Sidste måneds strejke på Amager Hospital har rystet de ansatte sammen.

Blandt de ansatte på Amager Hospital er der ingen tvivl om betydningen af den nyligt overståede strejke.
- Vi oplever et større sammenhold mellem personalegrupperne, lyder det umiddelbart fra Pernille Suksdorf, der er glad for at være tilbage i sit daglige arbejde som social- og sundhedsassistent på afdeling N1.
- Det har helt klart betydet noget for det daglige samarbejde, fordi vi er kommet til at kende hinanden bedre. Vi føler os enormt lettede over, at vi har fået en aftale og fået vist ledelsen, at der er en grænse for, hvad vi vil finde os i. Vi har vist, at vi ikke vil finde os i bare at blive skubbet til side.
Irene Alberts, der arbejder som social- og sundhedsassistent på hospitalets psykiatriske afsnit, er helt enig.
- Det er tydeligt, at der er tilfredshed med resultatet af strejken. Det er tilfredsstillende at opleve, hvad sammenhold kan føre til. Jeg fornemmer også, at det har givet mere respekt fra de faggrupper, som ikke var omfattet af strejken. Sygeplejerskerne roser os og siger, at det er godt, at vi har stået sammen.
Begge assistenter kan fortælle om den moralske støtte, de fik fra både sygeplejersker, sekretærer, portører, ergo - og fysioterapeuter samt læger. De gav alle udtryk for forståelse og kunne sagtens følge social- og sundhedsassistenternes, sygehjælpernes og plejernes krav til ledelsen. Opbakningen kom helt konkret til udtryk, da sygeplejerskerne, som blev pålagt ekstra arbejde på grund af assistenternes strejke, nægtede at arbejde sammen med strejkebrydere.
Strejken gav pote. Aften- og nattevagterne har fået en aftale om deres arbejdstider i stand til alles tilfredshed.
- Man strejker ikke for sjov, men efter et år uden forhandlingsvilje fra ledelsen var vi på den anden side nødt til at reagere. Det er hårdt at strejke og har da sine omkostninger. Men det vigtigste er alligevel, at vi har formået at holde sammen og har fået manifesteret os over for ledelsen, lyder det fra Pernille Suksdorf, der tror på, at den erfaring om sammenhold som strejken har betydet, kan bruges i fremtiden.
- Vi oplever i dagligdagen at ledelsen ikke respekterer os godt nok. Derfor ligger det i baghovedet, hvad der vil ske næste gang, vi har et eller andet, vi gerne vil have lavet om. Vi har lært, at det er vigtigt med samarbejde. Det håber vi også, at ledelsen har.
Spekulationerne over, hvad fremtiden kan byde på, ødelægger imidlertid ikke glæden ved at være begyndt på arbejde igen.
- Her efter strejken spørger alle faggrupperne om, hvordan vi har det. Patienterne er selvfølgelig glade for, at vi er tilbage og håber, at vi har fået noget ud af strejken. Direkte negative reaktioner har jeg ikke mødt eller hørt om. Det er mit indtryk, at alle er glade for at være i arbejde igen, og at alle generelt er blevet godt modtaget i afdelingerne, slutter Irene Alberts.