Mere kommerciel ensretning vil blive resultatet af at privatisere TV2, frygter kritikerne - heriblandt tv-kanalens forhenværende topchefer

Inden årsskiftet er TV2 på private hænder. I hvert fald hvis det står til regeringen og Dansk Folkeparti. Det skal gå så hurtigt, at der ikke er tid til at appellere EU-Kommissionens afgørelse om at TV2 skal betale omkring trekvart milliard kroner tilbage til statskassen, selvom afgørelsen reelt tømmer tv-stationen for egenkapital.
Beslutningen om at sælge TV2 hviler på et spinkelt parlamentarisk grundlag. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti indgik i juni 2002 en mediepolitisk aftale, hvis væsentlige indhold er salget af TV2 samt salg af licenser til landsdækkende, kommercielle radiostationer - og en kraftig liberalisering af de danske regler for tv-reklame, der ifølge aftalen skal tilpasses minimumsreglerne i EU-direktivet 'Fjernsyn uden grænser'.
Et år efter, den 28. maj 2003, vedtog de samme partier en lov, der gjorde TV2 til aktieselskab med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2003, og som bemyndiger kulturministeren til at sælge TV2.
I aftalen fra 2002 står der, at TV2, der nu hedder TV2/Danmark A/S, skal sælges 'så hurtigt som muligt'. Når det ikke er sket endnu, skyldes det den uafgjorte sag om statsstøtten til TV2, som har stået på i godt fire år. Udsigten til at TV2 måske skulle aflevere et trecifret millionbeløb til staten har reelt gjort det umuligt at sætte tv-stationen til salg.
Nu er usikkerheden ryddet af vejen, og regeringen arbejder på at finde en løsning, så TV2's tømte kasse igen kan fyldes med skatteyderkroner før et salg. Det vil EU-kommissionen godt tillade, hvis det vel at mærke sker på rene markedsvilkår, i den hensigt at sikre den højeste nettopris for tv-stationen, når den sendes i udbud.

Public service med i udbud
Det er endnu ikke kommet frem på hvilket grundlag TV2 skal sendes i udbud for højestbydende.
Regeringen har dog hele tiden stået fast på, at et salg ikke vil rokke ved TV2's forpligtelse til at have et bredt udbud af programmer med nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning, med særlig vægt på dansk sprog og kultur, og forpligtelse til at sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat - altså det, der ifølge den nuværende lovgivning kendetegner det, man kalder en public service-kanal.
Der blev i december sidste år indgået en aftale mellem Kulturministeriet og TV2/Danmark A/S om public service-funktionen, samt et bodssystem i tilfælde af at aftalen ikke bliver overholdt. Sendetilladelsen kan desuden inddrages ved gentagne eller grove brud. Der synes således at være styr på tingene.
Aftalen er dog holdt i generelle vendinger. Den del, der angår public service-forpligtelsen, er hovedsagelig en afskrivning af radio- og tv-lovens bestemmelser. Det aftalte bodssystem indeholder også nogle begrænsninger, som i yderste konsekvens kan gøre det virkningsløst.
Det er nemlig tv-stationens regnskabsmæssige overskud, der bestemmer størrelsen på en eventuel bod. Og da et privatiseret TV2/Danmark A/S sandsynligvis vil blive i hvert fald delvis udenlandsk ejet, vil der være mange muligheder for at regulere overskuddet på en måde, der tjener ejerne af TV2/Danmark A/S bedst. Det er et velkendt fænomen fra andre danske virksomheder, der ejes af udenlandske monopoler.
Desuden indgår det i aftalen, at en bod kan ankes til domstolene, og dermed gøres til genstand for et længere juridisk tovtrækkeri.

Kritik fra tidligere TV2-chefer
Op til sidste forårs vedtagelse af loven om at omdanne TV2 til et aktieselskab sendte tre tidligere bestyrelsesformænd og tre tidligere direktører for TV2 et åbent brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen, hvori de udtrykker bekymring for, at public service-værdierne vil gå tabt ved en privatisering af tv-kanalen. Det økonomiske grundlag for en privatiseret kanal vil simpelt hen ikke kunne bære en opfyldelse af public service-kravene, skrev de.
Den eneste, der manglede på underskriftslisten, var TV2's første direktør, Jørgen Schleimann. Hans begrundelse for ikke at være medunderskriver var, at TV2 allerede er blevet kommercialiseret, allerede har svigtet public service-forpligtelsen, og derfor burde være solgt for længe siden.
Statsministeren skrev tilbage, at kun en privatisering af TV2 vil kunne tilføre stationen den risikovillige kapital, der skal til for at TV2 kan være på forkant med udviklingen. Og at Kulturministeriets aftale med TV2 Danmark A/S sikrer, at også et privatiseret TV2 skal leve op til public service-kravene.
De tidligere TV2-chefer står dog ikke alene med kritikken. Oppositionen i Folketinget peger også på, at det er højst usikkert om et privatiseret TV2, der skal køres for reklamepenge alene, kan levere public service i samme grad som det nuværende TV2.

