Hvis driften af Mærsk McKinney Møllers mindesten - det nye operahus i København - skal foregå på samme måde som ved byggeriet af operahuset, venter der de medvirkende nogle grimme overraskelser.

Man kan nok ikke forestille sig en udenlandsk operasanger i Det Kgl. Teater i fuld udfoldelse til en timeløn på godt 20 kroner. Eller overvågningskameraer i orkestergraven og razziaer i de medvirkendes garderober i den angivelige hensigt at afsløre smugdrikkeri.
Men noget lignende er håndværkerne, der arbejder på A. P. Møllers 'mindesten', det endnu ikke færdiggjorte operahus i København, blevet udsat for.

Facaden krakelerede
Det var portugisiske håndværkere, der sidste efterår blev sat til at arbejde på Operahusets facade. Lønnen for opsætning af de gule kalksten fra juratiden var nærmest lige så forhistorisk som naturstenene, set med danske overenskomst-øjne: 458 euro om måneden, svarende til cirka 21,50 kroner i timen. Dertil diverse diæter. Men alt i alt kun omkring 60 kroner i timen, og dermed under halvdelen hvad en dansk håndværker får i løn.
Det blev der først rettet op på, da samtlige danske bygningsarbejdere på pladsen en tirsdag morgen i september sidste år nedlagde arbejdet i protest. Tre timers strejke skulle der til. De tre timer blev samtidig starten på et tæt samarbejde mellem de forskellige faggrupper på byggepladsen, fortæller ventilationsarbejder Glenn Enna og maler Arne Cheller, til Arbejderen.
Som tals- og tillidsmænd har Glenn og Arne, i samarbejde med Byggefagenes Samvirke, begge været med til at få skabt en tillidsmandsgruppe på byggepladsen, som kan reagere hurtigt, hvis der opstår problemer.
Arbejderen træffer dem efter fyraften - uden for byggepladsen. For at få adgang til byggepladsen er næsten lige let som at få adgang til den amerikanske forbundsbanks guldreserver i Fort Knox.

Den daglige kamp er blevet lettere
Tillidsmandsgruppen, der opstod i kølvandet på efterårets strejke, har helt klart lettet kampen for ordnede forhold på byggepladsen, er Glenn og Arne enige om.
- Siden dengang med de underlønnede portugisere har der ikke været de store problemer. Men ind imellem har det da været lidt af en kamp, når der kommer uorganiserede ind på pladsen, forklarer Arne Cheller.
- Vi har en klubaftale der siger, at malere skal være organiseret i Malerforbundet. Men firmaet har en tendens til at sige, at det ikke gør noget, når de bliver ansat. Så man skal hele tiden sørge for at være der, når der kommer nye folk på pladsen.
Firmaet - det er i denne sammenhæng hovedentreprenøren Pihl & Søn, der styrer byggepladsen med hård hånd, efter direktiver fra A. P. Møllers underdirektør Bo Wildfang.
Selv om der efter Glenns mening ikke har været de store problemer efter episoden med portugiserne, betyder det ikke at alt i dag er fryd og gammen. Ordnede arbejdsforhold er ikke noget, man skaber en gang for alle. Det er en daglig kamp.
- Det er svært at holde kontrol med alle de udenlandske entreprenører, der er her. De arbejder i døgndrift, og har tit et lidt anderledes forhold til sikkerhed end vi har, hvis man kan sige det sådan, siger Arne Cheller.

