Der pågår heftige kampe i Yemens hovedstad Sanaa, melder tv-stationen BBC. Houthi-oprørere, der siden 2014 tog kontrol med Yemens hovedstad Sanaa, har erobret nogle kvarterer i byen, der hidtil var kontrolleret af den tidligere præsident Ali Abdullah Saleh.
USA og Saudi-Arabien beskylder Iran for at støtte houthierne. Det nægter Iran
Saleh var indtil i sidste uge allieret med houtierne, men han indledte tilsyneladende hemmelige forhandlinger med Saudi-Arabien, der bekæmper houthierne, skriver det britiske dagblad The Guardian.
Nu melder houthi-oprørerne, at Saleh er blevet dræbt under flugt tæt på grænsen til Saudi-Arabien. Houthierne angreb angiveligt den bil, Saleh forsøgte at flygte i. Yemen har været hærget af krig siden 2015.
Saudi-Arabien og en koalition invaderede landet i 2015 og opretholder en blokade. Nødhjælpsorganisationer kalder den humanitære situation i landet den værste på verdensplan.
Ifølge FN har knap 10.000 mennesker mistet livet og omkring 50.000 er blevet såret.
Lande som USA, Storbritannien og Frankrig forsyner Saudi-Arabien med våben. USA og Saudi-Arabien anklager Iran for at støtte houthierne med blandt andet med våben. Men det nægter Iran.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278