Mens Mette Frederiksen og Socialdemokratiet i Danmark kan juble over resultatet af onsdagens folketingsvalg, er der anderledes gravkammertoner i Tysklands socialdemokratiske SPD. 

Socialdemokraternes politik er alt for nyliberal og markedsbaseret i stil med CDU.
Vælger, Berlin

Partiet er i dyb krise ligesom flere andre store socialdemokratiske partier i EU-lande som Frankrig, Italien, Belgien og Holland. 

Ikke nok med, at Sozialdemokratische Partei Deutschlands er Tysklands ældste parti – stiftet på et marxistisk grundlag i 1863. Det er også det største socialdemokratiske parti i Europa.

Baggrunden for partiets krise er, ifølge lederskribenten på det tyske dagblad junge Welt, at partiet i dag er blevet fuldtonet nyliberalt i sin kerne.

>> LÆS OGSÅ: Unge trodser antikommunistisk hetz

Ved valget til EU-parlamentet i sidste uge faldt stemmetallet for SPD med 11,4 procentpoint, så det kun opnåede 15,8 procent. Det er det værste valg nogensinde for partiet og næsten en halvering.

En overskrift i det venstreorienterede tyske dagblad junge Welt lyder: "SPDesaster" – SPD-katastrofe.

Søndag gik arbejdsminister og partileder Andrea Nahles så af på grund af valgfiaskoen.

Eksistentiel krise

Selv erkender flere socialdemokratiske ledere, at problemerne hober sig op.

– Vi er i en eksistentiel krise. Vi har ellers altid været en slags seismograf, der opfangede folks bekymringer. Men folket har ændret sig, siger den tidligere SPD-leder Matthias Platzeck til det lokale medie Passauer Neue Presse.

>> LÆS OGSÅ: Uligheden i Tyskland er eksploderet

Tabet ved EU-valget betyder for det første, at kritikken af, at partiet siden marts 2018 har deltaget i regeringen sammen med det konservative CDU-parti, stiger markant, skriver junge Welt.

For det andet har nederlaget blandt andet betydet, at den store koalition mellem socialdemokrater i EU (S&D) og de kristen-konservative partier i EU-parlamentet (EPP), har mistet deres flertal.

>> LÆS OGSÅ: Angela Merkel står svækket efter valget

EPP gik også tilbage, så den traditionelle og stærke magtblok af S&D og EPP nu er nu nødt til at samarbejde med den liberale gruppe ALDE for at få sin politik igennem, konstaterer det tyske nyhedsbureau Deutsche Welle (DW).

Ondt i socialdemokratisk sjæl

Dagbladet Die Zeit har spurgt en række af SPD's tidligere vælgere, hvorfor de ikke har stemt SPD denne gang.

"Deres politik er alt for nyliberal og markedsbaseret i stil med CDU", svarer én, mens en anden skriver, at han var "glad, da Schröder vandt valget i 1998, og at håbet var, at det betød starten på en virkelig social markedsøkonomi. Men det viste sig anderledes".

>> LÆS OGSÅ: Metalarbejdere krævede 6 procent og får 4,3

En vælger i det østlige Tyskland fortæller, at "efter DDR's sammenbrud oplevede mine forældre, hvordan deres levevilkår ændrede sig negativt".

Endelig skriver en tidligere vælger, der er opvokset i et SPD-hjem i Dortmund, at "SPD's politiske sindssyge gør ondt langt ind i min sjæl".

SPD er en del af systemet

Siden Forbundsrepublikken Tyskland blev oprettet efter Anden Verdenskrig, har magten ligget hos CDU/CSU og SPD – enten sammen eller hver for sig. 

Ifølge målinger har SPD denne gang for alvor mistet arbejderstemmer samt de unges støtte. De unge i storbyerne har i stedet valgt De Grønne, mens mange arbejdere har valgt det fremmedfjendske Alternative für Deutschland (AfD), der øgede deres opbakning med 11 procentpoint siden sidste EU-parlamentsvalg.

Dagbladet junge Welts journalist Claudia Wangerin analyserer SPD's krise. Hun mener ikke, at vælgerne kan identificere SPD som et arbejderparti eller et parti, der ønsker at gøre noget for miljø og klima.

En hel generation af unge, der oplevede SPD's nedskæringspolitik igennem de seneste 20 år, har ikke stemt SPD, skriver avisen.

>> LÆS OGSÅ: Strejker i Tyskland – fagforbund kræver seks procent

SPD regerede med sin "rødgrønne" regering under Gerhard Schröder fra 1998-2005 og stod bag de berygtede Hartz-reformer, der ramte hundredetusinder af især unge.

Hartz IV-reformen var et massivt angreb på velfærdsstaten og arbejdernes rettigheder på arbejdsmarkedet. SPD's venstrefløj fordømte reformerne som "umenneskelige, nyliberale og prokapitalistiske" – vendt imod de lavtlønnede og arbejdsløse.

>> LÆS OGSÅ: Stigende antal fattige i Tyskland

Reallønnen kom i mange år til at stå stille, efter at Hartz-reformerne var trådt i kraft. Det betød, at uligheden eksploderende, skriver junge Welt.