Hjemme igen fra den årlige samling i FN's Kvindekommission, som sluttede i fredags i New York. Ti dages intense møder, samtaler, debatter og oplæg, hvor det alt sammen tager udgangspunkt i kvinder og pigers stilling i verden.

Kvindekonferencen i Beijing, tilbage i 1995, blev nævnt mange gange, og den giver også noget at bygge på, men tyve år er lang tid, og som nogle af de unger kvinder sagde: "Vi vil også gerne være med til at skabe en platform for at diskutere ligestilling for alle verdens kvinder".

Azza Soliman har brug for at verden følger med i, hvad regimet i Egypten udsætter hende for.

For dem er Beijing lang tid siden og de synes, at det nu er deres tid. Det store spørgsmål er, om verden er klar til en ny kvindekonference?

På samlingen oplevede vi i høj grad, hvordan konservative kræfter forsøger at undergrave begreber som seksuelle og reproduktive rettigheder, men også den voldsomme undertrykkelse af de kvinder, der kæmper for andre kvinders rettigheder.

Så en ny verdenskonference vil have trange kår. Det er tydeligt, at man i FN er meget opmærksom på, at nye processer ikke altid skaber bedre resultater.

Nytter det så at afholde samling i Kvindekommissionen hvert år? Mit svar er ja.

Det nytter at få trukket både de gode og de forfærdelige eksempler frem i lyset, og den høje deltagelse af NGO'er ved samlingen betyder, at der er andre stemmer end de officielle, der fortæller, hvad der sker i de forskellige lande. De stærke vidnesbyrd skal høres af verden.

Brutalt politi

Som repræsentant for Kvinderådet havde jeg under samlingen lejlighed til at mødes med en af Kvinderådets internationale samarbejdspartnere, Azza Soliman, der er sagfører og en kendt egyptisk kvinderetsforkæmper. Azza har grundlagt organisationen; Center for Egyptian Womens Legal Assistance (CEWLA).

Azza fortalte om den brutalitet, hun blev mødt med efter, at hun overværede politiets nedskydning af Shaimaa El Sabbage, en anden kendt kvinderetsforkæmper, den 24. januar 2015 i Cairo.

Efter min hjemkomst har jeg fået underretning om, at Azza vil blive anklaget for at have deltaget i illegale protester og for at have angrebet politiet, selvom hun blot overværede nedskydningen og efterfølgende kontaktede politiet for at afgive forklaring.

Azza gav sammen med andre egyptiske organisationer en stærk beretning til Kvindekommissionens samling, om hvad der sker i Egypten, og hvor svært det er for organisationer som CEWLA at få lov til at hjælpe kvinder, der har brug for det.

Azza har brug for at verden følger med i, hvad regimet i Egypten udsætter hende for, på samme måde som mange andre kvinder der kæmper for kvinders rettigheder.

Kvinder og økonomisk magt

Azza er et ubehageligt vidnesbyrd om den forfølgelse, der stadig finder sted. Hendes fængsling er en påmindelse om, at arbejdet er nødvendigt; at de konservative kræfter kan få overtaget, hvis ikke vi bliver ved med at adressere og diskutere og beslutte, at vi vil det anderledes.

Næste år får Kvindekommissionens samling overskriften "Economic empowerment of women" (mere økonomisk magt til kvinder). Her har de nordiske lande meget at byde ind med, men vi skal huske at economic empowerment ikke kan opnås uden helt grundlæggende rettigheder som menneskerettigheder og seksuelle og reproduktive rettigheder.