Antallet af personer der går på efterløn, vil falde i løbet af de næste 15-20 år, konstaterer A-Kassernes Samvirke.

De ældre vil gerne arbejde og antallet af efterlønsmodtagere vil falde i de kommende år. Dermed vil efterløn ikke blive den byrde for kommende generationer, som et utal af økonomer, ledende erhvervsfolk og politikere har advaret om.
Det konkluderer rapporten, Efterlønnen –- myter og realiteter, som A-Kassernes Samvirke offentliggjorde ved en høring i Folketinget i går.
Samvirket ønsker med rapporten, der udgives i anledning af 25 året for efterlønsordningen, at lægge op til en ny debat om ordningen. Men med henblik på at fastholde den.
- Efterlønnen er blevet udskreget som ødelæggende for samfundsudviklingen. Det er helt urimeligt. Efterlønnen har mange positive sider, der kan udnyttes, ikke mindst af arbejdsgiverne, hvis de ønsker at fastholde ældre medarbejdere. Bøtten må vendes nu, så vi kan diskutere muligheder i stedet for begrænsninger, siger Morten Kaspersen, formand for AK-Samvirke og leder af SiD’'s a-kasse.
Rapporten slår fast, at antallet af personer der går på efterløn, vil falde i løbet af de næste 15-20 år. En del af forklaringen er, at arbejdskraften vil være ældre, når den trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Og bedre uddannet end den nuværende generation af ældre.
- Groft sagt er de meget nedslidende job, som bestrides af kortuddannede, på vej ud til fordel for job, der bestrides af folk med højere uddannelse. Og netop folk med et højere uddannelsesniveau trækker sig senere tilbage. –Det vil langsomt slå igennem som en mindre søgning til efterløn, forklarer konsulent i AK Samvirke, Lars Preisler.
”Tages der højde for udviklingen i demografien (udviklingen i befolkningens alderssammensætning, red.), det stigende uddannelsesniveau, effekten af efterlønsreformen, frafaldet i antallet af personer, der betaler til efterlønsordningen samt dødeligheden for medlemmer af a-kasserne op til 60 år, viser et forsigtigt skøn, at antallet af efterlønsmodtagere i forhold til i dag vil blive reduceret med op til 33 procent frem til 2020”.
Det svarer til, at antallet af personer på efterløn vil falde med cirka 60.000 i forhold til de 190.000, der i dag modtager efterløn.
Fortalerne for afskaffelse af efterlønsordningen frygter, at der vil komme til at mangle arbejdskraft i fremtiden. Men fakta er, at erhvervsfrekvensen blandt de 55-64 årige er høj i Danmark. Og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er høj. Folk er i gennemsnit 61,6 år, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i Danmark, hvilket bringer Danmark ind på en fjerdeplads ved en sammenligning med 15 andre europæiske lande.
En sidste konklusion, der underbygger at efterlønsordningen bliver billigere fremover, er den kendsgerning, at flere og flere vælger ordningen fra, især de unge. I 2004 er det kun lidt flere end halvdelen af de unge mellem 30 og 34 år, som betaler til efterlønnen. I 1999 betalte tre ud af fire til ordningen.
Rapporten kan læses i sin helhed på www.ak-samvirke.dk