- Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus.

Sådan siger Mellemøsteksperten Stephen Zunes fra San Francisco Universitet ovenpå afsløringen af, at ikke kun Syrien har store lagre af kemiske våben, men også USA.

Der er 2611 tons sennepsgas i et depot i delstaten Colorado og 524 tons saringas i en bunker i Kentucky.

Det sker i en situation, hvor USA's udenrigsminister John Kerry sammen med sin russiske kollega. Sergej Lavrov, lørdag blev enige om at fjerne de kemiske våben i Syrien. Ifølge aftalen skal FN inspektører i løbet af en uge have klarhed over hele Syriens arsenal af kemiske våben, som skal være elimineret inden midten af 2014.  I går erklærede USA, Frankrig og Storbritannien, at de vil fremlægge en resolution i FN's Sikkerhedsråd, der med magt skal tvinge Syrien til at leve op til aftalen, hvis landets myndigheder løber fra den, skriver BBC. Aftalen formindsker risikoen for et USA-ledt angreb her og nu, men præsident Barack Obama lover, at USA vil handle, hvis Syrien ikke overholder aftalen. Han opfordrer derfor Syriens præsident Bashar al-Assad til at følge de "internationale normer for kemiske våben" og få våbnene ødelagt. - Ikke at reagere på denne overtrædelse af internationale standarder vill sende et signal til slyngelstater, autoritære regimer og terrororganisationer, at de kan udvikle og anvende masseødelæggelsesvåben uden at betale en pris for det. Den slags verden vil jeg ikke leve i, sagde Obama ifølge tv-stationen CNN.

Men USA krænker de selvsamme normer ved at lagre tonsvis af kemiske våben i depoter og bunkers i delstaterne Kentucky og Colorado - og bryder derved sin egne løfter til det internationale samfund om at ødelægge dem, siger Stephen Zunes.

USA ​har sarin

USA har cirka 2611 ton sennepsgas på et depot i Colorado og 524 tons af forskellige kemiske giftgasser - blandt andet sarin - i en bunker i Kentucky, på trods af tilsagn om, at det allerede har ødelagt sine kemiske arsenaler, afslører det britiske dagblad The Guardian.

Sarin var det stof, USA hævder blev sendt ind over Damaskus-bydelen Ghouta den 21. august af præsident Assads styrker. Depoterne i USA er fulde af sprængklare våben, oplyser Paul Walker, programdirektør i Green Cross International. - Der er alle slags våben dér - både raketter, artillerigranater, landminer, bomber samt udstyr til tanks, så de kan sprøjte giftgasser ud, siger han til det britiske dagbad The Guardian. Green Cross er anerkendt af FN og har har siden midten af 1990'erne kontrolleret, at blandt andet USA ødelægger sine kemiske våben. Indtil nu er 90 procent ødelagt, hævder USA.

Løftebrud

USA has skrevet under på, at det vil ødelægge sine depoter af kemiske våben gennem Den Internationale Konvention om Kemiske Våben. Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW), som er baseret i Haag, Holland skal overvåge, at konventionen bliver overholdt. Konventionen stammer fra 1993, og i alt 189 lande - også USA - har ratificeret konventionen.

USA indvilligede i 1997 i at ødelægge sine kemiske våbenlagre inden 10 år - med mulighed for at forlænge fristen med fem år. Den frist blev forlænget, men udløb sidste år.

En embedsmand i USA's forsvarsministerium Pentagon oplyste allerede i 2011 ifølge The Guardian, at USA ikke er i stand til at ødelægge alle sine kemiske våben før i 2023. Altså om 10 år.

- Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) anerkender vores, Ruslands og Libyens behov for yderligere tid til at destruere de kemiske våben., Husk på, at der fortsat vil være international overvågning af lagrene. Der vil fortsat være supplerende foranstaltninger - der vil være løbende information om dem - samt periodiske besøg på lagrene, lyder det fra embedsmanden i Pentagon ifølge The Guardian.

USA har erklæret, at sennepsgassen i Colorado først kan være destrueret i 2018, mens indholdet i bunkeren i Kentucky først kan blive ødelagt i 2023. Men der er ingen international kontrol med USA's lagre af kemiske våben, fordi USA's daværende præsident Bill Clinton i 1998 fik vedtaget en lov i Kongressen, der forbyder internationale våbeninspektører at tage prøver af kemikalier i USA. Loven tillader også præsidenten, at afviser uanmeldte inspektioner.

Koster penge

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW), der alene oplyser, at de ikke udtaler sig, så længe de samarbejder med FN's kemiske inspektører i Syrien om en rapport, som efter planen skulle fremlægges for FN's Sikkerhedsråd i går.

Men Richard Guthrie, der er britisk ekspert i kemiske våben, forsøger at give en forklaring på USA's "langsommelighed".

- Problemet for amerikanerne er øjensynligt, at det koster penge. USA har i forvejen sat 35 milliarder dollars af på budgettet til at destruere sine kemiske våben. Og hvis de skal sætte farten op nu, vil det koste måske fem milliarder ekstra, og det er de tilsyneladende ikke villige til at betale, siger han til Arbejderen.

Richard Guthrie er tidligere leder af det svenske svenske fredsforskningsinstitut SIPRI's projekt mod kemiske og biologiske våben.

Han oplyser desuden, at processen med at i ødelægge kemiske våben er besværlig.

- Man skal jo sikre sig, at stofferne ikke kommer ud i miljøet. For det andet er det en lang proces at ødelægge for eksempel saringas, da det skal igennem en proces, hvor det skal blandes med andre stoffer, som igen skal blandes med andre stoffer for at det langsomt mister sin farlighed, siger han.

Forkert fokus

Syrien, Angola, Sydsudan, Myanmar , Egypten, Nordkorea og Israel har endnu ikke ratificeret Den Internationale Konvention om Kemiske Våben. 

Syrien hævdede dog i sidste uge, at det ville placere landets kemiske våben under international kontrol, og at det vil underskrive Den Internationale Konvention om Kemiske Våben.

- Fokus alene på Syriens kemiske våben synes ikke at være rimelig eller realistisk. Hvad vi har brug for er et verdensomspændende syn på kemiske våben. Det duer ikke med denne slags masseødelæggelses-apartheid, hvor vi tillader ét land at gå i krig med et andet, siger mellemøsteksperten Stephen Zunes fra San Francisco Universitet til den amerikanske netportal CommonDreams.org.

George Monbiot, klummeskribent i det britiske dagblad The Guardian, er mere kras.

"USA's regering brugte millioner af liter af kemiske våben i Vietnam, Laos og Cambodja. De brugte dem under ødelæggelsen af den irakiske by Fallujah i 2004 - og løj bagefter om det. Reagan-regeringen hjalp Iraks leder, Saddam Hussein, til at føre krig mod Iran i 1980'erne, velvidende, at han ville anvende nerve- og sennepsgas. I øvrigt anvendte Bush-administrationen netop denne gas som undskyldning for at invadere landet 15 år senere", skriver George Monbiot.

Han mener, der er dobbelstandarder i verden med hensyn til kemiske våben, som på så mange andre områder og tilføjer.

"Israel - som nægter at ratificere konventionen om kemiske våben - har brugt hvid fosfor som våben i Gaza"