Tashin er veteran fra kampen mod Saddam Husseins regime, men det bliver ikke belønnet i Danmark. Hans kone og mor til deres to børn kan ikke få opholdstilladelse.

Media på snart tre år er i fuld sving med at bygge et firkantet tårn på et solidt fundament af sine Lego Duplo-klodser. På toppen plantes en lille Lego-pige. Den lille pige er dråben, der får tårnet ud af balance og vælter det. Hun pludrer ivrigt om sit projekt. Sproget er en blanding af russisk, kurdisk og dansk.
Lillesøster Shirin pendler lidt genert frem og tilbage mellem gæsterne i stuen og køkkenet. Her er de to pigers mor og far i fuld sving med at anrette en flot middag.
Men Arbejderens udsendte er ikke kommet for at besøge den lille familie for at få stillet sulten eller for at lege - men for at høre historien om Media og Asmails mor, Katsiaryna Bialko. Igennem tre år har hendes mand, Tashin Otman Asmail, kæmpet en desperat kamp for at sikre hende opholdstilladelse i Danmark, hvor han selv bor som politisk flygtning.

15 dage til at forlade Danmark
At kærlighedens veje er uransagelige er de to et godt eksempel på.
I oktober 2000 var Tashin på ferie i Minsk i Hviderusland og besøgte det lokale bibliotek, hvor han faldt i snak med Katsiaryna. De to kunne tale russisk sammen og straks var der amoriner i luften. Efter kun en måneds bekendtskab stod brylluppet. Siden har de to på skift besøgt hinanden i henholdsvis Danmark og Hviderusland.
Men at vælge sin ægtefælle på den måde huer som bekendt ikke den danske stat. I sidste uge kom det endelige svar fra Udlændingestyrelsen: De danske myndigheder vil ikke sikre Shirin og Media en hverdag sammen med deres mor fra Hviderusland. Katsiaryna fik 15 dage til at sige farvel sine to børn og sin mand og forlade Danmark.
Nu er der kun en formel afgørelse fra Integrationsministeriet at håbe på. Men hverken advokat eller familie gør sig nogle forhåbninger.

Ingen særlige omstændigheder
Katsiaryna skulle have været ude af Danmark i midten af april. Hvis hun ikke følger ordren, vil hun få forbud mod at rejse ind i Danmark eller blive straffet for ulovligt ophold i Danmark.
Selvom sagen endnu ikke er helt afsluttet, må hun ikke blive i Danmark sammen sine nærmeste og afvente afgørelsen - så skal der nemlig være tale om 'særlige omstændigheder'.
Men ministeriet for Flygtninge og Indvandrere mener ikke, at det er en 'særlig omstændighed' at Tashin og Katsiaryna har to børn sammen, at familien bliver splittet, fordi de ikke har mulighed for at flytte sammen til Hviderusland, hvor Katsiaryna kommer fra, at Tashin er i behandling for svære depressioner og vil have svært ved at klare de to små børn alene eller at lignende sager er endt med tvangsfjernelse af børnene.
- Det er grotesk at de danske myndigheder kræver, at hun skal rejse fra to små børn og en syg mand. Hvis der ikke er tale om særlige omstændigheder i denne sag, hvornår er der så tale om 'særlige omstændigheder' spørger familiens advokat, Kirsten Bindstrup.
Selvom fristen er udløbet for Katsiaryna, er hun dog stadig i Danmark.
- Nogen gange vågner jeg om natten. Jeg har mareridt, og drømmer at politiet kommer og tager mig med. Væk fra mine børn. De græder, og jeg græder...
Katsiarynas blik viger ikke væk ét sekund mens hun fortæller. Siden hun kom til Danmark på et turistvisum i januar sidste år har hendes tilværelse været en lang ventetid.

Opslidende sagsbehandling
At søge om familiesammenføring er en lang og opslidende affære i Danmark. Det kan familien Asmail-Bialko skrive under på. I tre år har ansøgningen været undervejs. Første afslag kom i januar 2002. Udlændingestyrelsen mente, at den 81 kvadratmeter tre-værelses lejlighed var for lille til en ekstra person, fordi der i forvejen var tilmeldt otte personer på adressen.
I stedet for at tage kontakt til Tashin og opfordre ham til at løse dette problem, gav Udlændingestyrelsen blot afslag. Straks han modtog afslaget, sørgede Tashin for, at det kun var ham og hans to børn, der boede i lejligheden. Herefter søgte han igen familiesammenføring med sin kone. Men nu var det ikke længere boligkravet, der var problemet, men derimod at Udlændingestyrelsen ikke mener, at Tashin kan forsørge sin kone.
Tashin er førtidspensionist. Hjemme i Irak blev han fængslet flere gange og udsat for psykisk tortur. Han er under behandling for svære depressioner. Hver måned får han udbetalt 9228 kroner om måneden i sociale ydelser. Desuden modtager han boligsikring på 2800 kroner. Hertil kommer børnepenge på 4000 kroner om måneden. I alt har han cirka 16. 000 kroner at gøre godt med.
Hans advokat mener at myndighederne bør vurdere, om hans erhvervsevne er så nedsat at han skal have tilkendt en højere førtidspension.

