Rapport fra en morgen på et dansk børnehjem. I halvanden time har én pædagog ansvaret for ni børn i alderen 3-13 år - og her er tale om børn, der er anbragt på grund af omsorgssvigt.

af Ulla Rasmussen, socialpædagog
Klokken 5.30 - Anders kommer dappende, han har tisset og skidt i bukserne. Ud på badeværelset og vaske ham. På vejen tilbage møder vi Søren på tre år, der nu er lysvågen. Begge kommer ind i min seng.
(Arbejdsdagen begynder 'officielt' klokken 6.30 efter otte timers søvn - hvilket vi sjældent får.)
Sasja titter ind et øjeblik efter - får også en plads i min seng. Nu har Michael osse hørt liv - op i sengen med ham. Lars kommer op fra stueetagen, hvor han har værelse - han har tisset ud over hele sengen (osse dynen skal vaskes her). Han er varm, har feber og må hellere blive hjemme. Han får rent undertøj på - derefter en plads i mit værelse på ekstramadrassen. (Den madras, der er på værelset til de børn, der vågner om natten og som der ikke er plads til i sengen.)
Da jeg var nede ved Lars, fik jeg lige tændt for kaffemaskinen (jeg har gjort klar aftenen før, så jeg kun lige skal tænde for knappen) og jeg så, at Lene var stået op. Klokken er nu 6 og Lene vil gerne ha` hjælp til at få strømper på.
Så råber jeg dagens første lige et øjeblik til hende, for jeg skal ha` ro på børnene i mit værelse på 1. etage. Heldigvis begynder tv med tegnefilm klokken 6 - kunne de dog ikke starte lidt før?
Lene, der skal være klar til taxaafhentning klokken 7.05, er kommet i strømperne og det andet tøj - uden hjælp fra mig, for 'øjeblikket' trak ud. Kostbar tid for Lene gik tabt, nemlig mit nærvær, mens jeg skulle ha` hjulpet hende.
Heldigvis kalder hun på mig, mens jeg er i bryggerset for at sætte første hold vasketøj over. Hun kan ikke finde skummetmælken. Vi får lige tre-fire minutter sammen ved morgenbordet. Så er den gal ovenpå. Et kvarter er for længe at sidde alene fem børn og se tegnefilm. Smådrillerierne går over i 'småvold' såsom sparken over benene, fingerknips på øret og lignende. De skal altså skilles ad.

Mange bolde i luften
Sasja vil ha` tøj på nu, og vil ha` mig med - lige et øjeblik - og Søren følger med hende. Så ser jeg lige mit snit til at få et lynbad. Heldigvis er mit badeværelse i forlængelse af mit soveværelse, så hvis noget går helt galt for de tre resterende tv-kiggere, er jeg i nærheden.
Nu er klokken efterhånden 6.20 og Ib skal vækkes, som jeg har lovet ham - han skal være klar til en taxa klokken 7.15. Jeg får lige ryddet Lars` seng - alt skal ud i bryggerset og vaskes - så ud i køkkenet, hvor jeg ser, at der skal fyldes op med havregryn fra depotet, inden der kommer flere børn i køkkenet. Lige et øjeblik - til børnene ovenpå, der råber efter mig. (Ja, jeg kunne da osse ha` hentet havregrynene aftenen før, da jeg dækkede bordet!)
Klokken 6.30 skal de sidste to børn vækkes - de ældste. Det bliver de, og nu kommer Søren osse ned sammen med Sasja - han vil ha` en ristet bolle. 'Nej, du skal først ha` noget i en dyb tallerken'. 'Nå, så vil jeg ha` havregrød'! Det bliver lavet og serveret for den utålmodige lille mand - så er munden lukket på ham foreløbig.
Nu har alle forladt tv'et på mit værelse og skal ha` morgenmad. Jeg selv har en tallerken stående på køkkenbordet, så jeg kan ta` en mundfuld i ny og næ.
Så bliver klokken endelig 7, og husmor kommer - nu er vi fire hænder til at hjælpe ni børn i alderen fra 3 - 13 år. Men husmor har osse et køkken, hun skal passe!
Anders skal ha` tøj på, han stikker af, han har igen skidt i bukserne. Samtidig skal der lige siges et hurtigt farvel til Lene og madpakken kommes i tasken, så hun selv kan gå op og vente på taxaen!
Så skal Ib til at gøre sig klar - madpakke i taske - hurtigt farvel, og så op og alene vente på taxa, der kommer mellem 7.10 og 7.20.

