Sidste år fik Randers Kommune en ekstra regning på seks millioner kroner, fordi der blev for stor lønforskel mellem de kommunalt ansatte og de privat ansatte.

De fleste østjyske kommuner vil skære i de økonomiske midler, der er afsat på næste års budget til lønstigninger.
Blandt andet har Århus Kommune netop skaffet 22 millioner kroner på budget 2005 ved at nedskrive næste års lønstigninger. Det sker efter anbefaling fra Kommunernes Landsforening, KL på baggrund af økonomiaftalen mellem KL og regeringen, der blev indgået den 13 juni.
- Det er frækt og uacceptabelt. Det vil vi aldrig finde os i, siger næstformand i BUPL Århus, Ulla Nygaard, til Arbejderen.
Århus Kommune havde forventet en lønstigning på over tre procent næste år. Men i kommunernes aftale med regeringen er der et loft på lønstigningerne på 2,75 procent. Derfor er det helt naturlig at nedregulere lønstigningerne, påpeger løn- og personalechefen i Århus Kommune, Per Jensen, over for DR Regionerne.
- Følger man ikke rådet fra Kommunernes Landsforening, så risikerer man at kommunens institutioner bruger for mange penge til løn, siger han.
Ulla Nygaard er stærkt utilfreds med, at Kommunernes Landsforening lægger en ramme for næste års overenskomst, der er lavere end på det private område.
- Problemet er, hvis alle undervurderer overenskomstens resultater. Hvis vi opnår et bedre resultat end KL har fastlagt, så vender de økonomiske problemer tilbage. Det er den samme kasse, der både betaler løn og service over for borgerne. Det er en fræk underbudgettering. På lønområdet halter vi på det offentlige område bagefter, siger Ulla Nygaard.
Men spørgsmålet er også, om kommunerne kan undgå at betale det efterslæb, som de offentligt ansatte har i forhold til det private område.
Nedreguleringen betyder, at der bliver et stører spring mellem lønnen på det private og det offentlige arbejdsmarked. Når forskellen bliver for stor træder der nemlig en særlig reguleringsordning i kraft, som er en del af de kommunalt ansattes overenskomst.
På den måde fik Randers Kommune sidste år en ekstra regning på seks millioner kroner, fordi der blev for stor lønforskel mellem de kommunalt ansatte og de privat ansatte.