Der er langt imellem overenskomsterne på Samsø. Og snart er der kun én fagforening tilbage på øen. Om sommeren vrimler det med udenlandsk arbejdskraft.

De fleste ser Samsø som en ø med sommerhuse, campingliv og festival. Men det er kun den sjove side af øen, påpeger formanden for den lokale SiD-afdeling, Hans Smidt.
Der bor nemlig også lidt over 4000 mennesker på øen, der skal leve af det arbejde der findes. Og det er næsten kun sæsonarbejde i enten landbruget eller turisterhvervet.
Samsø ligger næsten stille i vintermånederne. I foråret omkring april vågner øen til live. Det er især landbruget med grøntsageproduktion. Derefter begynder forretningerne og så kommer sommeren, hvor der er fuld knald på hele øen.
- Vi har en megahøj arbejdsløshed om vinteren i vores afdeling. Den ligger oppe på den anden side af 40 procent. Normalt er vi alle i arbejde om sommeren. Hvor vi normalt er 4200 på Samsø, bliver vi om sommeren 25.000, når alle turisterne kommer, siger Hans Schmidt, formand for SiD Samsø.

Sæsonarbejdere fra Vesteuropa
Samsø har ikke arbejdskraft nok til de job, der følger med sæsonarbejde. Derfor kommer der mange udefra, for det meste udlændinge fra Vesteuropa.
For eksempel har øens seks jordbær producenter brug for 400 mennesker til at plukke bær i højsæsonen. Den opgave kan Samsø ikke løse selv, påpeger Hans Schmidt.
Jordbærsæsonen varer seks til otte uger. Der efter tager de fleste udlændinge hjem igen. Men sidste år oplevede Hans Schmidt at jordbærplukkerne allerede kom i marts måned og først tog fra øen igen til jul.
- Vi kan sige, at sidste år tog udlændingene arbejdet fra de lokale. Der havde jeg en meget høj arbejdsløshed sommeren over. Flere medlemmer valgte helt at rykke deres teltpæle op og flyttede fra Samsø. Det var helt umuligt at få arbejde. Landmændene søger på Arbejdsformidlingens hjemmeside på den fælles europæiske side. En jordbæravler fortalte mig, at han på én dag fik 56 e-mails fra hele Europa fra folk, der tilbød deres arbejdskraft. Denne avler ville sidste år ikke søge gennem den lokale avis, siger Hans Schmidt.

Vil ikke tegne overenskomst
Sådan er situationen dog ikke i år, påpeger SiD-formanden. Han har i løbet af vinteren diskuteret meget med landmændene for at få dem til at bruge lokal arbejdskraft. Ifølge hans egen opsummering har det virket. De lokale arbejdsgivere ansætter i år lokale folk.
Ti procent af Samsøs befolkning er medlemmer hos SiD. En tredjedel af øens beboere er pensionister og 2100 er på arbejdsmarkedet.
I 12 år har Hans Smidt forsøgt at få en overenskomst med landbruget og jordbæravlerne på øen, men forgæves. Det er stort set kun maskinstationen, der har ordnede forhold og overenskomst med SiD.
Og i det hele taget er der langt imellem overenskomsterne på øen. Et af problemerne er, at der i de sidste mange år kun har været afdelinger af Dansk Metal og SiD på Samsø. Og Dansk Metal lukker 1. september. Derefter er der kun Hans Schmidt tilbage, som både varetager jobbet som SiD-formand og LO-formand.
- Fagforbundene har ikke den store interesse for Samsø. Hvis de målrettet ville lave opsøgende arbejde ville flere også få en overenskomst. Hvis HK gik en tur ned af hovedgaden kunne de få adskillige overenskomster på et par dage, påpeger SiD-formanden på Samsø.