Så er der aflevering
Anders bliver 'indfanget' og følger heldigvis med op på badeværelset på 1. sal for at blive vasket endnu en gang og få tøj på. Døren skal være lukket, ellers distraherer lydene udefra. Men nu er jeg efter halvanden time ikke alene mere - der er en husmor, der kan høre, hvis noget går helt galt. Derefter er det Sørens tur på samme badeværelse. Og nu er der ved at være tidspres på:
To børn skal afleveres inden klokken 8 i en skole et par kilometer væk. En skal afleveres inden klokken 8.30 i en børnehave 25 kilometer fra børnehjemmet, og det samme skal en anden, blot i en anden børnehave.
Altså fire børn, der skal ha` overtøj på, madpakker og frugt lagt i tasker.
Desuden de to ældste, der skal huskes på at komme af sted. Denne ene vil køres, fordi hans cykellås er i stykker - jeg siger, han kan nå at gå - konflikt, hvor han går i vrede. (Ikke rart for nogen af os.) Den ældste viser sig først klokken 7.35 - jeg har vækket hende to gange. Hun er sur og vil osse køres, men får samme besked.
Og indimellem alt dette ligger vasketøjet på lur - men det må jeg se at nå, når jeg kommer tilbage ved 9.30-tiden.
For der ligger jo arbejde til mig senere. Jeg skal osse rede senge, skrive døgnrapport, passe Lars, der er hjemme, ringe til lægen og tusind andre ting. Jeg har først fri 14.30.
Og nu skal vi huske, at det er en døgnvagt. Så der var en komprimeret arbejdsdag i går fra klokken 14, og til jeg gik i seng klokken 23. Da var vi to på arbejde fra 14 til 22.
Og selv om vi på Fyn siger, at 'natten er vor egen', så gælder den slags ikke her. Det er normalt at blive vækket et par gange om natten - en kan have tisset i sengen, en anden kommer ind i min seng og sover, fordi hun har drømt noget uhyggeligt.

Svigt på børnehjemmet
Dette er en beskrivelse af en morgen fra klokken 5.30 - 7.50 på et børnehjem med ni børn i alderen 3 - 13 år. Det er tilfældigt, at jeg har beskrevet en morgen på en døgnvagt.
Det kunne lige så vel have været et tidsrum fra dagen før - for eksempel når fire børn skal lægges i seng samtidig. Den tid, hvor vi gerne skulle have tid til at læse, snakke, synge - altså være 100 procent til stede i barnets liv.
Men osse det er underlagt arbejdstakten!
Det kunne osse have været en af de nætter, hvor vi stort set ikke får sovet, fordi mange børn er urolige.
Børnene er anbragt, fordi deres forældre ikke kan tage sig godt nok af dem - det der kaldes omsorgssvigt. Dette ord kan dække over mange former for svigt, når vi taler om forældre.
Men når vi taler om omsorgssvigt på et børnehjem, så er det meget konkret:
* Børnene får ikke den tryghed, de har så meget brug for.
* Børnene lærer ikke at tage hensyn til hinanden - social forståelse.
* Vi svigter, for vi har ikke tiden til at give tryghed, nærvær gennem et længerevarende tidsrum. Det er det, børnene råber på - få kan sætte ord på som Lene: Jeg ville ønske, at I var to om morgenen, så I havde lidt tid til mig. Anders skider i bukserne og vil ikke fanges - det giver opmærksomhed, selvom den er negativ.
* Disse børn er ikke 'omstillingsparate', men da ingen dage ligner hinanden, sker der ofte uforudsete ting, så børnene er tvunget ind i en omstilling. Og vi har ikke tid til at forklare, hvorfor det er nødvendigt at gøre, som vi er nødt til, for at få dagen til at hænge sammen. Dette findes der et ord for, nemlig 'overgreb'.

Omsorg på samlebånd
Overskriften 'Arbejdstakt' er hentet fra rengøringsbranchen, hvor undertegnede har arbejdet i ti år.
Hvad er arbejdstakt 130?
'Arbejdstakt 130 bygger på følgende tidsberegning. Fra normaltimens 60 minutter, fratrækkes på forhånd otte procent til personlig tid. Nettotiden er herefter 55,2 minutter. Ved under fire timers arbejde er der ingen pauser, men den personlige tid giver 15 minutter.
55,2 minutter er lig med arbejdstakt 100. Ved at gange med 130 skal det altså arbejdes 30 procent hurtigere, så der på 55,2 minutter skal udføres 71,8 minutters arbejde.'1
(Citat fra 12 x sandheden - hvidbog om ISS Servicesystem og det danske rengøringsmarked. 1993.)
Jeg troede efter endt pædagoguddannelse, at jeg ikke mere skulle lægge under for den slags pres. Det var meget naivt.
I rengøringsbranchen når man op på 130 procents arbejdsydelse, da der indregnes moderne hjælpemidler, der kan effektivisere arbejdet.
Dette er tilsyneladende også tilfældet inden for det pædagogiske område.
Her har vi jo fået koldt og varmt vand, badebrusere, toilet med træk-og-slip, vaskemaskine, tørretumbler og mange flere rare hjælpemidler.
Men vi har vel at mærke ikke fået del i den godgørenhed fra rengøringsbranchen, der tildeler en pædagog pauser.
Stressede pædagoger kan ikke lære/give omsorgssvigtede børn harmoni og social forståelse.
Der er ingen tvivl om, at det er regeringens motto - 'de stærkeste overlever, mens andre må gå til' - der overordnet er årsagen til, at de svage grupper bliver svagere og svagere.
Og dermed skærer den liberale regering ned i skatteydernes bidrag til det socialpædagogiske arbejde.
Jeg selv forstår ikke, at ledende pædagoger vil lægge ryg til at administrere disse nedskæringer. Nedskæringer der betyder, at det almindelige humanistiske menneskesyn skal vige for en inhuman og usolidarisk holdning.
Socialpædagoger må for alvor komme på banen. For flere grupper af de svagest stillede har de kun os til at kæmpe for deres ret til et værdigt liv.

På børnehjem
I 2002 var ialt 3222 børn i alderen 0-18 år anbragt på børnehjem.
Kilde: Danmarks Statistik