Det er svært at få ret - borgeres advokater får kun en tredjedel af det salær, staten tildeler sin egen advokat i fri proces sager.

Når borgere får fri proces til at føre sag mod staten, udkæmpes kampen oftest med ulige våben.
Det viser en ny undersøgelse 'Salæret i fri proces sager' fra Advokatrådet.
I gennemsnit får borgerens advokat kun tildelt en tredjedel af det salær, som staten betaler til sin advokat, kammeradvokaten, i samme sag. I et enkelt tilfælde fik statens advokat hele ni gange så meget i salær som borgerens advokat.
- Det er betænkeligt at sætte en kamp i gang ved at give fri proces, og så give parterne så forskellige våben at udkæmpe den med. Ordningen skal jo sikre, at økonomisk stærke parter som for eksempel staten ikke kan tryne borgeren i retten. Man kan altid diskutere, hvor stor ligestillingen skal være, men vores undersøgelse tyder på, at der er for stor forskel på de midler, parterne får, siger Advokatrådets formand Sys Rovsing Koch.
Når en borger får fri proces til at føre proces mod staten er det staten, der betaler udgiften både til borgerens advokat og statens egen advokat. Det er domstolene, der fastsætter salæret til borgerens advokat.
Men en række konkrete sager har rejst tvivl om retssikkerheden i disse ofte meget principielle sager. Advokatrådet ønskede derfor at få et bredere billede af, hvordan det forholdt sig med ligestillingen af parterne og deres advokater i sager med fri proces. Undersøgelsen omfatter i alt 29 principielle sager, som er afsluttet med dom fra 2000 til 2003.
Advokatrådet frygter, at underbetalingen af borgernes advokater i fri proces sager i værste fald med tiden kan gå hen og underminere hele ordningen med fri proces.
- Vi har i de seneste år i stigende grad oplevet, at advokater helt siger nej til fri proces sager, eller i hvert fald nøje overvejer, hvor mange de vil tage. Det ligger både i reglerne og advokaternes natur, at man ikke går på kompromis med sagsbehandlingen af økonomiske årsager. Så derfor er deres eneste mulighed at sige nej, hvis sagerne ser ud til at give et stort underskud, siger Sys Rovsing Koch.
Socialdemokratiet og SF vil nu rejse sagen over for justitsminister Lene Espersen, skriver Jyllands-Posten.
- Når man kan se, at den beskikkede advokat slet slet ikke har de samme ressourcer som kammeradvokaten, giver det en retsusikkerhed over for almindelige folk, og det gælder specielt, når det drejer sig om sager, hvor det er ødelæggende for borgerne selv, hvis de ikke vinder. Der skal være en sammenhæng mellem, hvad kammeradvokaten får, og hvad den enkelte person får i de sager, siger retsudvalgets formand, Anne Baastrup (SF).
At det kan være en kamp at føre sag mod staten måtte H.P. Scharla Nielsen sande, da han lagde sag an mod finansministeriet, fordi han mener, at skatteyderne og folk på overførselsindkomster er blevet snydt for 50 milliarder kroner siden midten af 1990'erne.
Scharla Nielsens advokat Erik Øvlisen fik kun tildelt 325.000 kroner i salær af landsretten i samme periode som statens advokat, Kammeradvokaten, brugte over en million kroner. Men som sagsøger har Scharla Nielsen bevisbyrden, hvilket betyder, at der er et langt større arbejde for hans advokat end for statens.
- Kammeradvokaten fik jo finansministeriet til at beregne og kommentere, hvad vi havde skrevet. Så han skulle bare sammenfatte, hvad finansministeriet havde skrevet og vurdere ud fra juraen, siger Scharla Nielsen til Arbejderen.
Landsrettens dom i Scharla-sagen ventes i begyndelsen af juni, men kan let gå hen at blive meget dyrere for Scharla Nielsen og hans advokat. Det ventes, at begge parter vil anke afgørelsen til Højesteret, hvis den går dem imod.