Pengene der skal betale for reformen af erhvervsuddannelserne skal tages fra blandt andet gymnasier, ordblindeundervisning af voksne og såkaldt fjernundervisning på VUC samt fra landets social- og sundhedsskoler.

Det bliver sværere for ikke at sige umuligt at lave ene-undervisning målrettet de ordblinde, som har behov for det.
Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

Partierne bag erhvervsskolereformen (EUD-reformen) er efter halvandet år blevet enige om finansieringen af erhvervsskole-reformen, og selvom lærenes fagforening er glade for at pengene til reformen endelig er fundet, ærgrer finansieringen.

– Det springer umiddelbart i øjnene, at de har besluttet at tage pengene fra de ordblinde, hvor der kommer færre taxameter-penge. Det gør mig dybt bekymret, for det bliver sværere for ikke at sige umuligt at lave ene-undervisning målrettet de ordblinde, som har behov for det, siger formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan.

Skal fortsat spare

Hanne Pontoppidan vurderer samtidigt at reformen som helhed stadig er underfinansieret. Desuden minder hun om at erhvervsskolerne oveni bliver ramt af Venstre-regeringens generelle besparelser på to procent årligt som rammer alle uddannelser.

>> LÆS OGSÅ: Mange erhvervsskoler vil gå i minus

– Aftalen får os ikke til at acceptere de generelle besparelser, og det er vi nødt til at finde en løsning på. EUD-reformen er stadig en kæmpe stor udfordring for skolerne, som bliver vanskelig at føre ud i livet, hvis skolerne samtidig skal spare, siger hun.

Reformen af erhvervsuddannelserne trådte i kraft 1. august i år. Aftalen om reformen blev indgået helt tilbage i februar 2014, men man valgte dengang at udsætte financieringen.

Tilfredse arbejdsgivere

I Dansk Arbejdsgiverforening glæder man sig over at partierne er blevet enige om en finansiering.

– Det var en alvorlig knast under forhandlingerne i februar 2014, men tilsyneladende har parterne fået enderne til at mødes, siger chefkonsulent Simon Neergaard-Holm.

Han glæder sig samtidigt over at aftalepartierne har øremærket penge til at forbedre udstyret på erhvervsskolerne

Ifølge partierne bag, beløber reformen af erhvervsuddannelserne sig til cirka 430 millioner kroner årligt. Forligskredsen består af samtlige partier bortset fra Enhedslisten og Alternativet.