Tidsfrist og spidsrod
- Hele sikkkerhedsspørgsmålet fungerer sådan for Pihl og Søn, at hvis de har interesse i at få løst nogle problemer, så bliver de løst. Men hvis vi rejser problemer, så kan det tage endog meget lang tid at få det løst, forklarer Arne.
- Så kommer de frem med, at det er de enkelte mestre som skal løse det. Det gjorde de for eksempel, da vi pegede på, at nøglerne til skurene er standardnøgler, der er lige til at kopiere, så vi risikerer at få stjålet vores værktøj, føjer Glenn til.
I det hele taget er det sådan, at når A. P. Møller-fonden beder hovedentreprenøren om et eller andet, så bliver det gjort - uanset omkostningerne.
- Det er jo et prestige-byggeri, det her. Så må vi bare håbe, at den gamle mand ikke kradser af før åbningen den 1. oktober, siger Arne, med henvisning til Mærsk McKinney Møller.
Den tidsfrist gør byggeledelsen i øvrigt meget for at overholde. Det vil ikke set godt ud, hvis de mange inviterede gæster skal løbe spidsrod mellem byggerod. Prestigen står på spil. Så spidsroden - det overlades til håndværkerne.
- De har lovet hele verden, at det står færdigt til tiden. Så må vi holde for. Der har været mange grove ulykker her siden det sidste sikkerhedsmøde. Der har været tre alvorlige uheld alene i snedker/tømrergruppen, med brækkede håndled og sådan noget. Det hænger helt klart sammen med, at vi er ved at nærme os tidsfristen for, hvornår byggeriet skal være færdigt, vurderer Arne.

At nyde cigaren - på mere end én måde
Tillidsmandsgruppen var også i aktion, da byggeledelsen gennemførte en razzia i skurene. Angiveligt efter spiritus.
- Der er spiritus-forbud på byggepladsen. Men det berettiger dem jo ikke til at gennemsøge skurvognene. Det er totalt ulovligt, hvad vi også forklarede dem. Og så var de jo nødt til at trække i land, forklarer Arne.
Der er også rygeforbud på Operahuset. Angiveligt på grund af brandfaren. Men den forklaring giver de ikke meget for.
- Når A. P. Møller inviterer alle de høje herrer fra ind- og udland til at komme og se på byggeriet, så får de da lov til at pulse løs over det hele. Der bliver jo også arbejdet med både skærebrænder og vinkelsliber på de områder, hvor der er rygeforbud, forklarer Glenn.
Rygeforbuddet blev i starten af februar brugt som et påskud til at slippe af med blikkenslagernes sikkerhedsrepræsentant. Han blev beskyldt for at ryge udenfor en af byggepladsens rygezoner, og blev bortvist med øjeblikkelig virkning af byggeledelsen. Det førte til, at håndværkerne nedlagde arbejdet med krav om at fyringen blev trukket tilbage.
Fyringen blev trukket tilbage. Ifølge A. P. Møller-fonden fordi der var tale om 'en fejl'.

Omdømmet plejes - med alle midler
A. P. Møller-fonden hæger meget om sit omdømme i forbindelse med opera-byggeriet. Så meget, at talsmanden for rør- og blikkenslager-sjakket, der under forløbet har udtalt sig kritisk om baggrunden for at sikkerhedsrepræsentanten blev fyret, selv fik en fyreseddel få dage senere. Med begrundelsen 'arbejdsmangel'.
Det hjalp ikke på ledelsens humør, at talsmanden også havde fortalt om, hvordan byggeledelsen havde indført kamera-overvågning af hele byggepladsen - uden at fortælle håndværkerne om det.
Truslen om en ny arbejdsnedlæggelse fik dog byggeledelsen til at udsætte fyringen. Men kameraerne snurrer stadigvæk.
- Byggeledelsen siger, at det er for at undgå indbrud og tyverier på byggepladsen om natten. Vi har lavet en aftale med ledelsen om, at kameraerne så skal være slukkede i dagtimerne. Men vi har flere gange været ude for, at aftalen ikke bliver overholdt, forklarer Glenn.
Hensynet til A. P. Møllers omdømme udviklede sig ifølge Glenn og Arne til renlivet farce ved kronprinse-brylluppet. Her indgik operahus-byggeriet også som et velkalkuleret reklame-indslag for A. P. Møller-fonden i tv.
- De sagde i tv, at alle os håndværkere havde fået en halv fridag i den anledning. Det var Jes Dorph Pedersen, der sagde det. Og det kan da godt være, at det var hvad han havde fået at vide. Men det var i hvert fald løgn - det var en ganske almindelig arbejdsdag herude, siger Glenn.