Skal ulande have ret til erstatning for skader og tab som følge af de klimaforandringer, som rige industrilande bærer næsten hele ansvaret for? Eller skal ulandene fortsat være henvist til at bede om klimabistand og velgørenhed fra de rige lande?

De spørgsmål var der meget fokus på ved COP18 i Doha - omend medierne ikke har skrevet meget om det.

- Debatten om tab og skader var blandt de mest intense ved lukkede møder. Her stod USA over for østater som Filippinerne, som er hårdt ramt af kraftigere cykloner og højere vandstand i havene. USA's delegerede blokerede for enhver formulering, der ville føre til erstatningsansvar og juridisk forpligtelse. De indrømmede åbent, at de var bange for politiske øretæver hjemme, fortæller en anonym kilde til nyhedsbureauet IPS.

130 ulande

Det var G77-Gruppen, som omfatter over 130 ulande, der bragte erstatningskravet på dagsordenen ved COP18.

Den britiske nyhedsstation noterer, at "Doha-konferencen tog et lille, men overraskende  skridt i retning af at anerkende, at rige lande måske skal have pligt til at yde erstatning til fattige lande, der lider uoprettelig skade, som følge af klimaforandringerne."

Der sker dog tidligst noget om et år.

Det eneste, man har lyst til at spørge politikerne om, er ’hvilken planet lever I på?'

Kuni Naidoo

I et fire sider langt dokument, som er blandt de 39 slutdokumenter fra Doha, besluttes det på COP19 i 2013 at vedtage "en international mekanisme... for at adressere tab og skader forbundet med følgerne af klimaforandringer i ulande, som er særligt sårbare over for negative følger af klimaforandringerne".

Frem til næste klimatopmøde skal eksperter søge svar på den lange række af spørgsmål, som rejser sig. Herunder om hvilken erstatning en ønation skal have i en situation, hvor nationen ophører med at eksistere. Der er både spørgsmål om erstatning for materielle tab og for imaterielle tab, noteres det i dokumentet fra COP18.

Katastrofe i Filippinerne

Selvom Filippinerne ikke tilhører de ønationer, der er truet på eksistensen, så oplever  Filippinerne flere skader på grund af klimaforandringer, og netop under COP18 skabte tyfonen Bopha enorme ødelæggelser på øen Mindanao, hvor over 700 mennesker har mistet livet.

Det har fået miljøorganisationen Greenpeace til både at kritisere resultatet fra COP18 og til yde konkret hjælp til indbyggerne på Mindanao:

- Det eneste, man har lyst til at spørge politikerne om, er ’hvilken planet lever I på?’ Tydeligvis ikke den samme planet som os andre, hvor folk omkommer i storme, oversvømmelser og tørker, siger generalsekretær Kuni Naidoo. 

- Hvor er følelsen af, at dette er en hastesag? Fremdriften er dræbende langsom. Det er ufatteligt og uacceptabelt, at regeringerne ikke evner at samarbejde og bekæmpe denne fælles trussel. Det ser ud til, at regeringerne sætter nationale korttids interesser, før den langsigtede globale overlevelse.

- Kun tre dage efter, at en tyfon ramte Filippinerne og illustrerede den menneskelige omkostning af ekstremt vejr i sårbare lande, har politikerne ingen undskyldning for ikke at øge den globale indsats for at bremse udledningen af drivhusgasser. Den internationale proces halter fremad, imens klima-krisen accelererer, fortsætter Kumi Naidoo.

Greenpeace har sendt skibet Esperanza afsted som svar på den humanitære krise i Mindanao. Esperanza aflyste sit lokale arbejde for at beskytte havet omkring hovedstaden Manila og skal i stedet transportere nødforsyninger og støtte de lokale hjælpeorganisationer.

- I disse krisetider er det denne form for solidaritet, som burde herske i klimaforhandlingerne i Doha i stedet for passivitet, nytteløs snak og varm luft, slutter generalsekretæren i Greenpeace.