Kommunernes Landsforening blåstempler regeringens økonomiske politik i ny økonomiaftale.

Nogle kommuner vil få det svært næste år, vurderer formanden for Kommunernes Landsforening Ejgil W. Rasmussen, efter at han i weekenden skrev under på den økonomiske aftale mellem staten og kommunerne.
- Aftalen bygger på den forudsætning, at vi i kommunerne tager regeringens økonomiske politik til efterretning, siger han.
Ejgil W. Rasmussen lægger også vægt på, at de politiske partier ikke må skabe en forventning i befolkningen om, at der er plads til serviceforbedringer.
Aftalen fastlægger en vækst på kun 0,5 procent til næste år, hvor den i år er fastsat til 0,7 procent. Samtidig lægger aftalen et loft på lønstigninger på 2,75 procent.
Kommuneaftalen kan ikke undgå at skabe konflikter lokalt i form af nedskæringer og ved lønforhandlinger, påpeger Jacob Sølvhøj, talsmand for den offentlige gruppe i Fagligt Ansvar og medlem af PMF's forretningsudvalg.
- Det bliver svært at indgå overenskomst efter den aftale her. Der vil blive ballade. Nogle steder vil det være på daginstitutionerne og andre steder på skolerne. Et loft på lønstigninger på 2,75 procent holder ikke, når det private arbejdsmarked får 3,8 procent. I 2002 var der stor utilfredshed med at der ingen penge var til det første overenstkomstår. De er ved at gentage det samme med den kommuneaftale de nu har lavet, siger Jacob Sølvhøj til Arbejderen.
Formanden for Kommunernes Landsforening burde havde sagt til finansministeren, at denne aftale ikke hænger sammen. Det bliver vanskeligt at lægge ansvaret over på regeringen, når man indgår en frivillig aftale, mener Jacob Sølvhøj.
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte KTO protesterer over kommuneaftalen og mener det i dag er vanskeligt at se omridset af et kommende overenskomstforlig til foråret.
- Der er grænser for hvor skævt og hvor lidt de kommunalt ansatte kan aflønnes. Især i en periode hvor kommunalreformen vil stille meget store krav til omstilling og fleksibilitet, siger Dennis Kristensen, formand for KTO.