16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tekstilarbejdere får ret til at danne fagforeninger

Tekstilarbejdere får ret til at danne fagforeninger

Fire uger efter fabrikskollaps skal arbejderene i Bangladesh ikke længere spørge arbejdsgiveren om lov til at danne fagforeninger.

Redningsaktionen er nu afblæst efter fabrikskollapset i Bangladesh for fire uger siden. Her tekstilarbejdere i 1. maj-demonstration i Dacca med kravet om henrettelse af direktøren for den sammenstyrtede tekstilfabrik, der ifølge dem var ansvarlig for 1100 dødsfald.
FOTO: Munir uz Zaman/AFP/Scanpix Denmark
1 af 1

Næsten tre uger efter, at en fabriksbygning kollapsede i Bangladesh og 1100 ansatte døde, meddelte landets regering mandag, at den vil tillade tekstilarbejderne at danne fagforeninger uden tilladelse fra fabriksejerne. Samtidig lovede den at hæve mindstelønnen.

På samme tid meddelte det svenske tøjfirma H&M og det britiske Primark Stores, at detailhandlerne skal være med til at betale for forbedringer på fabrikkerne fremover, skriver tv-stationen CBS' onlineudgave.

Ifølge planen skal uafhængige inspektører til at føre tilsyn med fabrikkerne - og de får ret til at kræve "usikre faciliteter" lukket".

Også tøjmærkerne Tommy Hilfiger, Calvin Klein og tyske Tchibo har skrevet under på aftalen.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. maj. 2013 - 12:30   15. maj. 2013 - 12:30

Bangladesh

Anders Fenger
Skribent