09 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tørnæs presser unge over på kontanthjælp

Tørnæs presser unge over på kontanthjælp

Fredag, 18. juni, 2004, 00:00:00

Mange unde mister chancen for en uddannelse, når skolepraktikken fjernes på otte erhvervsuddannelser.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs indstiller at otte erhvervsuddannelser mister skolepraktikken 1. januar 2005. Hun argumentere med at de unge ikke skal uddannes til arbejdsløshed. Men det vil få store konsekvenser for hundredvis af unge, der bliver henvist til kontanthjælp, forudser fagbevægelsen.
- Det her betyder stensikkert flere utilpassede unge på gaden, siger direktør for Teknisk Erhvervsskole Center i København, Sten Bille.
Blandt de uddannelser der mister skolepraktikken er: Data og kommunikation, snedkeruddannelsen, træfagenes byggeuddannelse og autouddannelsen.
Inden for faget automekaniker hvor skolepraktikken bliver afskaffet, er 90 procent af eleverne tosprogede. De kan hverken få en lærerplads eller komme i skolepraktik 1. januar, når skolepraktikken afskaffes, vurderer Leif Bille.
Træ-Industri-Byg i Odense har undersøgt hvordan det går med eleverne i skolepraktik.
I årene 2000-2004 blev der optaget 213 elever i skolepraktik i træfagene i Odense. Mde hjælp fra skolen kom langt hovedparten af dem senere ud i en læreplads, hvor de kunne afslutte deres uddannelse. Kun 32 endte med at blive udlært fra skolepraktik.
- Og efter svendeprøven kan vi ikke i a-kassen konstatere øget ledighed blandt de svende som blev udlært i skolepraktikordningen, siger Karsten Hønge, formand for Træ-Industri-Byg i Odense.
Det var regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale der sidste år besluttede at skære antallet af praktikpladser ned fra 7700 til 1200.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jun. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:33

Indland