Bertel Haarder sætter it-området på positivlisten igen, så fagforeningerne ikke kan blande sig i arbejdstilladelser.

Ni ud af ti af de udenlandske it-folk som får arbejdstilladelse i Danmark, har ingen lang uddannelse, selv om de danske it-virksomheder hævder, at det netop er lange uddannelser de efterspørger.
HK og PROSA har undersøgt 100 ansøgninger. De viser tydeligt, at det fortrinsvis er de kort- og mellemuddannede it-folk, der får arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.
Men det hindrer ikke integrationsminister Bertel Haarder i at sætte it-området på den såkaldte positivliste for at gøre det nemmere for virksomheder at hente udenlandske arbejdere.
Fagforeningerne PROSA og HK kritiserer Bertel Haarders beslutning, fordi der er høj arbejdsløshed blandt de hjemlige datamatikere.
Manglen på højere uddannede it-arbejdere i Danmark er faldet fra 600 til 200 siden 2001. Ifølge fagforeningerne PROSA og HK er andelen af virksomheder, der ikke kan finde kvalificeret it-arbejdskraft, samtidig faldet markant.
Når it-området kommer på positivlisten, skal udlændingestyrelsen ikke længere spørge fagforeningerne, før de udsteder arbejdstilladelser eller de såkaldte jobkort til udenlandske it-folk.
Bertel Haarder har indført en ny ordning, som går ud på, at alle udenlandske ansøgere med en uddannelse der minimum svarer til tre år på universitetet, skal omfattes af positivlisten.
- Det modsiger de erklærede intentioner om at skaffe højtuddannet arbejdskraft, når der opereres med it-folk, der kun har en bachelorniveau, (det svarer til tre år på universitetet - red.) siger Niels Bertelsen, næstformand i PROSA.
Hver fjerde it-arbejder der kommer til Danmark er inder. Resten kommer fra Østeuropa. Der kommer næsten ingen fra lande, der har samme lønniveau som Danmark, påpeger Niels Bertelsen.
Fagforeningerne har skrevet til Bertel Haarder med en opfordring til dialog om beslutningen.