Grafikerne i SiD hører til én af de grupper, der føler sig klemt i beslutningerne om lokalstruktur i nyt fælles forbund.
De 4500 medlemmer af SiD, der i dag arbejder på grafiske virksomheder, er langt fra tilfredse med alle beslutningerne på SiD's og KAD's kongresser i sidste uge.
- Vi ønsker at bibeholde brancheafdelingerne og de organisationsaftaler, som gælder for de grafiske kartonnagearbejdere i dag. De rene brancheafdelinger dækker større geografiske områder og samler medlemmerne på så få afdelinger som muligt. Det gør det lettere at holde øje med området, som er et relativt lille overenskomstområde, siger Jan Guldmann, formand for SiD Grafisk i Randers/Århus til Arbejderen.
Han har endnu ikke hørt de argumenter, der kan overbevise ham om, at de grafiske SiD’'ere skal stilles anderledes end eksempelvis murerne, der via organisationsaftaler har fået lov til at stå i den samme afdeling.
- Vi har i vores overenskomster nogle helt specielle rettigheder, som kan blive svære at kontrollere bliver overholdt, hvis medlemmerne splittes op i mange tilfælde med ganske få i hver afdeling.
Jan Guldmann nævner aftaler for løn under sygdom, arbejdsgivernes forpligtelse til at henvende sig til brancheafdelingen ved ledige job og solidariske kontingentsatser for arbejdsløse og efterlønnere.
- Det vil også være noget rod, når der skal tegnes overenskomster, hvis alt for mange forskellige afdelinger skal påtage sig den opgave, mener SiD-formanden.
Han vil fastholde, at brancheafdelinger er en styrke for kartonnagearbejderne og den bedste måde at sikre deres rettigheder på. Endelig understreger han, skal man ikke undervurdere betydningen af at kende alle medlemmerne, som det er tilfældet i en brancheafdeling.
- Nu skal vi fortsat drøfte lokalstrukturen. Vi har til den første august til at nå til enighed om en model, som alle kan leve med. Jeg er stadig optimistisk, for jeg tror ikke, at afdelingerne, når de får forklaret problemstillingen, vil kunne holde til at afvise vores nuværende organisationsaftaler.
Jan Guldmann anbefaler sine medlemmer at stemme nej til en sammenlægning med KAD, selvom han tror på at der findes en fornuftig løsning.
- At anbefale et ja, vil være det samme som at udstede en blankocheck. Skal vi overbevise medlemmerne om, at de skal stemme ja, så skal vi kende den nye lokalstruktur og kunne overbevise dem om, at en ny fagforening ikke stiller dem ringere end i dag, slutter Jan Guldmann.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278