Servicedirektivet er længe ventet af regeringen, og oppositionen kan godt glemme alt om at få det af bordet, understreger statsministeren.

Der er øjensynlig ingen slinger i valsen hos statsminister Anders Fogh Rasmussen, når det gælder støtten til det omdiskuterede servicedirektiv. Ifølge statsministeren har regeringen nemlig presset på for at få det direktiv, fordi det vil gavne dansk erhvervsliv, og kritikerne af servicedirektivet er bare ude på at lave skræmmekampagne.
Det var i hvert fald, hvad Enhedslistens Søren Søndergaard tirsdag fik skudt i skoene, da han i Folketingets spørgetid forsøgte at afæske statsministeren garanti for, at regeringen ikke vil acceptere, at et kommende servicedirektiv vil betyde indgreb i danske lønmodtageres faglige og sociale rettigheder.
- Jeg er absolut ikke bekymret ved udsigten til at få vedtaget sådan et direktiv. Tværtimod ser jeg frem til det, fordi det vil være med til at lette danske servicevirksomheders muligheder for at eksportere til andre lande. Det er en fordel for hele det danske samfund. Det er en fordel for beskæftigelsen i Danmark, sagde statsministeren
EU-kommissionens direktivforslag blev fremsat allerede i januar, så regeringen har haft god tid til at sætte sig ind i det. Men mens beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen godt kan se, at nogle 'formuleringer' i direktivet kan opfattes som et angreb på det danske aftalesystem, rummer direktivforslaget ifølge Anders Fogh Rasmussen overhovedet ikke nogen fare for indgreb i danske arbejderes rettigheder.
Hårdt presset under tirsdagens debat i Folketinget måtte Fogh love, at regeringen under forhandlingerne om direktivet vil sikre, 'at der ikke indbygges bestemmelser, som på nogen måde kan underminere forholdene på det danske arbejdsmarked'.
Men om det løfte kan holdes, er langt fra en selvfølge, understreger Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU overfor Arbejderen.
- De kan sagtens blive stemt ned på det - der vil jo være tale om en flertalsafgørelse, siger Ole Krarup. Han vurderer, at direktivforslaget nok vil undergå nogle justeringer, men ikke på de grundlæggende mekanismer.
- Service-direktivet er bygget efter nøjagtig samme læst som de andre indre markeds-direktiver, hvor det, der er tilladt i hjemlandet, også må eksporteres. Dette hjemlands-princip vil der næppe blive rokket ved, for det er helt grundlæggende for direktivet. Hvis en dansk virksomhed bestiller en serviceydelse hos et andet EU-land, så er det dette EU-lands love og overenskomster, der gælder. Hvis serviceydelsen også omfatter udstationering af polske lønmodtagere, vil det ganske vist være udstationeringsdirektivets regler, der gælder. Men bortset fra nogle bestemte minimumsregler i byggesektoren, går dette direktiv også ud fra hjemlandets regler, og det giver ikke ret til at kræve danske overenskomster, understreger Ole Krarup.