Betaler selv lægehjælp
Ventetiden har været opslidende på Katsiaryna.
- Jeg er et aktivt menneske. I Hviderusland studerede jeg arkitektur. I min fritid var jeg aerobic-instruktør og arbejdede hos McDonalds. Jeg vil gerne fortsætte mine studier og arbejde i Danmark. Jeg er ikke kommet for at få penge. Jeg er kommet for at være sammen med mine børn og min mand, fortsætter Katsiaryna.
- Jeg har ikke arbejdet i to år. Jeg må ikke arbejde. Det er et meget unormalt liv for mig. Jeg vil leve et normalt liv og gå på arbejde. Det er svært for mig bare at være herhjemme. Alt hvad jeg kan få tiden til at gå med er at vaske, se fjernsyn og passe børn. Jeg kommer kun ud, hvis vi skal handle ind eller købe tøj til børnene.
Hun har hverken ret til læge- eller tandlægehjælp. Den lille familie med den sparsomme førtidspensions-økonomi har af egen lomme måttet betale 1350 kroner for, at Katsiaryna kunne få trukket en tand ud og andre 6000 kroner til hospitalshjælp.

Kurder og kommunist
Tashin er irakisk kurder og har boet i Danmark de sidste 17 år. Hans to små piger har begge kurdiske navne. Det betyder meget for ham. Selv kunne han ikke få et kurdisk navn. Han er nemlig født i Irak.
Den 1. januar 1974 meldte han sig ind i Iraks Kommunistiske Parti.
- Jeg kom til Danmark fra Sovjet i 1986. Dengang havde jeg et yemensk pas. Som medlem af det kommunistiske parti og kurder, var det umuligt for mig at få et irakisk pas.
Selvom Tashin aldrig har været i direkte kamp, har han været med til at begrave flere af sine venner og kammerater. Men de kammerater - døde eller levende - som Saddams eller Tyrkiets soldater fik fat i, så han aldrig mere. De forsvandt bare.
Tashin var i lange perioder på flugt og måtte gemme sig hos venner eller i andre byer. Han var eftersøgt fordi han var medlem at det kommunistiske parti, og fordi han skrev for aviserne 'Kurdistans Vej' og 'Folkets Vej'. Når en kammerat faldt, skrev Tashin hans historie.
I 1979 blev Tashin arresteret for første gang. Under et forhør fik han valget mellem en pistol og en stak penge. Han takkede nej til begge dele.

I Kurdistans bjerge
I 1981 flygtede han sammen med nogle kammerater op i bjergene. Han finder seks A4-billeder frem, som han har printet ud på sin farveprinter. Et af dem viser Tashin sammen med otte partisan-kammerater i bjergene.
- De to faldt. Han er i Tyskland, han er i Sverige og han er i USA...
Pegefingeren vandrer fra person til person. Kun en enkelt er blevet tilbage i Kurdistan.
- Det havde to formål: For det første kunne vi gemme os for Saddam Hussein. For det andet kunne vi bedre kæmpe mod regimet på vores betingelser.
Selvom bjergene var et godt sted for partisanerne at kæmpe mod Saddam Hussein, så var det også en barsk tilværelse.
- Den sidste vinter, jeg var i bjergene, var særlig hård. Det frøs helt ned til 15 minusgrader. Nogle steder lå der tre-fire meter sne. Vores lejr lå helt isolerede i de mest primitive egne, så her der var is hele vejen omkring os.
- Vi kunne ikke tage skjorten af og vaske den, fordi den ville blive stiv af frost. Jeg havde tynde sko på, og de var altid fulde af isvand. Nogle fik amputeret benet, på grund af voldsomme forfrysninger. Andre blev fundet døde om foråret da sneen smeltede. De havde mistet orienteringen og så havde frosten taget dem.

På flugt
Efter to et halvt år i bjergene besluttede Tashin sig i 1983 for at flygte fra Irak. Livet som partisan havde tæret hårdt på ham. Han havde dårlig ryg, kronisk hovedpine og ondt i benene.
Sammen med et par kammerater gik han hele vejen fra Balisan (en lille landsby i syd-Kurdistan) til Selwe (en lille by i øst-Kurdistan i Iran. Herfra gik turen til det nordlige Kurdistan i Tyrkiet. Her faldt det lille følge i et tyrkisk baghold i nærheden af Tigger-floden mellem Tyrkiet og Syrien. Men heldigvis nåede de at svømme over floden og i sikkerhed. 45 dages vandring var slut.
Men Tashins modstand mod Saddam Husseins regime bliver ikke belønnet nogen steder. Mens den danske regering for øjeblikket overvejer at sende flere soldater til Irak, er takken til Tashin, at hans familie er i fare for at blive splittet for alle vinde.
- Opholdstilladelse i Danmark er som et luftkastel, du ikke kan nå, siger han træt.

14/5-2004 Prinsessebehandling til Katsiaryna Arbejderen sender brev til integrationsminister Bertel Haarder, for at opfordre ham til at give Katsiaryna opholdstilladelse. Vi opfordrer vores læsere til at gøre det samme.