Da styret i Kijev blev etableret ved et statskup i februar 2014, skete det med det erklærede mål at tilføre Ukraine europæiske værdier.

I dag bygger styret i høj grad på Vestens good-will og lån og formår med kontrol over medierne at dominere meningsdannelsen.

En gruppe på 50 hætteklædte højreekstremister satte ild til indgangen på tv-stationen Inter i Kijev.

På den internationale organisation "Reporters Without Borders" (RWB) liste over pressefrihed ligger Ukraine i dag nummer 107 ud af 180 side om side med Israel, Uganda og Kuwait. 

Blandt styrets mest milde magtmidler er at pålægge trykte medier at skifte navn til noget, der passer magthaverne.

Ifølge netavisen From-ua.com skal i alt 137 trykte medier i henhold til antikommunistloven skifte navn. Typisk for den politiske situation er de eneste medier, der rammes af denne lov baseret i Central- og Østukraine. Halvdelen af de i alt 137 befinder sig i Donbass-området, herunder 25 i den oprørske del.

Og da dette opgør med fortiden åbenbart er fuldført i nationalisternes højborg i Vestukraine, rammes ikke en eneste i Vestukraine af antikommunistloven. 

Mediekrig

Ifølge RWB henter 88 procent af Ukraines befolkning sin politiske information fra tv. De private tv-stationer ejes af oligarker som Dmitrij Firtashs Kanal Inter, Ihor Kolomojskijs Kanal 1+1, Viktor Pintjuks Novyj Kanal eller Rinat Akhmentovs Ukraina.

Også den stenrige præsident Petro Porosjenko har en tv-station, nemlig Kanal 5. Trods sine valgløfter for to år siden har præsidenten hverken afviklet sine konditori- og biscuitfabrikker eller denne tv-station.

De fleste ukrainske mediefolk har i de seneste år stået for udbredelse af højrenationalisme, nationalromantisme, populisme og russofobi.

– I den igangværende mediekrig mellem konkurrerende oligarker er journalister blot marionetdukker, sagde Gemma Pörzgen fra organisationen RWG fornyelig på en pressekonference i Kijev ifølge Deutsche Welle.

Denne mediekrig indebærer alt fra afpresning, manipulation og hetz til mord. Der investeres store beløb,, og man skyr ingen midler.

Mord

Der er begået en række bestialske mord både på russiske, men også på kritiske ukrainske journalister i Ukraine. I marts 2015 blev Olga Moroz, chefredaktør for en lokalavis i Vestukraine myrdet i sit hjem, antagelig på grund af hendes afsløringer af lokalpolitikeres kontakter til kriminelle kredse. Efterforskningen er dog løbet ud i sandet, skriver netavisen Podrobnosti.ua .

Sergej Dolgov blev bortført i juni 2014 i den østukrainske storby Mariupol af maskerede personer fra Dnipr-bataljonen, som dengang blev finansieret af rigmanden Ihor Kolomojskij. En måned senere blev Dolgovs torturerede lig fundet i en skov i Centralukraine, skriver Novaja Gazeta.

Dolgov, der var redaktør på Mariupols aftenavis, stod siden 2011 også bag den systemkritiske ugeavis ”Hotju v SSSR” (”Jeg vil ha` USSR tilbage”), der på kort tid opnåede stor succes.

Et mord, der vakte særlig opsigt, ramte Olejs Buzina. Denne kendte antifascistiske forfatter og journalist var blandt de mest markante kritikere af Kijev-styret og af ukrainske højrenationalister. Han blev i april 2015 skudt ned på åben gade ved højlys dag. Og hans mordere er stadig på fri fod.

Buzina repræsenterede den store del af Ukraines befolkning, som sjældent omtales i danske medier – nemlig ukrainske konservative tilhængere af et storrussisk imperium. De ser Ukraine/”Lillerusland” som værende beslægtet med to andre historiske broderfolk, naboerne Rusland og Hviderusland og ønsker at bevare dette fællesskab.

Ifølge netavisen Versii.com blev Buzina ramt af fire skud affyret på tæt hold, akkurat som oppositionspolitikeren Oleg Kalashnikov, der blev dræbt dagen før. 

Peacemaker

Navne og personlige oplysninger om begge de myrdede var forinden lagt ud på hjemmesiden Mirotvorets (Peacemaker). Denne hjemmeside er oprettet af det ukrainske center til undersøgelse af forbrydelser mod Ukraines nationalsikkerhed.

De store tv-stationer er ejet af rigmændene Firtash, Kolomojskij, Pintjuk, Akhmentov og præsident Porosjenko.

En højtstående talsmand for indenrigsministeriet, parlamentsmedlem Anton Gerasjenko, roser på sin Facebook-side kaldet "Skærsilden".

”Takket være en minutiøs indsats af snesevis frivillige, forenet i ægte kærlighed til Ukraine, er det lykkes at oprette over 7500 profiler på terrorister, separatister og deres håndlangere. Arbejdet med at indsamle informationer om dem, om deres potentielle bekendte og kontakter i områder fri for terrorisme, vil fortsætte”, citerer netavisen Versii.

En af dem der er omfattet af Kijevstyrets hysteri, er den amerikanske journalist Ian Bateson. Han skrev 31.maj i New York Times, at han som freelanceskribent sammen med journalister fra Reuters og BBC er kommet på Peacemakers liste og stemplet som ”terrorist-kollaboratører”. Det skyldes, at han i 2014 tog til løsrivelsesrepublikken Donbass for at skrive om flykatastrofen med Malaysia Airlines Flight 17 – og opnåede de nye lokale myndigheders akkreditering.

