12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

USA stempler vicepræsident som narkosmugler

Venezuela raser

USA stempler vicepræsident som narkosmugler

Venezuelas udenrigsminster advarer om at landets højrekræfter i samarbejder med bureaukrater i Washington manipulerer Trump-regeringens forhold til Venezuela.

Præsident Nicolas Maduro betegner vicepræsident Tareck El Aissami (tv) som den mest ihærdige i kampen mod narkotika. At beskylde ham for narkosmugling er "en grotesk løgn", lyder det fra Carracas.
FOTO: Juan Barreto/AFP/Scanpix
1 af 1

USA's myndigheder har  besluttet at nedlægge indrejseforbud mod Venezuelas vicepræsident Tareck El Aissami. Han beskyldes for at være involveret i narkotikasmugling fra Colombia til USA.

Det her ligner narkohandlernes hævn, udviklet i samarbejde med Venezuelas højrefløj.
Præsident Nicolas Maduro

USA anklager ham for at samarbejde med erhvervsmanden Samark Lopez, der har fået indefrosset værdier i USA og også rammes af indrejseforbud. Lopez påpeger i en erklæring, at USA ikke har fremlagt skyggen af dokumentation for sine anklager. USA beskylder også vicepræsidenten for at modtage penge fra en venezuelansk narkotikahandler, Walid Makled, som er fængslet i USA, skriver BBC.

Kræver undskyldning

Venezuelas præsident Nicolas Maduro raser over Trump-regeringens angreb på vicepræsidenten, og kræver en offentlig undskyldning fra Washington. USA's handling er i strid med international lov og diplomatiets regler, anfører præsidenten. Maduro har bedt sin udenrigsminister om at indkalde USA's handelsattaché til samtale. Der er ikke nogen ambassadør fra USA i Venezuela.

For Maduro betegner anklagerne som absurde. Han oplyser i er erklæring, at vicepræsident Tareck El Aissami var landets indenrigs- og justitsminister under præsident Hugo Chávez. I hans tid som minister blev 102 narkohandlere fængslet i Venezuela og 21 af dem blev udleveret til retsforfølgelse i USA.

– Vi har takkeskrivelser fra USA's regering i vores arkiv, siger Nicolas Maduro.

– Det her ligner narkohandlernes hævn, udviklet i samarbejde med [Venezuelas] højrefløj, som har været i Washington for at bede om denne handling, tilføjer præsident Maduro.

Venezuelas udenrigsministerium oplyser, at FN betragter Venezuela som et af de lande, der med de bedste resultater bekæmper narkotika produktion og transport. Og under vanskelig vilkår som naboland til Colombia, der er regionens største producent af kokain.

Siden 2005 har Venezuela i gennemsnit beslaglagt 55,7 tons kokain om året. Det er 60 procent højere end de foregående år.

FN roser Venezuela

"FN har anerkendt os som et af seks lande med de største beslaglæggelser af narkotika i verden og som et land fri for ulovlige afgrøder på hele sit territorium", skriver Venezuelas udenrigsministerium i sin erklæring.

"Det er beklageligt og særdeles farligt, at bureaukratiet i USA i samarbejde med voldelige og ekstreme  elementer fra Venezuelas politiske opposition styrer den nye regerings internationale forbindelser og begår de samme historiske fejl, som den tidligere præsident Barack Obama begik mod Venezuela", skriver ministeriet videre.

Det var under Obama, at USA indledte sanktionerne mod Venezuela. Venezuelanske værdier i USA blev indefrosset og en række personer fik indrejseforbud. Men det er nyt, at sanktionerne nu rammer landets nummer to i den politiske ledelse.

Præsident Obama i marts 2015 et dekret om, at Venezuela er en alvorlig trussel mod USA's nationale sikkerhed.

>>> LÆS OGSÅ: Vi er ingen trussel mod USA

Dekretet udløste skarpe protester fra Venezuela og dengang også fra samtlige regeringer i Latinamerika. Men Obama fastholdt dekretet og fornyede det i marts 2016. I Venezuela og frygter man, at dekretet når som helst kan blive brugt som grundlag for et militært angreb på landet.

Præsident Trump skal tage stilling til dekretet i næste måned.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. feb. 2017 - 11:50   17. feb. 2017 - 09:55

Venezuela

se@arbejderen.dk
USA – Venezuela
  • 1999: Hugo Chávez vælges som præsident.
  • 2002: Med støtte fra USA afsættes Chávez ved et militærkup. Efter store, folkelige protester genindsættes Chávez som præsident.
  • 2008: Venezuela afbryder de diplomatiske forbindelser med USA.
  • 2009: Præsident Obama genetablerer forbindelserne.
  • 2014: Under gadeuroligheder sendes tre amerikanske diplomater hjem under anklage om at opildne til vold.
  • 2015: Obama betegner Venezuela som en trussel mod USA. Sanktioner indføres mod Venezuela, der samtidigt anklager USA for at støtte og opfordre til vold mod regeringen i samarbejde med højrefløjen.
  • 2015: Oppositionen vinder i december flertal i Venezuelas parlament, men senere suspenderes parlamentet af Venezuelas højesteret på grund af uregelmæssigheder i fire valgdistrikter. Højesteret kræver, at valgene skal gå om, men det afviser det oppositions-kontrollerede parlament.
  • 2018: USA afviser at anerkende genvalget af præsident Nicolás Maduro til en ny periode som præsident frem til 2024.
  • 2019: USA anerkender Juan Guaidó som Venezuelas præsident. Guaidó er formand for det suspenderede parlament. Efterfølgende har over 40 vestlige lande – herunder Danmark – anerkendt den selvudnævnte Guaidó som Venezuelas præsident.
  • 2020: Juan Guaidó bliver ikke genvalgt som formand for parlamentet, men hævder fortsat, at han er Venezuelas legitime præsident.
Krisen i Venezuela
  • Venezuelas Bolivarianske revolution kom til magten med valget af Hugo Chávez til præsident i 1999. Chávez var præsident til sin død i marts 2013.
  • Gennem 16 år blev de sociale forhold forbedret. Uddannelse, sundhed, arbejde, bolig og pension blev tilgængelig for alle. 
  • Flere gange forsøgte Venezuelas højrefløj med støtte fra USA at vælte Chávez-regeringen.
  • Siden Nicolas Maduro blev valgt til præsident i april 2013, har højrefløjen skabt nonstop vold og politisk uro, mens det private erhvervsliv saboterer økonomien: Stopper produktion, tilbageholder varer fra butikkerne for i stedet at sælge dem på et sort marked og svindler med import og valuta.
  • Ved parlamentsvalget i december 2015 vandt højreoppositionen flertal. Det gør præsidentens og regeringens arbejde meget vanskeligt. Den 30. marts 2017 suspenderede Venezuelas højesteret parlamentet, fordi det har stoppet sit lovgivende arbejde og således bringer statens funktion i fare.
  • Oppositionen har indsamlet underskrifter for at afsætte præsidenten ved en folkeafstemning, men har ikke opfyldt valglovens krav for at få en folkeafstemning.
  • Lave priser på olie svækker Venezuelas økonomi, og tørke har i flere måneder ramt el-produktionen og landbruget.