I en rådgivende rapport foreslår den globale finansinstitution Verdensbanken, at det afrikanske land Zambia fjerner statstilskud til elektricitet og benzin.
Hvis subsidierne falder bort, vil det styrke væksten, der igen afbøder fattigdom.
Verdensbanken
Det vil gavne landet økonomi, lyder det. Ifølge banken er Zambia hårdt ramt på grund af faldende priser på landets største eksportindtægt kobber.
Den zambiske regering giver statstilskud for at amindelige borgere har råd til el og benzin. Tilskuddet til brændstof koster statskassen 36 millioner dollars om måneden. Tilskuddet til el ligger på 26 millioner dollars om måneden.
Statskassen vil få 600 millioner dollars om året, hvis tilskuddet fjernes, vurderer Verdensbanken.
I rapporten "Bekæmp afmatningen: Hver Kwacha tæller", skriver Verdensbanken, at hvis subsidierne bortfalder, vil det "styrke væksten, hvilket igen vil afbøde sårbarhed over for fattigdom", citerer det afrikanske nyhedsbureau African News Agency (ANA).
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278