Under covid-19-pandemien i Indiens hovedstad indledte 5000 sygeplejersker en strejke med krav om at få den løn, de er blevet lovet, ordentlige forhold for indkvartering og en ende på både outsourcing og kønskvoter, der skaber arbejdsløshed.
Sygeplejerskerne tilsluttede sig dermed oprøret i Indien, der de seneste måneder har set rekordstore strejker og hundredtusindvis af demonstranter, der fortsat blokerer vejene ind til New Delhi.
Selv om sygeplejerskernes strejke blev afsluttet, efter at Indiens landsret erklærede den ulovlig, fortsætter deres protester i New Delhis gader.
Kræver lovet løn
Sygeplejerskernes strejke og den vedvarende protest handler om 23 krav for et erhverv, der står forrest i kampen mod covid-19, som har ramt Indien hårdt. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er der blevet registreret 10 millioner smittetilfælde i landet.
Derfor mener sygeplejerskerne, det er på høje tid, at deres arbejde bliver taget alvorligt af Indiens højreradikale regering og Instituttet Hele Indiens Medicinvidenskab (AIIMS), der administrerer sygeplejerskers uddannelse og ansættelse.
I den forbindelse kræver sygeplejerskerne, at lønaftaler bliver overholdt. Ifølge sygeplejerskerne er de blevet lovet en løn på 18.460 indiske rupees om måneden, men de får kun 17.140 rupees, oplyser Indian Express.
17.140 indiske rupees svarer til 1420 danske kroner.
Ordentlig indkvartering
Desuden kræver sygeplejerskerne, at de forhold, som sygeplejersker indkvarteres under, bliver forbedret.
Ifølge den indiske avis National Herald har sygeplejersker, der kæmper mod covid-19 i New Delhi, været indkvarteret på hospitalernes egne stuer med op til 30 senge i hvert rum og få toiletter, hvilket skaber smittefare. Imens har lægerne boet på fem-stjernede hoteller.
Men sygeplejerskerne kæmper ikke for at bo på fem-stjernede hoteller, de kræver bare at bo på egne værelser med eget toilet, hvilket sænker smittefaren.
Jeemol Shaji, generalsekratær for Delhi Statshospitals Sygeplejerskeforening, fortæller National Herald, at sygeplejerskerne frygter at smitte deres familier med covid-19 ved at have været indkvarteret under høj smittefare.
Shaji mener ikke, det er retfærdigt, at læger indkvarteres under betydeligt bedre forhold end sygeplejersker, da sygeplejersker ligesom læger arbejder i frontlinjen mod pandemien.
Imod kønskvoter
Forskelsbehandlingen, der eksisterer mellem sygeplejersker og læger, drager paralleller til den forskelsbehandling, der eksisterer mellem kvinder og mænd.
I den forbindelse kræver sygeplejerskerne en ende på kønskvoter implementeret af instituttet AIIMS, der bestemmer, at 80 procent af sygeplejepersonalet skal være kvinder, skriver Indian Express.
Sygeplejerskerne fortæller, at kønskvoterne efterlader mange kvalificerede sygeplejersker arbejdsløse, fordi de er mænd.
De mener, at der især under pandemien er behov for alle de sygeplejersker, der er til rådighed, og derfor er der ikke plads til, at kvalificerede sygeplejersker frasorteres på baggrund af køn.
En ende på outsourcing
Et af sygeplejerskernes primære krav er desuden en ende på outsourcing. Under pandemien har hospitaler i New Delhi hyret sygeplejersker udefra, som ikke har været i uddannelse under AIIMS.
Ifølge Indian Express betyder det blandt andet, at sygeplejerskerne ikke skal igennem de samme processer for rekruttering som de lokale sygeplejersker, der er blevet uddannet gennem AIIMS.
Sygeplejerskerne fortæller, at den manglende rekrutteringsproces for udefrakommende sygeplejersker har negative konsekvenser for den behandling, som covid-19-patienter modtager på New Delhis hospitaler.
Ud over disse krav kæmper sygeplejerskerne for en bedre pensionsordning, omstrukturering af ledelsen, kvalifikationsløn og ændringer i deres jobbeskrivelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278