I går indgik finansminister Thor Pedersen en aftale med amterne om næste års økonomi.
Aftalen betyder, at amterne må bruge en milliard mere på næste års budget. Pengene skal blandt andet bruges på flere kræft- og hjertebehandlinger og det stigende antal elever i gymnasierne. Amterne havde ønsket to milliarder kroner.
Regeringen mangler endnu at lave aftale med kommunerne, der kan se frem til stramme budgetter, blandt andet på grund af stigende antal skoleelever. Thor P. har på forhånd sat et loft for en vækst på kun to milliarder kroner for både kommuner og amter. Det svarer til en halv procents vækst i 2005. Ministeren forlanger, at kommunerne selv skal skaffe penge til en del af væksten ved at sælge ud af jord og ejendomme.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278