09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stigende antal fattige i Tyskland

Reformplan med slagside

Stigende antal fattige i Tyskland

Én ud af fire voksne og hver tredie barn i Tyskland er fattige i Bremen.

Pensionister, enlige forældre, børn og langtidsledige er i størst risiko for at blive fattige.
FOTO: blu-news.org/Wikimedia Commons
1 af 1

I Bremens socialt belastede kvarter Oslebshausen er 80 procent uden job.

Det tyske nyhedsbureau DW har under et besøg i storbyen Bremens mest belastede kvarter, Oslebshausen, erfaret, at 80 procent af de voksne er arbejdsløse.

Ifølge Institut for Økonomisk Forskning, Köln, er én ud af fire voksne og hvert tredje barn i Bremen at betragte som fattige.

På landsplan kan hjælpeorganisationen Paritätischer Wohlfahrtsverband opgøre, at 15,7 procent af alle tyskere lever i fattigdom. Det er det højeste antal siden genforeningen i 1990. 

Pensionister, enlige forældre, børn og langtidsledige er i størst risiko for at blive fattige, tilføjer organisationen. Man er fattig i Tyskland, hvis en familie har en indkomst, der er mindre end 60 procent af gennemsnittets.

Årsagen til den stigende fattigdom ligger ifølge flere fagforeninger og kritikere i, at den daværende socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder i 2007 fik gennemført Agenda 2010. "Reformen" liberaliserede arbejdsmarkedet, sænkede dagpengene og satte skub i fremkomsten af en ny fleksibel sektor med udpræget brug af vikarer.

I intet andet OECD-land er lavtlønssektoren vokset så meget som i Tyskland. 1,3 millioner tjener så lidt, at de får suppleret med socialhjælp.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. sep. 2017 - 17:05   15. sep. 2017 - 09:36

Tyskland

ah@arbejderen.dk
Det arbejdende Tyskland
  • Nye tal fra Det Tyske Arbejdsagentur viser, at op mod 2,7 millioner tyskere med fuldtidsarbejde har et ekstrajob ved siden af.
  • Såkaldte deltidsjob - mini- eller midi-job - giver 30 kroner i timen.
  • I intet andet OECD-land er lavtlønssektoren vokset så meget som i Tyskland. 1,3 millioner tjener så lidt, at de får suppleret med socialhjælp.
  • Dagpengeperioden var før 32 måneder. Den er nu mellem 12-18 måneder.
  • Kun 50 procent af de tyske ansatte står i fagforening.

Kilder: Verdi og Det Tyske Arbejdsagentur.