Velfærdskommissionens tal holder ikke, siger økonomerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hvis vi danskere i fremtiden bliver seks-syv år ældre i gennemsnit, inden vi dør, vil det så betyde en tilsvarende kraftig vækst i samfundets udgifter til ældrepleje og sygehusbehandling?
Det er et varmt debatemne blandt økonomer i øjeblikket.
For nylig skabte Fogh-regeringens Velfærdskommission debat med sine advarsler om, at vi ikke har råd til det nuværende velfærdssamfund i fremtiden. Men nu bliver kommissionens beregninger skudt ned af økonomerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.
Ifølge Velfærdskommissionens tal, vil bundskatten skulle hæves med 8,5 procentpoint for alle danskere, hvis vi skal kunne betale fremtidens velfærd. Et af de vigtigste årsager til dette hul i statskassen er angiveligt, at den såkaldte middellevetid stiger i Danmark. Derved bliver den periode, hvor hver enkelt dansker trækker hårdt på hjemmehjælp, læge- og sygehusbehandling tilsvarende meget længere, og det vil koste dyrt, siger Velfærdskommissionen.
Men det passer ikke, siger økonomerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og de bakkes op af Mickael Bech, der er sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet.
- En gennemsnitlig 80-årig vil faktisk ikke forbruge ret meget mere ældrepleje og lægehjælp end resten af befolkningen. Det er først det sidste år, inden man dør, at udgifterne stiger voldsomt, forklarer Mickael Bech til Arbejderen.
- Hvis vi tager højde for den sammenhæng, viser det sig, at der er en noget lavere stigning i udgifterne til sundhed og ældrepleje, end i Velfærdskommissionens analyser.
- Det, der betyder noget for udgiftsniveauet, er ikke folks alder, men derimod deres såkaldte restlevetid, altså hvor lang tid, der er til de skal dø, siger Lars Andersen til Arbejderen. Han er direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Men Velfærdskommissionen set fuldstændig væk fra, at restlevetiden har betydning, og jeg forstår simpelthen ikke hvorfor, fortsætter han.
- Uanset, hvad begrundelsen er, så betyder det i hvert fald, at deres forudsigelser om fremtidens ældrebyrde bliver forkerte, siger Lars Andersen.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd overvurderer Velfærdskommissionen udgifterne til plejehjem, hjemmehjælp og sundhedsvæsenet med samlet 15 milliarder kroner om året.
AE har også en række andre kritikpunkter af Velfærdskommissionens beregninger. Fælles for beregningsfejlene er, at de giver et for pessimistisk billede af fremtiden. For eksempel lægger Velfærdskommissionen stor vægt på nogle usikre befolkningsprognoser for perioden efter 2050, der giver et meget negativt billede af fremtiden. AE konkluderer, at fremtidens velfærd kræver en skattestigning på 2,5 til fire procentpoint, og altså ikke 8,5 procentpoint, som Velfærdskommissionen siger.
Velfærdskommissionen afviser kritikken og beskylder til gengæld Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for at 'spille hasard med velfærdssamfundets fremtid.'