Regeringens bestandige snak om incitamenter er en forfejlet dagsorden, mener forskningsleder. Formålet er at argumentere for skattelettelser.

32.000 arbejdende enlige forsørgere i Danmark får i realiteten mindre end 36 øre ud af den sidst tjente krone. Det fremgår af en ny rapport, Fordeling og incitamenter 2004, som Finansministeriet netop har udgivet.
Årsagen er, at deres lønindtægt - på 150.000 - 250.000 kroner om året - netop er så høj, at der hverken er boligtilskud eller tilskud til daginstitutioner, og samtidig er priserne til husleje og andet eksploderet i de sidste år. Mange af disse mennesker har kun 2000-4000 kroner at leve for om måneden, fortæller Inge Schmidt fra Mødrehjælpens rådgivning i Odense til Politiken.
Dermed betaler hver fjerde arbejdende, enlige forsørger i Danmark mere i skat af den sidst tjente krone, end de rigeste indkomstgrupper betaler i topskat, der er på 64 procent.

Forfejlet dagsorden
Fogh-regeringen har analyseret denne sammenhæng, fordi den ønsker at se på, hvad der kan afholder folk fra at tage et lavtlønnet job. Og her er de såkaldte samspilsproblemer angiveligt et problem.
- Regeringen er meget optaget af, om folk har tilstrækkelig økonomiske incitamenter til at tage et arbejde. Og det hele handler om at øge indkomstforskellen mellem den sociale ydelse og så det lavtlønnede job. Men den problemstilling er faktisk ikke særlig relevant, siger Finn Kenneth Hansen, der er forskningsleder i Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, til Arbejderen.
- Al erfaring viser, at folk har en masse andre incitamenter til at tage et job, end blot det snævert økonomiske. Eksemplet med de enlige forsørgere, der arbejder på trods en høj marginalbeskatning bekræfter jo dette. Jeg mener, at hele regeringens dagsorden er forfejlet.

Argument for skattelettelse
Finn Kenneth Hansen er ikke i tvivl om, at Finansministeriets rapport har det formål at fremvise argumenter for regeringens skattepakke, og for nye skattelettelser på mellem- og topskat.
- Men i stedet kunne man regulere grænserne for, hvornår man kan modtage boligstøtte og tilskud til daginstitution, fastslår han.
- Der vil altid være nogle mennesker, som indtægtsmæssig ligger lige på grænsen, hvor de sociale ydelser ophører. Men en del af de enlige forsørgere, som kommer i klemme i rapportens eksempel, kunne helt enkelt hjælpes, ved at hæve grænserne for, hvornår boligydelsen aftrappes, og måske også indføre flere niveauer i boligydelse og daginstitutionsbetaling, siger forskningslederen fra CASA.

Lave lønninger
En anden metode til at øge tilskyndelsen til at tage et job ville være at hæve de lave lønninger. Men det afviser Finansministeriet.
'Dagpengeberettigede med en relativ lav løn vil kun opnå en mindre styrkelse af incitamentet til at være i beskæftigelse ved en forøgelse af timelønnen', hedder det i rapporten.
Regeringen konkluderer at 'skatte- og overførselssystemet ikke kun kan indrettes ud fra hensynet til indkomstfordelingen, men må også tage hensyn til konsekvenserne for de økonomiske incitamenter til beskæftigelse'. Og selvom den sociale ulighed er steget uafbrudt i Danmark, siden midten af 90«erne, konstaterer regeringen tilfreds, at den sociale ulighed i Danmark stadigvæk er meget lavere i Danmark, end i andre OECD-lande.
Hvad regeringen ikke tager højde for, er imidlertid, at den sociale ulighed er steget markant i disse lande.