Usikker fremtid for reklamefinansiering
Reklameindtægterne udgør i dag over 80 procent af TV2's indtægtsgrundlag. En total reklamefinansiering skulle således kunne lade sig gøre, fremgår det af to rapporter, som regeringen har ladet henholdsvis Price Waterhouse Coopers og Danske Bank udarbejde.
Danske Bank anbefaler dog, at man holder døren åben for, at TV2 finansieres gennem brugerbetaling, hvis man vil have en ordentlig pris for TV2. Reklamefinansieret tv går nemlig en usikker fremtid i møde.
Det fremgår også af den rapport, arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV2-regionerne offentliggjorde i januar.
Arbejdsgruppen forkaster således en finansiering af DR via reklamer som en reel mulighed. Dels fordi der ikke vil være markedsgrundlag for to fuldt reklamefinansierede kanaler i Danmark. Men også fordi der er ligger en voksende trussel mod reklamefinansieret tv i der nye harddisk-baserede video-optagere, som kan optage og afspille tv-programmer på samme tid, og indstilles til at springe tv-reklamer over.
'Hvilken effekt dette på sigt vil få for den reklamefinansierede tv-branche er stadigvæk for tidligt at spå om, men vurderet ud fra de amerikanske tv-netværkers reaktioner med retssager mod producenterne af disse apparater, betragtes det som en potentiel bombe under den traditionelle forretningsmodel for reklamefinansieret tv,' skriver arbejdsgruppen i sin rapport.
Under Folketingsbehandlingen af loven om salget af TV2 forsikrede regeringspartierne, at der ikke vil blive tale om brugerbetaling for TV2, fordi det vil stride mod public service-forpligtelsen. Men spørgsmålet er, hvad en kommende regering vil gøre hvis de kommende ejere af TV2 nægter at køre stationen videre på de gældende vilkår. Truslen om at inddrage sendetilladelsen, hvis der bliver sort skærm, synes ikke ligefrem overvældende.

Sky Radio på vej mod bunden
Man kan få en forsmag på hvordan et privatiseret TV2 vil opføre sig ved at se på den Murdoch-ejede radiostation Sky Radio.
Radiostationen vandt for et år siden udliciteringen af en landsdækkende radiokanal. I licitationsbestemmelserne står der, at Sky Radio skal sende 1000 timer nyheder og magasinprogrammer årligt, og i øvrigt leve op til fjernsynslovens regler om kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Men Sky Radio har med alle mulige krumspring hidtil undgået at opfylde licitationsaftalen. Simpelt hen fordi nyhedsudsendelserne og magasinprogrammerne koster flere penge end at sende musik og small-talk døgnet rundt. Og det er der ikke plads til i budgettet med de nuværende reklameindtægter, selv om Sky Radio har over en million ugentlige lyttere. Faktisk står Sky Radio i værste fald til et trecifret millionunderskud i år.
Sky Radio har, efter flere møder og flere fastsatte frister, på ny fået en 'endelig frist' til 1. august med at leve op til licitationsbestemmelserne.

Public service-forpligtelser for TV2
Kulturministeriet indgået en aftale med TV2/Danmark A/S om opfyldelsen af public-service-forpligtelser. Ifølge denne aftale skal
- nyhedsprogrammerne have samme omfang som i 2002, og 'fortrinsvis' være egenproduktion.
- det tidsmæssige omfang af dansk dramatik skal have samme omfang som i perioden 1999-2002.
- udsendelser for børn have 'høj kvalitet', og der skal 'lægges vægt' på dansksprogede programmer.

Desuden skal tv-stationen investere omkring 60 millioner kroner årligt i dansk film, programmerne ud over nyhedsudsendelserne skal 'primært' købes af producenter uden for huset, og 10 procent af programfladen skal fyldes af europæiske programmer.