Befolkningen skal kende konsekvenserne af regeringens politik overfor flygtninge. Derfor skal Røde Kors holde op med at være neutrale, mener læge.

Det er meget vigtigt, at der er mest mulig åbenhed om, hvordan vi behandler asylansøgere i de danske asylcentre. Hvordan skal den danske befolkning ellers vide, hvad der er følgerne af regeringens politik, spørger læge og børnepsykiater Bente Rich.
Hun går imod Dansk Røde Kors' praksis om at håndhæve princippet om neutralitet, også i de danske asylcentre, som drives af Røde Kors.
Bente Rich er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og har i flere år arbejdet med traumatiserede flygtninge og asylansøgere på mange forskellige centre.
Hendes kritik afvises af Røde Kors, som fastholder, at neutralitetsprincippet er vigtigt.

Vigtigt princip
- Neutralitetsprincippet handler om, at Røde Kors er forpligtet til at arbejde inden for de rammer, politikerne udstikker. Og så er det vores holdning, at man opnår de bedste resultater ved at samarbejde med udlændingemyndighederne og politikerne, siger asylchef i Rød Kors, Jørgen Chemnitz.
- Det er efter mine begreber en total misforståelse, siger Bente Rich til Arbejderen og fortsætter:
- Neutralitetsprincippet er nyttigt og nødvendigt, hvis man står midt i en krig og skal tage vare på soldater og krigsfanger. Men midt i et demokratisk samfund er det direkte farligt, at der er et område, som ingen kender til. Det betyder jo, at politiet og udlændingestyrelsen og flygtningeministeriet kan lave hvad som helst.

Overgreb på asylcentre
Bente Rich er en af de fagpersoner, som på det seneste har taget bladet fra munden og åbent kritiseret behandlingen af flygtninge på de danske asylcentre. Hun understreger, at hendes kritik ikke går på den enkelte Røde Kors-medarbejder, som godt kan finde ud af, hvordan de skal fortælle om forholdene på centrene uden at overtræde tavshedspligten.
- Det er også skadeligt for dem, at skulle gå at se på noget, der ligner overgreb og krænkende adfærd uden at kunne gøre noget, siger hun.
Bente Rich påpeger, at situationen er alvorlig på grund af stramningerne i udlændingepolitikken. Flygtninge fra Afghanistan og det tidligere Jugoslavien må for eksempel vente på afgørelse af deres ansøgning om asyl i flere år. Deres sager stilles i bero, fordi regeringen mener de kan sendes ud. Flygtninge, der måske er blevet skilt fra deres mindreårige børn eller andre familiemedlemmer under flugten, udvikler psykiske lidelser og er selvmordstruede. Flygtninge, der måske har været udsat for tortur, kan ikke få tilstrækkelig specialbehandling.
Sent i går eftermiddag valgte Røde Kors at bakke op om kritikken af de danske asylcentre og advarede om, at man er ved at nå smertegrænsen på grund af regeringens restriktive stramninger.
- Andre vil gerne drive asylcentrene, og Røde Kors kan bare sige til, hvis de ikke vil drive dem, lød svaret fra flygtningeminister Bertel Haarder.