Jobcafé har givet mange ansatte på Eternitten mulighed for at prøve noget nyt.

af Connie Trudslev
Han er en af de to mand, som ledelsen på fabrikken har frikøbt til at stå for jobcafeen. Cafeen kom op at stå på forslag fra de timelønnede, da det stod klart, at Eternitten ville lukke.
- Hvis ikke jobcafeen var startet op, ville der bare have været et eller andet privat konsulentfirma inde over. Det, tror jeg ikke, ville have været nær så godt. Fordelen har været, at vi har haft et vist kendskab til folk på forhånd.
Så alt i alt er tillidsmanden godt tilfreds, på trods af de kiks, misforståelser og meget høje forventninger han godt ved, også hører med til det samlede billede af jobcafeen.
- Jeg vil skyde på, at 99 procent af samtlige ansatte har taget imod tilbuddet om en personlig samtale her i jobcafeen. De få, der har takket nej til tilbuddet, har ikke gjort det, fordi de har været negative, men fordi de har ment, at de ikke havde brug for det.
Med et smil om læben fortæller Jack, at det var nogle lange ønskelister folk mødte op med til samtalerne. For at alle kunne få del i kursustildelingen, blev det derfor nødvendigt at bede kollegaerne om at prioritere deres ønsker om uddannelse. På baggrund af de ønsker, er der nu ved at blive afviklet 1400 kursusdage.
- Jeg tror, det er endt med, at 95 procent af ønskerne er blevet opfyldt. Det eneste, jeg hører brok over, er, at det ikke har været muligt at frigøre alle fra produktionen, så de kan gennemføre deres kursus eller uddannelsestilbud i stedet for at gå på arbejde. For eksempel skal de, der skal have stort kørekort og it-kurser, tage det i fritiden.
De mest populære ønsker til uddannelse samler sig om lager og logistik, om transport og det grønne område og nogle af smedene har ønsket kurser med relation til deres fag, som køleteknik.
Selvom stemningen ikke altid er lige god på en almindelig arbejdsdag på Eternitten, så er der generelt en indstilling til, at man da ikke kan være dårligere stillet på arbejdsmarkedet med lidt mere uddannelse i bagagen.