"Vi er kollektivt stemplet som "terroristkollaboratører" ved at opnå akkreditering fra separatisterne", skriver Ian Bateson. 

Da listen over journalister, ”der samarbejder med aggressor-landet” (læs; Rusland), i maj blev opdateret med nye navne og private oplysninger om journalister, udtrykte selv en af Kijevstyrets nære venner, USA's ambassadør i Ukraine, Geoffrey Pyatt, ifølge netavisen Unian.net sin bekymring. Han bad regeringen tage afstand fra denne hjemmeside.

Ifølge Deutsche Welle vurderede Gemma Pörzgen fra RWB, at Peacemaker med denne offentlige gabestok skaber en atmosfære, hvor journalister tvinges til først og fremmest at fremstå som patrioter, imens de, der vælger at fastholde deres faglige etik, udsættes for repressalier.

På den globale liste over pressefrihed ligger Ukraine i dag nummer 107 ud af 180 side om side med Israel, Ugandaog Kuwait

Hun nævnte, at det ikke kun gælder journalister, der direkte samarbejder med de nye Donbass-myndigheder, men også journalister fra aviserne Frankfurter Allgemeine Zeitung og Die Zeit, der har tilstræbt en objektiv skildring af situationen ved fronten ved at skildre den fra begge sider. Hun nævnte, at en tysk kollega der fornyelig kom til Odessa, blev udvist af Ukraine, da man opdagede, at han forinden havde besøgt Krim.

Endelig udtrykte hun bekymring over den langsommelige efterforskning af mordet på Olejs Buzina.

Samme dag ,som Gemma Pörzgens pressekonference fandt sted, satte en gruppe på 50 hætteklædte højreekstremister ild til indgangen til tv-stationen Inter i Kijev. Urkaines regering har tidligere anklaget Inter for at drive Kreml-propaganda, da tv-stationen i et musikprogram gav plads til populære russiske sangere, som står på styrets sorte liste over personer, der støtter Donbass-oprørerne, skriver Inter.ua 

Sanktioner

I den omtalte mediekrig har den 63-årige Savik Shuster forsøgt sig med en ”uafhængig” linje. Men også han er afhængig af sine bagmænd. Denne farverige journalist emigrerede i sovjettiden fra Litauen til Canada og blev tilknyttet Radio Libety, som frem til 1972 blev finansieret af CIA.

I Boris Jeltsins tid kom han til Rusland og arbejdede på stationen NTV. Under Putin blev han efter nogle kritiske udsendelser fyret og drog til Ukraine. Her har han nu i 10 år haft sit eget politiske talkshow med skarpe aktuelle emner, men som entydigt følger regeringens markante russofobiske linje. Det er blandt de mest sete, uanset hvilken station han sender fra.

I Ukraine var Shuster først tilknyttet den ene oligarks tv-station, så en andens. Da han for et par måneder siden bragte en opinionsmåling, hvor 90 procent af de adspurgte ytrede mistillid til Kijevstyret, fik han myndighederne på nakken.

Pludselig opdagede myndighederne, at han skylder i skat, så hans arbejdstilladelse blev inddraget. Shuster indledte en sultestrejke. Præsident Porosjenko valgte at blande sig for at redde den internationalt kendte journalist, som nu fortsætter sine 3-4 timers lange talkshows, men hos en ny ejer.

For en måned siden blev den vestukrainske blogger og journalist Ruslan Kotsabu idømt tre-et-halvt års fængsel for at oplyse unge ukrainere om, hvordan de kan blive militærnægtere. Ifølge netavisen firtka.If.ua havde anklageren krævet 13 år – for landsforræderi.

En række ukrainske kommunistiske avisredaktører er blevet arresteret for at have genoptrykt andre avisers kritiske artikler om styrets såkaldte antiterroraktion mod Donbass.

I disse dage gennemfører det nationale tv-og radioråd en undersøgelse af alle landets tv-stationer for at straffe dem, der ikke overholdt parlamentets nye beslutning om at markere årsdagen for mordet på den ukrainske nationalist Simon Petljura.

Journalister tvinges til at fremstå som patrioter, mens de, der vælger at fastholde deres faglige etik, udsættes for repressalier.

Sammen med den polske general Pilsudskis hær kæmpede Petljuras ukrainske styrker mod Sovjetrusland. Petljura er anklaget for omfattende jødepogromer i 1919 i Vestukraine. Ifølge netavisen Politnavigator.net er buisness-tv-kanalen Pershij og børne-tv-kanalen Malyatko blandt de første, der bliver ramt af sanktioner.

Progressive medier trues

Blandt de få medier i dagens Ukraine, der tilstræber alsidig dækning, er tv-selskabet Gamma. Den har eksempelvis bragt en samtale med de fem ukrainske kommunister, der nu opstiller til det forestående suppleringsvalg, og interviewet formanden for Ukraines Kommunitiske Parti, Pjotr Simonenko.

– Jeg fordømmer den herskende klike af oligarker, der med en social-, kulturel- og økonomisk politik praktiserer et folkemord, sagde han og opfordrede til at standse krigen i Donbass.

Pjotr Simonenko apellerede også til at overholde Minskaftalerne og stoppe med at opkalde gader efter ukrainske nazi-kollaboratører fra Anden Verdenskrig.

Denne udtalelse førte til, at myndighederne nu vil retsforfølge ham. Det nationale tv- og radioråd har givet tv-stationen en advarsel med udsigt til a få frataget sendetilladelsen.