Alt tyder på at Folketinget vedtager regeringens forslag til ny arbejdsmiljølov og det er et tilbageskridt, advarer arbejdsmiljøekspert Peter Hasle

Tirsdag i sidste uge førstebehandlede Folketinget beskæftigelsesministerens forslag til ny arbejdsmiljølov. Vedtages loven - og det tyder alt på - vil det betyde dødsstødet for den rådgivende Bedriftssundhedstjeneste, den såkaldte BST-ordning.
Men BST-ordningen er grundlæggende set en fornuftig ordning. At nedlægge BST som en obligatorisk ordning er et tilbageskridt for arbejdsmiljøet.
Det mener Peter Hasle, forskningslektor på Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet, og en af landets førende eksperter i arbejdsmiljø.
- BST-ordningen sikrer en uafhængig rådgivning både i forhold til myndighederne og arbejdsmarkedets parter. Det er vigtigt, fordi virksomhederne har behov for faglig støtte specielt til at løse langvarige og komplicerede arbejdsmiljøproblemer. Det gælder for eksempel ensidigt, gentaget arbejde, psykisk arbejdsmiljø eller mere omfattende ulykkesforebyggelse, uddyber Peter Hasle.
I lovforslaget bliver rådgivning i stedet til et krav, som kan stilles af Arbejdstilsynet, hvis tilsynet vurderer, at arbejdsmiljøet har større huller end virksomheden selv kan rette op på.
- Dermed bliver rådgivning til en form for straf. Og det er ikke noget som fremmer et positivt samarbejde mellem rådgiveren og virksomheden, vurderer Peter Hasle.
Samtidig sker der en liberalisering af BST-området. Ifølge lovforslaget skal private kunne byde ind på den rådgivning, virksomheden skal købe.
- Det betyder, at den fælles partsstyring, der ligger i det hidtidige BST-system, forsvinder. Det kan meget let medføre en masse diskussioner om, hvorvidt rådgivningen nu er den rigtige, fordi det er arbejdsgiveren, der både vælger og betaler for rådgivningen. Og rådgiveren, som jo skal leve af sit arbejde, vil naturligvis tage hensyn til sin kunde, og være tilbøjelig til at lytte mest til arbejdsgiver-synspunkter.

På arbejdsgiverens præmisser
At dette kan blive et meget reelt problem, kan Flemming Hansen, miljøsekretær hos de københavnske murersvende, tale med om. Han kan berette, at arbejdsgiverforeningen Byggeriets Arbejdsgivere allerede har oprettet deres eget 'uafhængige' rådgivningsorgan og er parat til at byde på rådgivningsopgaver.
- Det er Byggeriets Arbejdsmiljøcenter, der står bag. Direktøren for Arbejdsmiljøcenteret er advokat Anne Hasløv. Hun er samtidig advokat for arbejdsgiverforeningen. Det er altså arbejdsgiver-rådgivere, der er tale om. De er infiltreret af Dansk Byggeri, forklarer Flemming Hansen.
Det vil også være et problem, at der med liberaliseringen af rådgivningen lægges op til at bruge meget specialiserede rådgivere. BST-ordningens mulighed for at overskue komplekse arbejdsmiljø-problemer forsvinder, forudser Flemming Hansen.
- Rådgivningsområdet, altså det forebyggende, får nok et klart dyk nedad, vurderer Flemming Hansen.
Også Peter Hasle frygter, at den nye lov vil forringe muligheden for at gøre noget ved de mere tunge og komplekse arbejdsmiljø-problemer.
- Store arbejdsmiljøproblemer kræver langsigtede løsninger. Men et rådgivningskrav fra Arbejdstilsynet skal være meget konkret udformet, og kun omfatte en kortere periode. Så rådgivningspåbud vil mest blive givet ved relativt kortsigtede arbejdsmiljø-problemer, som er relativt lette at beskrive, siger Peter Hasle.

Screening skraber overfladen
De gennemsnitlig halvanden time, der er afsat til screening af en virksomhed, kan også give problemer med at få fat på de mere 'usynlige' arbejdsmiljø-problemer, frygter Peter Hasle.
- Det er svært at vurdere præcist, men jeg tror det vil være svært at lave en forsvarlig screening af store virksomheder, og specielt i forhold til den type problemer som man ikke umiddelbart kan se. For eksempel aktiviteter, som ikke foregår mens man ser på dem. Og det psykiske arbejdsmiljø, hvor man ikke kan forvente at medarbejderne umiddelbart fortæller om dem, selv om man spørger dem under screeningen.
I lovforslaget er der regnet med, at Arbejdstilsynet ved den første screening af de næsten 200.000 virksomheder årligt vil udstede op mod 5500 påbud om rådgivning udefra. Men ingen ved, hvor mange der vil klage over disse påbud. Eller over de afgørelser, som de eksterne rådgivere kommer med. Det er arbejdstilsynet selv, der skal behandle de sidstnævnte former for klager. Klagerne og den tid der går med at behandle dem, er en meget ubekendt faktor, som kan blive ganske stor, eftersom både arbejdsgiveren og de ansatte kan beslutte at klage, vurderer Peter Hasle.
- Der skal ikke så forfærdelige mange ekstra klager til, før det kan begynde at give Arbejdstilsynet ressourcemæssige problemer. Da man i Norge for ti år siden forsøgte noget der lignede dette her, måtte de opgive det, netop fordi der kom så mange klager, siger Peter Hasle.

Nye opgaver - samme personale
Flemming Hansen er også bange for, at screeningerne og de andre nye opgaver skal gå ud over Arbejdstilsynets traditionelle opgaver.
- Jeg har svært ved at se hvordan Arbejdstilsynet kan løse de mange nye opgaver. De 140, der bliver ansat ekstra i tilsynet, er kun tre mere end der blev fyret efter regeringens tiltræden. Der er altså kun tale om en ganske lille forøgelse af personalet. Til gengæld får de meget mere at lave. De har de gamle opgaver, plus screeningerne, forhåndsgodkendelserne, og administrationen af Smiley-ordningen. Og alle de anker, der vil komme. Man er måske oppe på en forøgelse af arbejdsopgaverne på 30 procent - måske endda mere.
De københavnske byggepladser har allerede fået en forsmag på de nye tider. Arbejdstilsynet er ved at gennemføre prøvescreeninger, og mange af dem foregår i hovedstaden. Og den tid, Arbejdstilsynet bruger på prøvescreeninger, giver problemer med at få tilsynet til at rykke ud til akutte sager.
- Arbejdstilsynet har syv konsulenter til at dække hele Storkøbenhavn. Jeg vil skyde på at der er halvanden mand til akutte udrykningsopgaver. Resten kører på screeninger eller tilpassede virksomhedsbesøg. Og det er altså for lidt. De kan slet, slet ikke dække behovet, med alle de arbejdsulykker vi har, siger Flemming Hansen.

www.forebygnu.dk