De fattige kommuner på Lolland-Falster skal ikke regne med, at en bro over Femer skaber beskæftigelse på lang sigt
Sådan lyder advarslen fra professor i by- og trafikplanlægning, Bent Flyvbjerg, ved Ålborg Universitet.
- Selve byggeriet af broen vil skabe arbejdspladser. Her vil broen - i det omfang der kan bruges lokalarbejdskraft - skabe beskæftigelse. Men al erfaring viser, at på sigt vil der ikke komme flere arbejdspladser i lokalområdet, siger han.
Flyvbjerg har blandet andet studeret kanaltunnelen mellem Frankrig og Storbritannien - et projekt man skulle tro ville skabe masser af arbejdspladser, men det skete ikke.
- Motorveje og broer betyder, at erhvervslivet får nemmere ved at komme mellem varelagre, fabrikker og hele distributionsnettet. Derfor kan arbejdet blive meget mere centraliseres, fordi bygningerne ikke behøver ligge lokalt længere. Det betyder rationaliseringer. I Nordjylland har vi set, hvordan motorveje har betydet, at de lokale mejerier er blevet nedlagt og flyttet til Tyskland, siger Bent Flyvbjerg til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278