Endnu en gang er Chiles hovedstad Santiago lammet af massive protester.

Og endnu en gang er det landets studerende der med kampråb, musik og farverige protestbannere har stoppet hverdagen i den sydamerikanske millionby for en stund.

Demonstranternes krav simpelt: Gratis uddannelse til alle og en ordentlig kvalitet i uddannelserne. De studerende vil gøre op med de eksisterende studieafgifter - den betaling, der bliver opkrævet for overhovedet at komme ind på landets uddannelsesinstitutioner. Det er dette betalingssystem, der bliver ved med at skabe grobund for social ulighed i samfundet, lyder det fra de unge på gaden.

- Når vi siger, vi vil have gratis uddannelse, så er det fordi, vi forstår, at uddannelse er en rettighed. Og rettigheder er for alle, ellers er de ikke rettigheder, siger Andres Fielbaum, studenterleder på universitetet Universidad de Chile, ifølge Latin American Herald Tribune.

Det er især studenterorganisationen Confech (La Confederación de Estudiantes de Chile), der er drivkraft bag også denne store demonstration. Studenterbevægelsen har gjort flittigt brug af de sociale medier på internettet.

Med "hashtag'et" #NosVemosEl11 (vi ses den 11. april) har bevægelsen spredt ordet om demonstrationen på Twitter, og både lærernes sammenslutning samt den store fagforening CUT har delt nyheden på Twitter og opfordret sine medlemmer til at vise sympati med de studerendes kamp.

40 demoer på ét år

De chilenske studerende og deres kamp kom for alvor på verdenskortet i 2011. Dét år var de studerende på gaden til enorme demonstrationer hele 40 gange. I 2012 fortsatte protesterne med uformindsket styrke. Og torsdag den 11. april i år var de studerende så på gaden igen - for første gang i 2013. Op mod 150.000 universitetsstuderende, gymnasieelever og sympatisører mødtes på den centrale plads Plaza Italia i hovedstaden Santiago de Chile. I hele landet var 250.000 på gaden i protest.

Studenterbevægelsen i Chile har de seneste år vokset sig stærk, og få er i tvivl om, at det er den største protestbevægelse siden landets tilbagevenden til demokratiet i 1990. 

I Chile kæmper de unge mod et spøgelse i uddannelsessystemet. Det er et spøgelse, der kan spores tilbage til diktaturet under general Augusto Pinochet fra 1973-1990, og hvis militær sad tungt på samfundets institutioner - herunder uddannelsesinstitutionerne. Under militærdiktaturet skød privatskoler og -universiteter op over alt, og tendensen fortsatte efter demokratiets genetablering og tyve år med centrum-venstre regeringer.

Rettigheder er for alle, ellers er de ikke rettigheder.
Andres Fielbaum, studenterleder - Univesidad de Chile. 

Ifølge de studerende betyder det nuværende system, at der bliver kanaliseret statslige midler til de private skoler, også selvom mange af de offentlige skoler og universiteter i de fattigere områder er nedslidte og kvaliteten i undervisningen halter bagefter.

Universiteter = business

Dertil kommer, at universiteternes opbygget omkring en "forretningsmodel", så universiteterne fungerer som virksomheder, der skaber profit på de studerende. Teknisk set er det ulovligt i Chile, men loven er så dårligt skruet sammen, at der findes måder at omgå den på, og myndighederne gør ikke meget for at opretholde loven, anfører de studerende. 

Den store demonstration i forrige uge startede som så mange før den fredeligt, og både nationale og internationale medier melder om festival-lignende stemning med farverige bannere, slagord og musik. Men det endte med kampe mellem en del af de studerende og kampklædt politi, der brugte vandkanoner og tåregas mod demonstranterne. 

Vi vil have uddannelse, som er finansieret af staten.
Jairo Rivera, studenterleder i den colombianske organisation MANE.

Den højreorienterede regering beskylder de studerende for at være voldelige og forstyrre den offentlige orden, mens en talsperson for de  studerendes fagforening anklager regeringen for at bruge "overdreven undertrykkelse", skiver BBC. 

- Endnu en gang føler en gruppe studerende, at de har ret til at skabe uorden, beskadige ejendom, afbryde trafikken og skabe vold i Santiago, siger Andres Chadwick, Chiles indenrigsminister, ifølge BBC. 

Colombias unge på gaden

Et andet sted i Sydamerika er de studerende blevet inspireret af kampen i Chile. I Colombia kæmper de studerende, ligesom i Chile, for gratis uddannelse, så det ikke er størrelsen på pengepungen, der afgør, om du kan få en uddannelse. I både Colombia og Chile er, som nogle af de få lande i Sydamerika, højreorienterede regeringer ved magten. 

Demonstrationerne er fuldstændigt uberettiget.
María Fernanda Campo, Colombias undervisningsminister.

I slutningen af marts gik studerende på gaden i alle Colombias delstatshovedstæder. Regeringen ser ikke ud til at lytte til de studerende.

- Vi vil have uddannelse, som er finansieret af staten, og som bliver en grundlæggende rettighed og et fælles gode, siger Jairo Rivera, leder i studenterorganisationen MANE, ifølge den latinamerikanske nyhedsstation Telesur.

I hovedstaden Bogotá var senest også skolelærerne på gaden i sympati med de studerende. Men Colombias højreorienterede regering langer ud efter demonstranterne.

- Demonstrationerne er fuldstændigt uberettigede. Regeringen har jo allerede en dør åben for forhandlinger, siger María Fernanda Campo, Colombias undervisningsminister, ifølge Telesur.

De studerende tager til genmægle og fremlægger de krav, de også kom med i 2011 og 2012.

- Vi kræver en helt ny model, som skal være universel, og som skal skabe videnskab og kultur og være en del af den genopbygning af Colombia. Samtidig er god uddannelse med til at sikre en dialog og deltagelse i samfundet, når der skal tages beslutninger i forhold til freden og den sociale retfærdighed, siger Jairo Rivera fra MANE ifølge nyhedsbureauet Prensa Latina.

I Colombia forsøger mange ngo'er at mindske den "uddannelseskløft", der er skabt mellem rige og fattige. Organisationer som Colombia Progresa og Genesis Foundation financierer stipendier til tusindvis af unge fra fattige kår, som ikke har råd til at studere. 

I 2011 vandt de colombianske studerende og MANE en sejr, da det lykkedes dem at bremse den højreorienterede præsident Juan Manuel Santos og hans forsøg på at fuldstændig privatisere al offentlig højere uddannelse, skriver det alternative nyhedsmedie Z Magazine.