreb og chikane fra bosættere.

Skolegade erklæret lukket militær zone

I den sidste uge i oktober blev fire palæstinensere dræbt i H2 i nærheden af Cordobaskolen i forbindelse med påståede angreb, heriblandt var en 19-årig palæstinensisk mand lige ved skoletrapperne.

Israelsk militær har efterfølgende erklæret hele Tel Rumeida og Shuhada Street for lukket militær zone, hvilket betyder, at kun beboere får lov at passere ind i området, hvis deres navn står noteret på soldaternes checkliste. Dette er vejen børnene og lærerene skal passere for at nå Cordoba skolen.

Hver dag skal børnene, der er helt ned til seks år, passere to militære checkpoints, hvor der som minimum står to tungt bevæbnede israelske soldater ved hvert sted.

Ved det første checkpoint skal børnene gennem en stålkarrusel og en detektor, der kun slipper en person igennem ad gangen. Herefter skal de gå de cirka 200 meter på Shuhada Street – hvor de undervejs kan blive chikaneret af bosættere, soldater og militærkøretøjer, der hyppigt patruljerer på gaden – og passere det andet checkpoint, før de endelig når skoletrappen. 

På grund af mistanke om at have kastet med sten bliver palæstinensiske skolebørn ofte tilbageholdt ved checkpoints af israelske soldater, arresteret på vej til skole eller hentet midt i undervisningen.

Som ledsager viser vi vores tilstedeværelse, når børnene går til og fra skolen, og tæller antallet af elever (både drenge og piger) og lærere, der passerer de to checkpoints. Vi observerer ændringer som for eksempel øget militær tilstedeværelse samt rapporterer eventuelle problemer forbundet med børnenes skolegang som eksempelvis tilbageholdelse, arrest eller andre krænkelser.

Vi står normalt på Shuhada Street ved begge checkpoints, men siden området blev erklæret lukket militær zone, har vi ikke længere lov til at færdes i gaden.

I stedet er vi nødt til at stå oppe ved selve ​​Cordobaskolen, hvilket betyder, at vi ikke kan yde beskyttende tilstedeværelse på Shuhada Street mellem de to militære checkpoints, og at skolebørnene nu færdes på egen hånd i det udsatte område og alene skal passere gennem en lukket militærzone for at nå skolen.

Børn nedbrydes psykisk

Alt dette skaber et utrygt miljø for børnene og deres skolegang. Denne morgen får vi mulighed for at tale med skolelederen Nora Nasar og nogle af eleverne for at høre, hvordan den nuværende situation påvirker dem. Nora fortæller os, at både elever og lærere er mere bange og derfor gå sammen i grupper, når der går til og fra skole.0

– Jeg er bange for bosættere og bange for soldater. De forsøger at skræmme os ved at pege deres geværer mod os og trampe i jorden med deres fødder. Bosættere kører også meget hurtigt forbi os, siger 10-årige Qusai.

Børnene er særligt bange for bosætterangreb, som 11-årige Munib siger:

– Jeg er bange for bosættere og for at blive kidnappet af dem.

Som en konsekvens af denne anspændte situation, præsterer eleverne dårligere i skolen. Ifølge Nora er børnene mere følsomme over for pludselige lyde og får lavere karakterer, da de er mindre koncentreret. Desuden lider børnene af flere psykosociale problemer som lavt selvværd, mareridt, manglende søvn og sengevædning.

For hver ny voldsepisode som f.eks. skyderi, møder færre børn i skole, og skolen er tvunget til at lukke tidligere end normalt, hvilket resulterer i aflysning af mange skoletimer.

På trods af disse udfordringer, forsøger lærerne på Cordobaskolen at opmuntre eleverne og skolepsykologen at hjælpe børnene igennem den daglige frustration og angst. Som Nora siger:

– Vi fortsætter vores uddannelse uanset hvad. Kærligheden til at lære dræber frygten.

Holdninger i artiklen er skribentens egne og repræsenterer ikke nødvendigvis Kirkernes Verdensråd eller de organisationer, der udsender ledsagere.