Det skal være muligt for personer at klage over civilklædte politifolks adfærd i forbindelse med en demonstration, lyder byrettens dom.

To civilklædte betjente overtrådte loven, da de maskerede sig under EU-topmødet i København i december 2002.
Det fastslog Københavns Byret i fredags og idømte de to betjente hver to dagbøder a 500 kroner, som kan veksles til to dages fængsel.
Betjentenes forklaring om, at de dækkede ansigterne til fordi de ikke ville fotograferes eller fordi det var koldt, tog retten ikke for gode varer.
Der skulle går halvandet år, inden de to politifolk fik deres dom.
Statsadvokat Karsten Hjort var 13 måneder om sin undersøgelse af de maskeklædte betjente. Han rejste sagen, fordi betjentene blev afsløret af optagelser foretaget af demonstranter.
I januar i år besluttede Karsten Hjort, at to af betjentene skulle betale bøder på 1000 kroner hver. Da de to nægtede, skulle sagen afgøres i retten.

Syv dømt for maskering
Anderledes hurtigt gik det med de ni demonstranter, der blev anholdt på demonstrationsdagen, den 14. december 2002. To af dem blev omgående ekspederet til Norge. Andre sad varetægtsfængslet i flere uger - blandt andet en franskmand i fire uger og en englænder i syv uger. Alle syv blev i marts sidste år dømt for at overtræde maskeforbuddet.
De civilklædte betjente havde af ledelsen fået besked på at klæde sig ud som demonstranter, men byretten slår fast, at intet tydede på, at de havde fået besked på at være tildækkede. Derfor er det op til dem selv at trække grænsen for, hvornår de overtrådte maskeforbuddet.
Den dømte mandlige betjent forklarede i retten, at han dækkede ansigtet til med sin rullekrave, for at undgå at blive fotograferet af demonstranter. Men det er ikke en legitim forklaring. I præmisserne for dommen bliver det tværtimod slået fast, at borgerne har krav på at kunne identificere politifolk:
'Der er ikke et generelt forbud mod at fotografere politifolk i tjeneste, og som anført af anklagemyndigheden skal det være muligt for personer, der vil klage over civilklædte politifolks adfærd i forbindelse med en demonstration, at kunne identificere disse.'

Betjente vil anke
Den anden dømte, en kvindelig betjent, havde forklaret, at hun trak et partisantørklæde op for ansigtet, fordi hun frøs. Men retten mente ikke det var koldt nok til at berettige tildækning.
Samlet konkluderer retten, at betjentene 'måtte indse det som overvejende sandsynligt, at henholdsvis tørklædet og trøjekraven var anbragt på en måde, der var egnet til at hindre identifikation.'
Men det ser ud til at efterdønningerne efter topmøde-demonstrationerne vil fortsætte i en rum tid endnu. De to dømte politifolk har allerede via deres advokat sagt, at de vil anke dommen. De venter, at procesbevillingsnævnet giver tilladelse til at føre sagen for landsretten. Sagen kan ikke ankes direkte, det er dommen for lille til.