03 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ansatte er utilfredse med bemanding

Ansatte er utilfredse med bemanding

Onsdag, 02. juni, 2004, 00:00:00

Ny aftale skal sikre, at de ansatte er med til at planlægge hvor mange folk der skal bruges.

SiD'erne i Scandinavian Ground Services genoptog i går arbejdet efter at have strejket siden søndag. Det skete efter at der er lavet en aftale med ledelsen.
De seneste uger har SiD'erne været meget utilfredse med bemandingen i lufthavnen. For 14 dage siden under Kristi Himmelfartsferien sagde de stop.
Bemandingen skulle forbedres væsentligt inden pinseferien. Sådan lød budskabet fra de 300 SiD'ere. Men det skete ikke og derfor nedlagde de arbejdet fra søndag middag til tirsdag morgen. SiD'erne arbejder med check-in og bagagehåndteringen for SAS og en række andre flyselskaber.
- Medlemmerne er utilfredse med dårlig bemanding og med dårlig planlægning for den bemanding der er tilstede. Det har været meget slemt omkring Kristi Himmelfartsferien. SAS ved hvad der er solgt af billetter, men de har ikke formået at sætte den rigtige bemanding de rigtige steder, siger Henrik Bay-Clausen næstformand i SiD Kastrup til Arbejderen.
Informationschef i SAS, Troels Rasmussen, forstår ikke strejken. SAS har nemlig lige ansat 100 sommervikarer, forklarer han til DR Nyhederne.
Men SiD'erne har endnu ikke se noget til de ekstra folk. Ifølge den aftale, der blev underskrevet tirsdag formiddag mellem de ansatte og ledelsen, skal der nu ansættes flere.
SiD'erne har tidligere lavet aftale om at være med til at planlægge bemandingen, men den har ikke fungeret. Den nye aftale slår igen fast, at de ansatte skal være med i planlægningen.
Derudover sættes der gang i uddannelse og de langtidssyge får en afløser, så de erstattes af en mand og deltidsjob bliver opnormeret til fuldtidsjob.
Aftalen træder i kraft på fredag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. jun. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:33

Indland