11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ukraines regering under anklage

Demokrati?

Ukraines regering under anklage

Demonstranterne i det østlige Ukraine mener ikke, at regeringen i Kiev er lovlig. Den kom til ved et statskup i februar, hævder de.

Fascistiske medlemmer af Ukraines parlament (til venstre) går løs på kommunistiske parlamentsmedlemmer den 18. april. Parlamentet afsatte den 22. februar præsident Viktor Janukovitj.
FOTO: Valentyn Ogirenko/Reuters/Scanpix
1 af 1

– Vi forlader kun bygningerne, hvis den midlertidige regering i Kiev fratræder. Det er dem, der ulovligt har besat bygninger. Det er dem, der er har begået statskup i februar i Kiev.

Hvis man ser på den ukrainske forfatnings paragraf 111, der beskriver, hvordan en præsident bliver afsat, så har man ikke fulgt den procedure. 
Flemming Splidsboel, lektor ved Københavns Universitet

Det siger Sergei Tsyplakov, leder af selvforsvarsstyrkerne i den østlige region af Ukraine, Donetsk. De har indtaget omkring 10 rådhuse, regionale regeringsbygninger og politistationer.

Hans mener, at den nye regering i Kiev en flok politikere, der kom til magten på baggrund af et statskup ved hjælp af fascistiske kampgrupper.

I Gyldendals Leksikon står der om begrebet "statskup", at det er et "regeringsskifte, der foretages med forfatningsstridige midler af personer eller grupper, som allerede sidder inde med myndigheder, for eksempel som præsident eller ledere af landets militær, men ønsker at øge deres politiske magt."

Om statskup står der endvidere, at "de ligner revolution ved at være i strid med gældende love, men adskiller sig fra revolution ved at være kortvarig og med ringe eller slet ingen blodsudgydelse."

Lørdag den 22. februar afsatte parlamentet i Ukraine præsident Viktor Janukovitj og udskrev præsidentvalg til den 25. maj.

Parlamentet kan ifølge Ukraines forfatning ikke vælge eller afsætte præsidenten, der er direkte valgt. det står i forfatningens paragrad 11.

Viktor Janukovitj, kandidat for Regionernes Parti, vandt præsidentvalget i 2010 over Julia Timosjenko, der var en af lederne af Orangerevolutionen i 2004. Julia Timosjenko stiller nu op til det kommende præsidentvalg for sit parti,"Vort Ukraine".

Den 23. februar blev den nye midlertidige præsident Oleksandr Turchynov indsat.

Ruslands præsident Vladimir Putin protesterede.

– Den indsatte præsident i Ukraine er ikke legitim. Der findes kun én præsident. Fra et lovmæssigt synspunkt kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved, at hr. Janukovitj er den retmæssige præsident i Ukraine.

Ruslandsekspert og lektor ved Københavns Universitet, Flemming Splidsboel, giver delvist Putin ret.

– Hvis man ser på den ukrainske forfatnings paragraf 111, der beskriver, hvordan en præsident bliver afsat, så har man ikke fulgt den procedure, sagde Flemming Splidsboel til dr.dk den 4. marts og tilføjede, at han ikke kunne sige, om "Janukovitj er den legitime præsident i Ukraine, men at procedurerne ikke er blevet fulgt" ifølge den ukrainske forfatning.

Kup overhalede EU-aftale højre om

Afsættelsen den 22. februar skete lidt over et døgn efter, at af Janukovitj og oppositionsledere fredag den 21. februar underskrev en aftale, mæglet af Rusland og EU. Janukovitj skulle udskrive nyvalg i år og danne en overgangsregering inden for 10 dage.

"Jeg erklærer udråbelsen af et tidligt præsidentvalg. Jeg kan også erklære en tilbagevenden til forfatningen fra 2004 med omfordeling af præsidentens beføjelser i retning af en parlamentarisk republik, erklærede Janukovitj på sin hjemmeside.

Det sidste skridt ville give mere autoritet til parlamentet. Kravene var blandt oppositionens vigtigste.

Den polske udenrigsminister Radoslaw Sikorski var på vegne af EU optimist.

– Aftalen åbner op for fred i Ukraine, sagde Silkorski ifølge nyhedsbureauet AFP.

Stormen går i gang

Men den fascistiske kampgruppe Pravy Sektor (Højre Sektor) og dets leder Dmitri Yarosh , en tidligere elitesoldat, afviste i en tale på Maidan-pladsen i Kiev fredsaftalen den 21. februar.

- Vi vil ikke nedlægge våbnene, før præsident Viktor Janukovitj fratræder, sagde han til menneskemængden ifølge nyhedsbureauet Itar-Tass.

Kort efter flygtede præsident Viktor Janukovitj, der ifølge ophidsede ledere fra Højre Sektor ville blive "mål for skarpladte våben". Præsidentens tidligere rådgiver, Andriy Klyuev, blev ifølge eget udsagn ramt i benet af skarpe skud, men undslap, skriver Reuters.

Den flygtende Viktor Janukovitj dukkede op på en lokal ukrainsk tv-station (UBR) og hævdede, at "der er blevet skudt mod min bil.".

– Jeg er ikke bange, jeg føler sorg for mit land. De forsøger at skræmme mig. Jeg har ingen intentioner om at forlade landet. Jeg vil ikke træde tilbage, jeg er den lovligt valgte præsident, sagde han.

Natten mellem den 21. og 22. februar stormede Right Sektor parlamentet, indenrigsministeriet og det forladte præsidentpalads.

Tv-stationen Russia Today kunne 00:39 lørdag morgen den 22. februar meddele, at "demonstranter nu har fuld kontrol over Kievs regeringsdistrikt". 

Den polske udenrigsminister Radoslaw Sikorski kunne tweete: "Ingen kup i Kiev. Regeringsbygningerne blev opgivet".

EU, FN og USA anerkendte den 24. februar de nye magthavere i Ukraine.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. apr. 2014 - 19:15   25. feb. 2022 - 11:09

Ukraine

Anders Fenger
Skribent
Sket i Ukraine
  • 21. november 2013: Ukraines præsident Viktor Janukovitj opgiver en EU-associeringsaftale. 
  • 22. februar 2014: Parlament og præsidentbolig stormes af fascistgruppen Højre Sektor. Parlamentet afsætter præsidenten.
  • 25. februar: Kup-regeringen udsender dekret om, at russisk ikke længere er et officielt sprog i Ukraine.
  • 28. februar: Politiske ledere i den russisktalende østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem.
  • 16. marts 2014: Folkeafstemning på Krim medfører løsrivelse fra Ukraine.
  • 11. maj: Folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk betyder at over 90 procent stemmer for løsrivelse fra Ukraine.

Kilde: UKP, FN, RIA Novosti.